FORSVARSHISTORISKE PERIODER

 

Perioder, Vis records [ Id: 39 ]

 

Danmark 

Regent 

1588 - 1648

Christian IV 

Valgsprog: Regna firmat pietas (Gudsfrygt styrker rigerne).


Christian 4. blev født d. 12. 4. 1577 på Frederiksborg Slot. På Herredagen i Odense 1580 blev den lille prins udpeget som kommende konge. Fra 6-årsalderen fik Christian sammen med sin et år yngre broder Ulrik og udvalgte sønner af højadelen  på Sorø en omhyggeligt tilrettelagt skolegang og opdragelse  til sit senere kald som regent. Ved Frederik 2.s død 1588 var den udvalgte konge kun 11 år, så rigsrådet styrede landet gennem et regeringsråd bestående af kansleren, rigsadmiralen og rentemesteren. Endelig, da Christian var 19 år gammel i 1596, blev ham kronet som konge af Danmark og Norge.

 

Christian 4.s regeringstid er præget af den store byggeaktivitet, kongen tog ivrig del i. Den blev muliggjort af de stigende indtægter fra Sundtolden, som gjorde kongen til en af Europas mest velhavende monarker. Det vil føre for vidt at nævne alle kongens bygningsværker, så blot nogle få skal nævnes her.


Både kongen og rigsrådet var optaget af at styrke flåden. Kort efter tronbestigelsen påbegyndtes et stort anlæg for flåden, med det store Tøjhus og Proviantgården på det to sider af et havnebassin, Tøjhushavnen, som bestod indtil den i blev opfyldt i 1860-erne.


Frederik 2.s Fredensborg blev for størstedelen revet ned, og i stedet blev i årene 1602-25 opført det slot, hvis indre med undtagelse af selve slotskirken og løngangen og audienssalen gik til ved en brand i 1859, men som blev genopbygget, så det idag i det ydre står næsten som oprindeligt.

I 1606 begyndte opførelsen af et lystslot i en have lige udenfor Københavns volde. Det lille lystslot, som i 1624 fik navnet Rosenborg, blev ad flere omgange frem til 1634 udbygget til det slot, vi kender idag.

I 1619 indviedes den gamle ankersmedie til en kirke for flåden.  Handelen blev tilgodeset med bygningen af Børsen i 1820-erne.
  
Christian 4.s regeringstid var gennemsyret af rivaliseringen med Sverige, der førte til Kalmarkrigen 1611-13, Kejserkrigen 1625-29 og Torstensonkrigen 1643-45. Nederlaget i Kejserkrigen og Sveriges heldige deltagelse i Trediveårskrigen indledte Danmark-Norges deroute som den nordiske stormagt.


De bristede stormagtsdrømme og familiære vanskeligheder gjorde i hans senere år Christian 4. til en skuffet og bitter mand. Efter 51 år som regent døde den 70-årige konge d. 28. februar 1648 på Rosenborg.
 

 

OVERSIGT OVER PERIODENS MÆRKEDAGE

 

 

01-01-1597 - Politiet
(Man er sikker på året, men er usikker på datoen) En instruks udsendes for byfogden, hvor begrebet underfogder omtales. Byfogden skulle via underfogden holde opsyn medgadernes renholdelse, at bagerne bagte godt brød, samt at bagerne og slagterne brugte rigtig vægt. Underfogderne blev beskikkede af magistraten.


30-10-1598 - Hæren
Byggearbejdet på Københavns Tøjhus påbegyndes under ledelse af bygmester Bernt Petersen. Tøjhuset er færdigbygget 1604, men store udvidelser fortsættes bl.a. ved bygning af Provianthuset og en ny skibshavn.


17-04-1599 - Marinen
Eskadre på 12 orlogsskibe med flagskibet "Victor" under kommando af "kaptajn Christian Frederiksen" (pseudonym for Kong Christian IV) afgår på togt rundt Nordkap til den norsk-russiske grænse for at beskytte fiskeriet der. 3 engelske og 2 hollandske skibe opbringes på grund af ulovligt fiskeri. Hjemkomst den 13. juni s.a.


02-05-1605 - Marinen
Orlogsskibet "Trost" under admiral Køning og "Den røde løve" under kaptajn Lindenov afsejler fra København på togt, hvor Grønland genfindes, og grønlandsfarten genoptages.


15-01-1607 - Hæren
Christian IV får tilsagn fra de privilegerede stænder om støtte til ombygning af Københavns forældede befæstning. I de påfølgende år anlægges fremskudte værker ved Søerne; de sløjfes efter stormen på København 1659.


04-04-1611 - Hæren
Christian IV erklærer Sverige krig. (Se 20/1 1613).


27-05-1611 - Hæren
Kalmar by erobres. Christian IV stormer og erobrer byen fra svenskerne efter en hård kamp.


17-07-1611 - Hæren
Slaget ved Kalmar. Med en hær på 7-8.000 mand slår Christian IV den dobbelt så store svenske hær under Carl IX, som forsøger at undsætte det belejrede Kalmar Slot.


03-08-1611 - Hæren
Kalmar slot overgiver sig. Efter at have belejret fæstningen i over to måneder og efter at have besejret den svenske hovedhær i et stort undsætningsforsøg (se 27/5 1611) lykkes det Christian IV at erobre det stærke slot.


03-08-1611 - Marinen
Kalmar Slot overgiver sig, og Øland m.m. besættes, efter at herredømmet over Kalmarsund er opnået ved, at Flåden på 22 skibe, under admiralerne Mogens Ulfeld, Erik Urne og Godske Lindenov, har bekæmpet en svensk flåde på 15 skibe under admiralerne Gyllenstjerna og Gottberg.


11-02-1612 - Hæren
Kampen ved Vitsjø. Svenskerne under kong Gustav Adolf, der har gjort indfald i Gjønge Herred i Skåne, overrumples af en dansk styrke under Anders Bille og lider et blodigt nederlag. Kongen selv er i største livsfare og reddes kun i sidste øjeblik.


21-02-1612 - Hæren
Træfningen ved Skællinge. Svenskerne overrumpler og slår en dansk hærstyrke under Christian IV, som i sidste øjeblik redder livet ved, at en af hans mænd overlader ham sin hest.


23-05-1612 - Hæren
Elfsborgs erobring. Christian IV erobrer fæstningen Elfsborg efter forudgående belejring og bombardement.


24-05-1612 - Marinen
Elfsborg Fæstning kapitulerer efter at eskadre på 7 skibe under admiral Jørgen Daa i 1611 og 1612 har angrebet en svensk flåde i Gøteborg og blokeret Gøta Elv.


31-08-1612 - Marinen
Flåde på 36 skibe under kommando af kong Christian IV står ind i Stockholms skærgård til Vaxholm og blokerer byen og den svensk flåde indtil 8 SEP.


20-01-1613 - Hæren
Freden i Knærød mellem Danmark og Sverige. Sverige frafalder alle højhedskrav i Lapmarken og betaler Danmark 1 million daler i Krigsskadeerstatning. Som pant beholder Danmark fæstningen Elfsborg og byen Göteborg. (Se 4/2 1611).


17-11-1614 - Hæren
Sjællandske Kompagni af skånske Regiment Knægte (senere Sjællandske Livregiment) oprettes. Fyenske Kompagni af jydske Regiment Knægte (senere Fynske Livregiment) oprettes.


04-07-1616 - Marinen
Kgl. Forordning udstedes om indrullering af Flådens mandskab og dets 5 årige tjenestetid m.m. (Grundlaget for Holmens faste Stok).


29-11-1618 - Marinen
Eskadre bestående af orlogsskibene ELEPHANTEN og DAVID, 2 af Ostindisk Kompagnis skibe og en jagt under admiral Ove Gjedde afsejler fra Sundet syd om Afrika til Ostindien, hvorved bl.a. Trinkomale på Ceylon og Tranquebar på Koromandelkysten erhverves til den danske konge. I Tranquebar anlægges fortet Dansborg og kolonien bliver i dansk besiddelse indtil 1845. På rejsen erobres 2 kaperskibe, medens 2 af eskadrens skibe forliser og 2 efterlades i Indien. Kun ELEPHANTEN vender i februar 1622 hjem. (Se 19 FEB 1619).


19-02-1619 - Marinen
Admiral Gjeddes eskadre bestående af 2 orlogsskibe samt 2 skibe fra Ostindisk Kompagni kæmper ud for de Kap Verdiske Øer med 3 franske kapere, hvoraf kaperfregatten "Lion d'or" omdøbes til "Patentia" og indgår i eskadren på den togt til Ostindien.


16-05-1619 - Marinen
Orlogsskibet ENHJØRNINGEN og jagten LAMPRETTEN under kaptajn Jens Munk afsejler fra København for at finde Nordvestpasssagen, hvilket mislykkes. ENHØRNINGEN forliser. Efter overvintring ved Hudsonstrædet vender Jens Munk og 2 mand som eneste overlevende tilbage til Norge med jagten i 1620.


05-09-1619 - Marinen
Søe Etatens kirke, Bremerholms, senere Holmens kirke, en tidligere ankersmedie, indvies af Sjællands biskop. (Ombygges i 1641 til sin nuværende skikkelse).


08-05-1620 - Marinen
Påbegyndes fæstningen Glückstadt, der samtidig skal virke som base for den glückstadske sø-ekvipage.


21-11-1620 - Marinen
Admiral Gjedde hejser Dannebrog over kolonien Tranquebar, og fæstningen Dansborg anlægges. (Se 29 NOV 1618).


21-09-1623 - Marinen
Bordholdspenge for chef og officerer indføres i stedet for kost ombord.


01-04-1625 - Hæren
Forordning om Rostjenesten (suppleres i 1628). Styrken fastsættes til 1200 heste indordnet i 12 kompagnier. Lensrytterne, der udgør kernen, danner en livvagt til hest, “Hoffanen”.


08-05-1625 - Marinen
Kong Christian d.IV's krigsartikler udstedes. Mandskabet inddeles i 2 vagter og i bakker.


24-09-1625 - Hæren
Slaget ved Nienburg. Christian IV angriber og slår den kejserlige feltmarskal Tilly, som belejrer fæstningen Nienburg. Tillys hær lider meget store tab, men Christian IV udnytter ikke sin sejr, og Tilly får siden lejlighed til at forene sig med en anden kejserlig hær under feltmarskal Wallenstein.


31-05-1626 - Marinen
Eskadre på 5 skibe fra Elben under admiral Jørgen Ulfeld slår i Nordsøen 12 fribytterskibe fra Dynkerk, 2 skibe brændes og 4 skydes i sænk.


27-08-1626 - Hæren
Slaget ved Lutter am Barenberge. En kejserlig tysk hær på ca. 32.000 mand under general Tilly vinder en afgørende sejr over Christian IV’s hær på 25.000 mand. Et regiment af nationale danske tropper “Det danske Regiment” (senere Sjællandske og Fynske Livregiment) udmærker sig specielt under slaget. Kongen selv må redde sig ved flugt.


24-04-1627 - Hæren
Christian IV giver ordre til at bygge et forsvarsværk nord for København (Sankt Anna Skanse). Christian III udvidede og bebyggede skansen, som fik navnet Citadellet Frederikshavn, senere Kastellet. (Se 28/10 1664).


27-06-1628 - Hæren
Stormen på Stralsund afslås. Efter flere måneders belejring og et par mislykkede angreb foretager de kejserlige tropper under Wallensteins personlige ledelse en hovedstorm mod hansestaden, der forsvares af danske og svenske tropper under oberst Rosladin. Efter en hård og forbitret kamp afslås angrebet med store tab for de kejserlige.


08-05-1629 - Marinen
Niels Juel fødes.


05-09-1630 - Marinen
Flåde på 22 orlogsskibe m. fl. under kong Christian IV slår på Elben Hamborgs Flåde på 22 skibe m. fl. under borgmester Albert von Eitzen. Det hamburgske admiralskibs anker blev fisket op af den danske styrke og opsat på kirketårnet i Glückstadt.


28-01-1631 - Marinen
Kong Christian d. IV's rigsråd tiltræder planen om Nyboders bygning som fri våning for Holmens faste stok (Botzmænd)


01-01-1643 - Politiet
(Man er sikker på årstallet, men usikker på datoen.) Chr. d. 4.s store reces fordelt på 343 paragraffer, og hvor et af hovedafsnittene hed “Verdslig Politie” udkommer.


12-12-1643 - Hæren
Efter ordre fra den svenske rigsforstander, Axel Oxenstjerna, går en svensk hær under anførsel af general Torstensson uden forudgående krigserklæring over den danske grænse i Holsten og rykker hurtigt op gennem Sønderjylland. (Se 13/8 1645).


09-01-1644 - Hæren
Træfning ved Kolding. Torstenssons tropper slår og splitter en underlegen dansk rytterstyrke under oberst Buchwald, der søger at spærre vejen til Nørrejylland.


11-01-1644 - Hæren
Skansen ved Snoghøj kapitulerer. Efter at svenskerne under general Torstensson to gange forgæves har stormet forskansningen, indledes et bombardement, hvorefter besætningen på ca. 2.000 mand overgiver sig.


15-03-1644 - Hæren
Kampen ved Aabenraa. En dansk styrke på 300 mand fodfolk under kommando af Paul Bentfeldt overrumpler og tilintetgør en svensk rytterstyrke på 250 mand.


01-05-1644 - Hæren
Kampen ved Kolding. Danske tropper under rigsmarsken, Anders Bille, overføres fra Fyn til Kolding, hvor de slår en svensk styrke på ca. 1.000 mand og tilføjer den svære tab.


05-05-1644 - Hæren
Danske tropper under Anders Bille stormer og tilbageerobrer forskansningen ved Snoghøj, som svenskerne tidligere på året havde taget.


16-05-1644 - Marinen
Flådestyrke på 9 skibe under kong Christian IV om bord på orlogsskibet TREFOLDIGHEDEN slår i Listerdyb ved øen Sild en kombineret svensk hollandsk flåde på 13 skibe under Martin Thijssen. OBS: Kong Christian IV støder sammen med Martin Thijssen samme sted d.24-05-1644.


01-07-1644 - Marinen
Flåde på 40 skibe m. fl. i 3 eskadrer under kommando af kong Christian IV kæmper på Kolberger Heide mod en svensk flåde på 42 skibe under admiral Klas Fleming. Kongen såres og mister det ene øje, men fortsætter kampen og udtaler opfordrende: "Når bare enhver vil gøre sit yderste". (Episoden gengivet i 1. vers af kongesangen ”Kong Christian stod ved højen mast…”).


04-08-1644 - Hæren
Aalborghus erobres. En dansk styrke bestående af et vendsysselsk bondeopbud under anførsel af oberst Vogn Vognsen samt regulære soldater fra et par orlogsskibe indtager efter fjorten dages blokering og bombardement fæstningen og tager den svenske besætning til fange.


13-10-1644 - Marinen
Eskadre på 17 skibe under admiral Pros Mund kæmper i Femern Bælt og besejres af svensk hollandsk flåde på 41 skibe under admiralerne Wrangel og Thijsen. Den danske eskadre mister 2000 mand, deriblandt admiral Pros Mund.


08-02-1645 - Hæren
Kampen ved Kolding-Almind. To danske rytterregimenter under Anders Bille overrumpler og tilintetgør en svensk rytterstyrke under oberst Würtzburg, som tages til fange.


10-05-1645 - Marinen
Christian d. IV udsteder ordinans for Flåden. Ved denne indføres bl.a. en søfiskal, der skal virke som Flådens offentlige anklager. 1754 ændres denne titel til søkrigsprokurør, en stilling der sidste gang ses besat i 1864, men som formelt først afskaffes i 1902.


09-06-1645 - Hæren
Kampen ved Neksø. En svensk styrke under generaladmiral Wrangel forsøger efter et forudgående flådebombardement at gå i land i Neksø, men fordrives efter hård kamp af byens militskompagni (en afdeling af det senere Bornholms Værn). Svenskerne går derpå i land nord for byen ved Malkværns, der forsvares af 20-30 mand under kommando af Albret Wolfsen. Efter et tappert forsvar, hvorunder Wolfsen og flere af hans folk falder, erobrer svenskerne skansen og rykker nordfra ind i Neksø, der plyndres.


13-08-1645 - Hæren
Freden i Brømsebro mellem Danmark og Sverige. Christian IV afstår Jämtland, Herjedalen, Øsel og Gotland samt må give Halland i pant på tredive år. (Se 12/12 1643).


28-02-1648 - Marinen
Kong Christian d. IV udsteder ordinans for Flåden. Ved denne indføres bl.a. en søfiskal, der skal virke som Flådens offentlige anklager. 1754 ændres denne titel til søkrigsprokurør, en stilling der sidste gang ses besat i 1864, men som formelt først afskaffes 1902.


OVERSIGT OVER VÅBEN APPROBERET I PERIODEN

 

 

1588 - 1648 - Christian 4.


1589 - Tessak


1600 - slutningen - Spunsbajonet, Pluggbajonettt,sannolikt för officer


1600 - slutningen - Spunsbajonet, plugbajonett till musköt M1686


1600 - slutningen - Spunsbajonet, Pluggbajonett för officer vid dragonregemente.


1600 Ca. - Hjullåsmusket,


1609 ca. - Hjullåspistol ca. 1609


1630 - Luntemusket,


1648 - 1670 - Frederik 3.


 
<<< Tilbage til listen >>>

 

© 2014 by Arma-Dania.dk