FORSVARSHISTORISKE PERIODER

 

Perioder, Vis records [ Id: 40 ]

 

Danmark 

Regent 

1648 - 1670

Frederik III 

Frederik 3. (18.3.1609-9.2.1670), konge af Danmark og Norge 1648-70. Som næstældste søn af Christian 4. kom han først efter den udvalgte Prins Christians død i 1647 i betragtning som tronfølger. Ved kongevalget i 1648 måtte han underskrive en overordentlig streng håndfæstning; men med stor taktisk dygtighed lykkedes det ham alligevel i 1660 at få afskaffet det gamle valgkongedømme til fordel for et arveligt, enevældigt styre, der bestod indtil 1848.  

OVERSIGT OVER PERIODENS MÆRKEDAGE

 

 

28-02-1648 - Marinen
Kong Christian d. IV udsteder ordinans for Flåden. Ved denne indføres bl.a. en søfiskal, der skal virke som Flådens offentlige anklager. 1754 ændres denne titel til søkrigsprokurør, en stilling der sidste gang ses besat i 1864, men som formelt først afskaffes 1902.


23-03-1652 - Marinen
Stillingen "Viceadmiral på Holmen" oprettes og besættes første gang med kaptajn Jørgen Bjørnsen.


09-08-1655 - Marinen
Der oprettes et admiralitetet efter hollandsk forbillede og sammensættes af rigsadmiralen, Holmens admiral, viceadmiralen, 3 kaptajner, 1 sekretær og 1 admiralitetsråd.


29-08-1655 - Marinen
Instruks for Admiralitetet, der havde sæde på Bremerholm. Det skal varetage landets søforsvar, Flådens udrustning og vedligeholdelse, personellets antagelse og uddannelse og "have indseende med navigationens og commerciens fremme".


12-02-1657 - Marinen
Flåde på 26 skibe under kommando af rigsviceadmiral Henrik Bjelke kæmper uafgjort under Møen med svensk flåde på 40 skibe under admiral Klas Bjelken-Stjerna.


23-04-1657 - Hæren
Ulrik Christian Gyldenløves Dragon Regiment oprettes, slettes af hæren 24/3 1848 (indgår under Treårskrigen i den slesvig-holstenske armé), indlemmes 26/3 1852 under navnet 17. Linie-Infanteri-Bataillon atter i den danske hær. (Senere Dronningens Livregirnent).


29-04-1657 - Hæren
Lübbes Regiment (senere Kongens Jyske Fodregiment) oprettes. (Se også 31/10 1679).


01-06-1657 - Hæren
Frederik III erklærer Sverige krig. (Se 26/2 1658).


02-06-1657 - Hæren
Frederik III opretter Københavns Kommandantskab, senere med betegnelsen Kommandanten i København (chefen med graden generalmajor). Fra 1/3 1973 bortfaldt det selvstændige embede Kommandanten i København, idet opgaverne blev lagt ind under chefen (oberst) for Militærregion VI. I 1985 blev de ceremonielle opgaver atter separeret fra militærregionchefens, og embedet Kommandant i København genindført. Fra 1/7 2001 blev embedet Kommandant i København bestridt af Chefen for Hærens Officersskole. Den 1/9 2006 blev embedet overført til Chefen for Den Kongelige Livgarde.


10-06-1657 - Hæren
Svend Poulsen (Gønge) hverver 60 mand til et dragonkompagni. Mandskabet aflægger Faneeden og får oplæst Krigsartiklerne i Helsingborg, og samtidig får Svend Poulsen overrakt en kompagnifane. Dette dragonkompagnis mandskab indgår senere i Kongens Livregiment (senere Den kgl. Livgarde).


09-07-1657 - Hæren
Bremervörde erobres. Efter to ugers forudgående belejring, hvorunder især Lübbes Regiment (senere Kongens Jyske Fodregiment) udmærker sig, overgiver den svenske fæstning i Bremens Stift sig til et dansk ekspeditionskorps under rigsmarsk Anders Bille. Fæstningen får derefter en dansk besætning, som under kommando af Lübbe afslår talrige senere svenske angreb og holder ud til juni 1658, da den efter ordre af Frederik III ubesejret marcherer ud.


12-09-1657 - Marinen
Flåde på 26 skibe under kommando af rigsviceadmiral Henrik Bjelke kæmper uafgjort under Møen med svensk flåde på 40 skibe under admiral Klas Bjelkenstjerna.


13-09-1657 - Marinen
Flåde på 26 skibe under kommando af rigsviceadmiral Henrik Bjelke kæmper uafgjort under Møen med svensk flåde på 40 skibe under admiral Klas Bjelkenstjerna.


03-10-1657 - Hæren
Kampen ved Kattorp. Den danske hærstyrke i Skåne under Aksel Urup besejrer en svensk hær under Gustav Otto Stenbock.


24-10-1657 - Hæren
Stormen på Frederiksodde. Den svenske hær under general Carl Gustav Wrangel stormer og indtager fæstningen, der forsvares af 5.000 mand under rigsmarsk Anders Bille, som såres dødeligt. Svenskerne tager 2.000 mand til fange og erobrer 50 kanoner.


30-11-1657 - Hæren
Ebersteins Regiment (senere Prinsens Livregiment) oprettes.


30-01-1658 - Hæren
Carl X Gustav går på isen over Lillebælt og driver den lille danske forsvarsstyrke ved Tybring Vig syd for Middelfart på flugt.


02-02-1658 - Marinen
Eskadre bestående af 4 fregatter: "Svensk Løve", "Samson", "Emanuel" og "Svenske Lammet" under kaptajn Peter Bredal afviser på Nyborg Fjord svenskehærens angreb og storm på skibene, som ises ud af fjorden og ankommer til København den 15/4, hvor Bredal udnævnes til ekvipagemester på Holmen og får 6 skipperboder til eje.


06-02-1658 - Hæren
Carl X Gustav går med sit rytteri over Langelands Bælt til Grimstedgaard (Frederiksdal) på Lolland.


07-02-1658 - Hæren
Nakskovs borgere overgiver deres by til svenskerne og tvinger fæstningens kommandant til at kapitulere.


08-02-1658 - Hæren
General Wrangel fører det svenske fodfolk og træn over Langelands Bælt til Lolland.


26-02-1658 - Hæren
Freden i Roskilde. Den hårdeste fred i Danmarks historie. Frederik III må bl.a. afstå Skåne, Halland, Blekinge, Bornholm, og Trondhjems Len. (Se 1/6 1657).


30-06-1658 - Hæren
Kongens Livregiment til Fods (senere Den kgl. Livgarde) oprettes.


07-08-1658 - Hæren
Carl X Gustav bryder Roskildefreden. Han går uden krigserklæring i land ved Korsør med en hær på 7.000 mand og marcherer mod København. (Se 27/5 1660).


11-08-1658 - Hæren
Belejringen af København tager sin begyndelse. Frederik III lader byens forstæder stikke i brand. Den svenske hær under Carl X Gustav opmarcherer på Valby Bakke.


13-08-1658 - Hæren
Det første udfald fra det belejrede København. Tre kompagnier ryttere og dragoner under Ulrik Chr. Gyldenløve fordriver den svenske besætning i løbegravene ved sydenden af St. Jørgens Sø og vender uantastet tilbage med fanger.


23-08-1658 - Hæren
“Generaludfaldet” fra København mod svenskerne. Generalløjtnant Schack i spidsen for en styrke bestående af Kongens Livregiment (senere Den kgl. Livgarde), Schacks Regiment (senere Dronningens Livregiment), Gyldenløves Dragoner (senere Dronningens Livregiment), Qvitzows Regiment (senere Sjællandske Livregiment), Livregiment Ryttere, studenternes, håndværksvendenes og bådsmændenes kompagnier, i alt ca. 2.800 mand, angriber og erobrer de svenske forskansninger ud for Vestervold. Svenske modangreb afvises, og efter at have sløjfet værkerne og fornaglet skytset vender udfaldsstyrken i god orden tilbage medførende 466 fanger og 6 kanoner.


24-08-1658 - Marinen
Bådeangreb under admiral Helt og viceadmiral Peter Bredal foretages fra det belejrede København mod de i Kallebodstrand liggende svenske skibe, 24 fartøjer erobres.


30-08-1658 - Hæren
Udfald fra København mod svenskerne. Et sammensat kommando på ca. 500 mand under oberst Lange gør udfald fra Nørreport og driver de svenske forposter tilbage, men angribes i flanken af svensk rytteri og kastes med tab af døde, sårede og fanger tilbage til fæstningen.


03-09-1658 - Hæren
Udfald fra København mod svenskerne. En kombineret styrke af fodfolk og dragoner, i alt ca. 400 mand, under oberstløjtnant Mogens Krag, gør udfald fra Vesterport, sløjfer svenske forskansninger og vender tilbage med erobret materiel og fanger.


06-09-1658 - Hæren
Kronborg kapitulerer til svenskerne. Kommandanten, oberst Beenfeld, overgiver den stærke, men underbemandede fæstning til general Wrangel, hvorved svenskerne kommer i besiddelse af 70 kanoner og morterer, der straks indsættes som belejringsartilleri mod København.


10-10-1658 - Hæren
Kampen ved Hollænderbyen på Amager. Under Københavns belejring går Carl X Gustav den 8. oktober i land ved Dragør med en styrke på 2.000 mand for at erobre øen og forhindre hovedstadens proviantering derfra, men Frederik III stiller sig personlig i spidsen for en styrke bestående af 250 ryttere, nogle kompagnier fodfolk samt 4 små feltkanoner og tilføjer den 10. svenskerne et fuldstændigt nederlag ved Hollænderbyen og fordriver dem med et tab på ca. 800 mand fra øen. Carl Gustav er nær ved at blive taget til fange og redder sig kun ved at ride ud i vandet og blive taget op i en båd.


29-10-1658 - Marinen
Hollandsk flåde på 39 skibe under admiralløjtnant van Opdam, senere forenet med en dansk eskadre på 9 skibe under admiral Henrik Bjelke, slår sig i Øresund gennem svensk flåde på 55 større og mindre skibe under admiral Wrangel og undsætter København. (Medalje slået).


19-01-1659 - Hæren
Svensk overrumplingsforsøg mod København. Et svensk rytterregiment under anførsel af landgreve Frederik af Hessen-Homburg rykker frem over Kallebodstrand, fordriver de danske forposter, kaster en tililende dansk styrke tilbage og går til angreb mod Christianshavns Vold. Efter halvanden times kamp må svenskerne vige med følelige tab. Landgreven er blandt de hårdt sårede.


07-02-1659 - Hæren
Træfningen ved Andemose på Langeland. Øens bondeopbud under landsdommer Vincents Steensen, der falder, afslår svenskernes angreb.


09-02-1659 - Hæren
Generalprøve på stormen på København. Flere svenske fodfolksregimenter under anførsel af Otto Stenbock retter et voldsomt angreb mod Slotsholmens fremspringende hjørne, mens rytteriet, anført af Carl X Gustav selv, truer Christianshavn. Angrebet afvises med store tab for svenskerne; Otto Stenbock er blandt de sårede.


10-02-1659 - Marinen
Stormen på København; bådsmandskompagnierne under Holmens Chef admiral Niels Juel forsvarer Peuchlers og Qvitzows bastioner på Østervold og Kastellet.


11-02-1659 - Hæren
Stormen på København. Den svenske hær under Carl X Gustav stormer hovedstaden. Hovedangrebet sættes ind mod Vesterport, et skinangreb foretages mod Christianshavn, og et senere angreb sættes ind mod Østerport. Overalt afslås angrebene med store tab for svenskerne, over 1.500 døde og sårede. Forsvarernes tab er ca. 50 døde og sårede.


20-03-1659 - Hæren
Mislykket svensk angreb på Langeland. Beskyttet af 12 orlogsskibe går en svensk styrke på 2.500 mand under generaladmiral Wrangels personlige ledelse i land to steder på øen, men den lokale milits under anførsel af ritmester Enevold Bille angriber svenskerne med stor kraft, tilføjer dem et tab på 200 mand, hvoraf 15 officerer, og kaster dem tilbage til skibene.


30-03-1659 - Marinen
Hollandsk-dansk flåde på33 skibe under admiralerne Opdam og Henrik Bjelke kæmper ved Rødsand med svensk flåde på 24 skibe under admiral Bjelkenstjerna.


30-04-1659 - Marinen
Hollandsk-dansk flåde på 33 skibe under admiralerne Opdam og Henrik Bjelke kæmper ved Rødsand med svensk flåde på 24 skibe under admiral Bjelkenstjerna.


04-07-1659 - Hæren
Kampen ved Allinge. Svenske tropper går i land på kysten nær Allinge, men fordrives af Bornholms milits (senere Bornholms Værn) under ledelse af øens kommandant, oberst Eckstein.


15-07-1659 - Hæren
Nakskov kapitulerer. Efter et tappert og udholdende forsvar i over 2,5 måneder overgiver kommandanten, oberst Kørber, fæstningsbyen til den svenske general Wrangel.


23-07-1659 - Marinen
Dansk hollandsk eskadre, bestående af 2 danske fregatter GRAA ULV og ST. JOHANNES og 3 hollandske skibe under kaptajn de Konigk, kæmper ærefuldt i Ebeltoft Vig mod svensk eskadre på 10 skibe under Owen Coxe. Hollandsk fregat sprænger i luften, de andre skibe erobres.


31-10-1659 - Hæren
Landgangen ved Kerteminde. General Schacks korps på ca. 3.500 mand går i land ved Kerteminde, driver de svenske kystvagttropper, tre dragonregimenter, på flugt og går i stilling på Hindsholm. (Se 4/11 1659).


01-11-1659 - Marinen
Allieret flåde på ca. 100 skibe under admiralerne Ruyter, Bjelke, Niels Juel og Helt landsætter under artilleriild 9000 mand under feltmarskal Schack i Kerteminde Bugt, hvilket bl.a. medfører Nyborgs generobring fra svenskerne den 05 NOV.


04-11-1659 - Hæren
Feltmarskal Ebersteins danske-polske-brandenburgske- østrigske korps på ca. 5.000 mand går fra Snoghøj i land ved Middelfart, fordriver de svenske kystvagter og gør klar til fremrykning for at forene sig med general Schacks korps. (Se 31/10 1659).


14-11-1659 - Hæren
Slaget ved Nyborg. Efter at Schacks og Ebersteins korps (se hhv. 31/10 og 4/11 1659) har forenet sig ved Odense, angriber de den svenske hær på ca. 7.000 mand under greven af Sulzbach og Otto Stenbock, der har indtaget en stærk stilling uden for Nyborg. Efter en hård, omskiftelig og langvarig kamp lykkes det 2 danske rytterregimenter under Hans Ahlefeldt at kaste det fjendtlige rytteri på yderste højre fløj og komme i ryggen på det svenske fodfolk i centrum, der samtidig angribes frontalt og lider meget store tab. De overlevende af den svenske styrke, knap 5.000 mand, samles i Nyborg og overgiver sig dagen efter betingelsesløst. Blandt de danske afdelinger, som foruden rytteriet især udmærkede sig, er Kongens Livregiment (senere Den kgl. Livgarde) og Ebersteins Regiment (senere Prinsens Livregiment).


27-05-1660 - Hæren
Freden i København. På grund af stormagternes indblanding bliver der nærmest tale om en stadfæstelse af Roskildefreden. Dog må svenskerne give afkald på Trondhjems Len og Bornholm, hvis borgere selv har befriet deres ø. (Se 7/8 1658).


04-11-1660 - Marinen
Admiralitetskollegiet oprettes efter svensk forbillede med rigsadmiralen som præsident, en lieutenant admiral som rigsviceadmiral, medens de to følgende admiraler bliver betegnet første og anden viceadmiral.


26-11-1660 - Hæren
Krigskollegiet (senere Forsvarsministeriet) oprettes. (Se 10/12 1921).


19-01-1661 - Hæren
Den kgl. Livgarde til Hest oprettes. Nedlægges 31/5 1866.


17-04-1662 - Hæren
General H. Rüse tilskødes grunden omkring Rigensgade, hvor han lader en stor gård bygge. Senere sker flere tilbygninger, men i 1759 (efter en storbrand) approberes 25. oktober et forslag, hvorefter en ny bygning (senere Rigensgade 7) bygges. Den 18. maj 1776 godkender Kongen en udvidelse, hvorved resten af den senere hovedbygning (senere Rigensgade 9) rejses.


05-09-1663 - Marinen
Cort Sivertsen Adeler, der er født i Norge men har været i venetiansk tjeneste, antages som admiralitetsråd og generaladmiral, chef for den dansk-norske flåde.


22-04-1664 - Hæren
Frederiksodde skifter navn til Fredericia.


28-10-1664 - Hæren
Første indkvartering af soldater i Kastellet.


21-04-1665 - Marinen
Admiralitetets kopibog påbegyndes. Flådens organisation og administration lægges fra nu af i faste rammer.


22-07-1668 - Marinen
Evert Jansen udnævnes som den første til Søetatens bygmester. Embedet nedlægges først i 1878.


25-06-1670 - Marinen
I forbindelse med Skibsbyggeriet oprettes Det kgl. Modelkammer, en samling af skibsmodeller.


OVERSIGT OVER VÅBEN APPROBERET I PERIODEN

 

 

1648 - 1670 - Frederik 3.


1650 - Officerskårde omkring 1650


1657 - Hjullåsmusket,


1657 Ca. - Hjullåskarabin,


1660 - Hjullåsgevær,


1660 ca. - Hjullåspistol ca. 1660


1670 - Fodfolkskårde omkring 1670


1670 - 1699 - Christian 5.


 
<<< Tilbage til listen >>>

 

© 2014 by Arma-Dania.dk