FORSVARSHISTORISKE PERIODER

 

Perioder, Vis records [ Id: 46 ]

 

Danmark 

Regent 

1808 - 1839

Frederik VI 

Frederik 6. (28.1.1768-3.12.1839), konge af Danmark 1808-39 og af Norge 1808-14. Som kronprins støttede han helhjertet de store landboreformer i 1780erne, der førte Danmark ind i den moderne tid. Storpolitisk var det en svær tid. Slaget på Rheden 1801, bombardementet at København 1807 og tabet af flåden var svære slag. Også statsbankerotten 1813 og tabet af Norge 1814 trak dybe spor; men kongens omsorg for sit folk bevirkede, at han nød stor folkelig respekt og fremstod som en elsket landsfader.  

OVERSIGT OVER PERIODENS MÆRKEDAGE

 

 

08-01-1808 - Hæren
Dansk oversættelse af Krigsartikels Brev og Krigsrets Instruktion af 19. juni 1703 autoriseres.


16-01-1808 - Hæren
Samsø Landmilits oprettes. Nedlægges 6. september 1814.


19-01-1808 - Hæren
Kgl. forordning om Landeværnets oprettelse. Nedlægges 15/2 1808.


20-01-1808 - Hæren
Generalstaben i Danmark (senere Hærstaben) oprettes.


13-02-1808 - Hæren
Det Langelandske ridende Jægerkorps oprettes. Nedlægges 4/9 1816.


15-02-1808 - Hæren
Den Langelandske Infanteribataillon oprettes. Nedlægges 1. februar 1816.


23-02-1808 - Hæren
Danmark-Norge erklærer Sverige krig. (Se 10/12 1809).


14-03-1808 - Marinen
Orlogsbriggen "Loungen", chef premierløjtnant Wolff, fordriver efter flere timers natlig kamp udfor Hitterø i Norge den engelske orlogsbrig "childers".


22-03-1808 - Marinen
Linieskibet PRINDS CHRISTIAN FREDERIK, chef kaptajn Jessen, kæmper ved Sjællands Odde mod engelsk eskadre bestående af linieskibene STATELY og NASSAU (det tidligere danske HOLSTEN) og 3 fregatter under kaptajn Parker; PRINDS CHRISTIAN FREDERIK strandsættes udfor Odden Havn efter 3 timers ærefuld kamp, brænder og springer i luften. af linieskibets 576 mand var der 137 sårede og 72 døde, blandt de sidste, helten fra 2 APR 1801, premierløjtnant Peter Willemoes.


23-04-1808 - Marinen
Ordre udstedes om, at de franske linieskibe "Le Pultusk" og "Le Danzig" fra kejser Napoleons eskadre på Schelden under kommando af kontreadmiral Missiessy skal bemandes med danske orlogsgaster, med henholdsvis kaptajnerne Rosenvinge og Holsten som chefer, senere fra 1. april 1809 og indtil 1813: kommandørkaptajnerne v. Dockum og v. Berger.


01-06-1808 - Hæren
Københavns Borgervæbning omorganiseres. Nedlægges 1/7 1870, og i stedet oprettes Københavns Væbning som en del af hæren. (Se 1/12 1909).


03-06-1808 - Marinen
4 kanonbåde under premierløjtnant Wulff erobrer engelsk orlogsbrig "The Tickler" udfor Taars.


09-06-1808 - Marinen
21 kanonbåde og 12 morterchalupper under kommandørkaptajn Krieger angriber en engelsk konvoj på 73 skibe under eskorte i Flinterenden; den engelske orlogsbrig TURBULENT og 11 koffardiskibe erobres.


18-06-1808 - Hæren
Den reglementerede fanemarch indføres ved kgl. resolution. Marchtakt 90 skridt i minuttet. Benyttedes første gang den 20. juni.


19-06-1808 - Marinen
Orlogsbriggen LOUGEN, chef premierløjtnant Wulff, med 4 kanonbåde under sekondløjtnant Fønss erobrer den engelske orlogsbrig SEAGULL udfor Flekkerø i Norge.


02-08-1808 - Marinen
16 kanonbåde under kaptajnløjtnant Schønheyder erobrer ud for Agersø den engelske orlogsbrig TIGRESS.


09-08-1808 - Marinen
Orlogsbriggen FAMA, chef premierløjtnant Rasch, og kongebåden SØEORMEN, chef sekondløjtnant Rosenørn, kæmper ærefuldt, men erobres af en engelsk eskadre bestående af 1 orlogsbrig, 2 bombarderfartøjer og 3 kanonbåde på Nyborg fjord.


20-10-1808 - Marinen
21 kanonbåde under kommandør Krieger kæmper i Sundets sydlige del mod engelsk linieskib AFRICA, 1 bombarderskib og 2 orlogsbrigger, der eskorterer konvoj på 137 skibe. AFRICA ødelægges så meget, at den må kasseres ved hjemkomsten til England.


24-10-1808 - Marinen
Fæstningen Christiansø under kaptajn Kohl afslår angreb fra engelsk eskadre på 2 linieskibe og 6 fregatter.


23-05-1809 - Marinen
20 kanonbåde under kaptajnløjtnant Schönheyder angriber i Store Bælt konvoj under eskorte af en engelsk eskadre på 5 linieskibe og 2 fregatter m.fl. Efter kampen må den engelske fregat MELPOMÈNE sendes hjem for kassation.


31-05-1809 - Hæren
Stormen på Stralsund. Et dansk-hollandsk korps under general Gratien erobrer fæstningsbyen, der er besat af et prøjsisk frikorps under major Schill, som falder under kampen.


10-08-1809 - Marinen
8 kanonbåde under kaptajnløjtnant Bille erobrer udfor Frederiksværk den engelske orlogsbrig ALLART; (en tidligere dansk brig, der var taget af englænderne ved Flådens ran 1807).


02-09-1809 - Marinen
Kanonbådsdivisionen fra Fladstrand under premierløjtnant Tuxen erobrer engelsk orlogsbrig THE MINX, der lå som fyrskib på Skagens Rev.


01-11-1809 - Marinen
De to første elever melder sig til uddannelse som idrætslærere i Flåden på Det Militære Gymnastiske Institut.


09-12-1809 - Hæren
Medlemmer af den jødiske menighed udskrives som soldater, og samtidig fastsættes en formular til troskabseden.


10-12-1809 - Hæren
Freden i Jönköbing. Danmark-Norge slutter fred med Sverige. Alt forbliver som før krigen. (Se 23/3 1808).


02-01-1810 - Hæren
Hærens Dyrlægekorps oprettes, får senere navnet Den danske Hærs Veterinærtjeneste. Nedlægges 1. september 1965.


08-04-1810 - Marinen
Ordre udgives om, at søofficerer og søkadetter skal hilse ved at lægge hånden på hatten uden at aftage denne.


13-04-1810 - Marinen
4 kanonbåde under premierløjtnant Skibsted erobrer udfor Samsø engelsk kanonbåd "Grinder".


12-05-1810 - Marinen
Eskadre på 4 orlogsbrigger under kaptajn Krieger kæmper mod og fordriver engelsk fregat TRIBUNE udfor Mandal i Norge.


19-07-1810 - Marinen
Eskadre på 6 orlogsbrigger fra Norge under kaptajn Krieger erobrer i Skagerrak en engelsk konvoj på 47 skibe til en værdi af ca. 15 mill. rigsdaler


01-09-1810 - Marinen
Orlogsbriggen LOUGEN, chef kaptajnløjtnant Müller, orlogsbriggen LANGELAND, chef premierløjtnant Lütken, samt 3 kanonskonnerter under premierløjtnant Wigelsen indkommer til Trondhjem efter heldig udført undsætningsekspedition til Finmarken med 11 store priser, taget i Nordhavet.


12-09-1810 - Marinen
6 kanonbåde under premierløjtnant de Falsen erobrer udfor Læsø engelsk orlogskutter ALBAN på 12 kanoner.


27-03-1811 - Hæren
Stormen på Anholt. En kombineret styrke på ca. 650 mand af landtropper og matroser under major Melsted forsøger at generobre Anholt fra englænderne, der bruger øen som base for deres konvojer og har bygget et veritabelt fort omkring fyret. Den danske storm på fortet afslås, Melsted falder, og størstedelen af styrken fanges. Kun ca. 150 mand når tilbage til Jylland.


27-03-1811 - Marinen
Kanonbådsflotillebestående af 12 kanonbåde, 12 transportfartøjer m.fl. under premierløjtnant de Falsen samt en afdeling soldater angriber den engelske garnison på Anholt, som understøttes af engelsk fregat "Tartar" og orlogsbriggen "Sheldrake". Angrebet slås tilbage, og flotillen mister 2 kanonbåde og 2 andre fartøjer.


25-04-1811 - Marinen
3 kanonbåde med sekondløjtnant Klinck kæmper i Kongshavn ved Uddevalla med engelsk orlogskutter "The Swan" og "Hero". "The Swan" skydes i sænk, "Hero" undslipper.


29-06-1811 - Marinen
4 kanonbåde, under premierløjtnant Wigelsen, erobrer engelsk orlogsbrig SAFEGUARD udfor Randers fjord.


04-07-1811 - Marinen
27 kanonbåde, under premierløjtnant de Falsen, angriber 4 engelske linieskibe, 2 fregatter og 2 brigger med konvoj ved Hjelm; 4 kanonbåde mistes, 1 engelsk fregat samt 17 konvojskibe sønderskydes, men undslipper.


02-09-1811 - Marinen
Orlogsbriggerne LOLLAND, SAMSØE og ALSEN, under kaptajn Holm, angriber udfor Mandal 2 engelske orlogsbrigger, hvoraf briggen MANLY erobres


24-12-1811 - Marinen
Linieskibene SCT. GEORG og DEFENSE fra den engelske flådestyrke i danske farvande, under viceadmiral Sir James Saumarez, strander udfor Ringkøbing, ca. 1400 mand drukner.


06-07-1812 - Marinen
Fregatten NAJADEN, chef kaptajn Holm, samt orlogsbriggerne LOLLAND, SAMSØE og KIEL kæmper i Lyngør havn med engelsk linieskib DICTATOR, chef captain Stewart, samt orlogsbriggerne CALYPSO, PODARGUS og FLAMER. NAJADEN brænder og skydes i sænk uden at stryge.


02-08-1812 - Marinen
2 armerede skonnerter, under sekondløjtnant Bodenhoff, forhindrer den engelske fregat HORATIOs angreb på Tromsø, men erobres af fregattens fartøjer efter store tab på begge sider, bl.a. såres sekondløjtnant Bodenhoff hårdt.


19-08-1812 - Marinen
14 kanonbåde, under premierløjtnant de Falsen, erobrer udfor Grenå den engelske orlogsbrig ATTACK.


30-09-1812 - Marinen
Kongens æressabel, der tildeles den søkadet, der har bestået officerseksamen bedst og med udmærkelse, indstiftes af kong Frederik VI.


05-01-1813 - Hæren
Glückstadt kapitulerer. Kommandanten, generalmajor Czernikow, overgiver sig efter kun tre ugers indeslutning og et par dages bombardement til den svenske general Boije. Besætningen, ca. 3.000 mand, får fri afmarch, men store forråd falder i fjendens hænder. Czernikow dømmes siden til døden for sit slette forsvar, men benådes med afsked og 6 måneders fæstningsarrest.


25-05-1813 - Hæren
Det kgl. Militær- og Vaisenhusapotek åbner med forretning i Vaisenhusets gård på Strøget; flyttes 1826 til Kronprinsensgade. Apoteket havde dog eksisteret siden 1727, men ikke som militærapotek.


25-08-1813 - Hæren
Raketkorpset oprettes. Nedlægges 1/7 1842, men genoprettes 8/4 1848 og underlægges Artilleriet.


25-08-1813 - Marinen
7 kanonbåde fra Brunsbüttel og Glückstadt, under premierløjtnant Hedemann, kæmper med 11 engelske kanonbåde på Elben.


03-09-1813 - Hæren
Frederik VI erklærer Sverige krig.


03-09-1813 - Marinen
6 kanonchalupper, under premierløjtnant Klaumann, på vej gennem Ejderen til forstærkning af søekvipagen ved Glückstadt slår sig ved Büsum igennem 13 engelske kanonbåde og 4 armerede chalupper. 2 engelske kanonbåde sænkes.


04-09-1813 - Hæren
Rytterfægtningen ved Gadebusch. Under den dansk-franske hærstyrkes tilbagetrækning til stillingen ved Ratzeburg angriber russiske og hanseatiske kosakker arrieregarden ved Gadebusch, men drives på flugt af 2. og 6. Husareskadron (senere Gardehusarregimentet), som under major Berger foretager tre glimrende indhug. Husarerne mister 1 død og 2 sårede, mens kosakkerne har et tab på 30 mand.


04-09-1813 - Hæren
Overfaldet ved Dassau i Mecklenburg. En dansk feltvagt af Holstenske Rytterregiment under ritmester Wedel-Wedelsborg overrumples af en afdeling tyske husarer og ridende jægere, som tilføjer feltvagten et tab på 18 sårede, 30 fanger og 2 døde, deriblandt Wedel-Wedelsborg, mens de selv kun har 6 sårede.


18-09-1813 - Hæren
Træfningen ved Zarrentin i Mecklenburg. Under et dansk-fransk fremstød fra stillingen ved Ratzeburg kaster 2. og 6. Husareskadron (senere Gardehusarregimentet) afdelinger af det hanseatiske rytteri på flugt og baner vej for det efterfølgende fodfolk, der erobrer Zarrentin.


26-09-1813 - Hæren
Rytterkamp ved Gudow i Mecklenburg. Under en rekognoscering kaster en eskadron af Jyske Regiment lette Dragoner (senere Jydske Dragonregiment) under ritmester Wittrog en stor styrke kosakker på flugt og tilføjer dem et betydeligt tab af døde og sårede.


07-10-1813 - Hæren
Træfningen ved Weisser Hirsch i Mecklenburg. En allieret fremrykning med tropper af Lützows Frikorps og kosakker mod den danske lejr ved Ratzeburg standses ved Weisser Hirsch af Slesvigske Infanteriregiment (senere Slesvigske Fodregiment) og et par jægerkompagnier, hvorefter sekondløjtnant E. Ewald med en afdeling husarer af 2. og 6. Eskadron (senere Gardehusarregimentet) foretager et overraskende indhug, splitter kosakkerne og driver det fjendtlige fodfolk på flugt med et betydeligt tab af døde og sårede samt 54 fanger.


12-10-1813 - Hæren
Rytterkampen ved Rosengarten. Under en rekognoscering foran den dansk-franske stilling ved Ratzeburg i Nordtyskland angriber Jyske Regiment lette Dragoner (senere Jydske Dragonregiment) under oberst Engelsted et russisk- tysk husarregiment, som kastes på flugt med et tab på 60 døde og sårede og 47 fanger, mens dragonerne kun mister 2 døde og 3 sårede.


21-10-1813 - Hæren
Frederik VI erklærer Prøjsen og Rusland krig.


04-12-1813 - Hæren
Kampen ved Boden. Under den danske hærstyrkes (Auxiliærkorpsets)tilbagetrækning fra Nordtyskland standser general Lassons brigade (bestående af Slesvigske og Fynske Infanteriregiment (senere Slesvigske Fodregiment og Fynske Livregiment) og en eskadron af Fynske Regiment lette Dragoner (senere Jydske Dragonregiment)) fortroppen af general Wallmodens tysk-russisk-svenske armékorps og driver den på flugt med et tab på over 100 døde og sårede og 33 fanger.


06-12-1813 - Hæren
Rytterkampen ved Alt Rahlstedt. Jyske Regiment lette Dragoner (senere Jydske Dragonregiment) under oberst Engelsted og et regiment franske ridende jægere slår og splitter en stor kosakstyrke ved landsbyen Tonnendorf og for følger fjenden til Rahlstedt. Her går tysk-russiske husarer og andre kosakker til modangreb, hvorefter dragonerne og de franske jægere atter må trække sig tilbage, bestandigt udførende attakker for at holde fjenden på afstand.


07-12-1813 - Hæren
Træfningen ved Bornhøved. En svensk rytterbrigade under general Sköldebrand retter et overraskende angreb på den danske hærstyrkes bagtrop, men standses af ild fra batteriet Gerstenberg (senere 4. Artilleriafdelings 2. Batteri), hvorefter et modstød af Holstenske Infanteriregiment (senere Dronningens Livregiment) kaster svenskerne tilbage med følelige tab.


10-12-1813 - Hæren
Slaget ved Sehested. Den danske hærstyrke på 10.000 mand (Auxiliærkorpset) under prins Frederik af Hessen finder under tilbagetrækningen fra Nordtyskland vejen til Rendsborg spærret af en styrke på 10.000 mand af general Wallmodens tysk-russisk-svenske armékorps, men slår sig under en række glimrende udførte angreb igennem og kaster fjenden tilbage over Ejderen. Wallmoden mister ca. 2.000 mand, heraf 654 fanger, samt to kanoner, mens danskernes samlede tab udgør 549 mand, heraf 66 døde. Følgende danske afdelinger udmærker sig særligt under kampen: Holstenske Rytterregiment, Fynske Regiment lette Dragoner (senere Jydske Dragonregiment), Dronningens Livregiment I (senere Dronningens Livregiment), Holstenske Infanteriregiment III og IV (senere Dronningens Livregiment), 3. Jyske Infanteriregiment I (senere Falsterske Fodregiment), Oldenborgske Infanteriregiment I og IV (senere tilknyttet Falsterske Fodregiment), Batterierne Gerstenberg og Koye (senere 4. Artilleriafdelings 2. og 3. Batteri af Sjællandske Artilleriregiment).


19-12-1813 - Hæren
Frederiksort kapitulerer. Kommandanten, generalmajor Hirsch, overgiver sig til den svenske general Posse, som med en division på ca. 6.000 mand har indesluttet fæstningen. Besætningen, 300 mand, får fri afmarch med alle hædersbevisninger. Forinden er alt det svenske skyts ødelagt så grundigt, at fjenden ikke siden får det i brugbar stand.


14-01-1814 - Hæren
Freden i Kiel. Frederik VI fraskriver sig Norge for sig selv og sine efterkommere. Som erstatning får Danmark svensk Pommern.


14-01-1814 - Marinen
Freden i Kiel sluttes mellem Danmark og England-Sverige; den i over 400 år bestående forening imellem den danske og norske Flåde afbrydes.


17-01-1814 - Hæren
Danmark erklærer Frankrig krig som følge af en af bestemmelserne i Kieler-freden. (Se 14/1 1814). Inden danske tropper kommer i kamp, er freden imidlertid sluttet mellem Frankrig og de allierede.


25-06-1815 - Hæren
Det bestemmes, at landkadetternes stadsuniform for fremtiden reglementeres med én rad knapper mod tidligere to. Det besparede beløb (94 sk.) pr. mundering skulle anvendes til anskaffelse af lommetørklæder, hvilket hidtil havde været anset som overflødig luksus.


27-07-1815 - Hæren
Cirkulære ophæver den hidtil brugte skik i København ved kroningsfester, hvor der kastedes penge i grams til folk, stegtes okser på spid på byens torve, og hvor vin sprang i springvandene. I stedet skulle der ved den kommende kroning gives alle menige i aktiv tjeneste ved garnisonen København hver en rigsbankdaler og underofficerer to rigsbankdaler.


13-08-1815 - Marinen
Den glückstadtske Søekvipage på Elben nedlægges (oprettet i 1620 under kong Christian IV, vagtskibe på Elben og Weser siden 1623).


21-12-1815 - Marinen
Orlogsbriggen BORNHOLM, chef kaptajn Schönheyder, på togt til Middelhavet og Vestindien i 1815 – 17, slutter fred med Tripolis, hvorved bl.a. adskillige fangne skibsbesætninger, der har været holdt som slaver, frigives.


01-02-1816 - Hæren
Det kgl. Artillerikorps’ underofficersskole (Elevskolen) oprettes. Nedlægges 16. januar 1912.


09-03-1817 - Hæren
Ved reskript bestemmer kongen, at ca. 50 skanser og batterier rundt om i landet skal nedlægges.


23-04-1817 - Hæren
Kgl. Resolution om hæderstegn for underofficerer for 8 og 16 års tjeneste. I 1842 ændredes det til 12 og 20 års hæderstegn, for atter i 1854 at gå tilbage til 8 og 16 års hæderstegn. Uddelingen ophørte 1922.


17-02-1819 - Hæren
Kgl. Resolution bestemmer, at skønt byen Fladstrand nu kaldes Frederikshavn, skal fæstningen vedblive med at hedde Fladstrand, idet Citadellet i København fører navnet Frederikshavn. Fæstningen blev bygget i årene 1686-90 og nedlagt i 1863. Krudttårnet blev senere museum.


04-06-1824 - Marinen
Den danske Flådes første dampskib, hjuldampskibet KIEL, ankommer til København fra England. Skibet anvendes også som kongeskib.


13-10-1824 - Marinen
Kontreadmiral H.C. Sneedorff dør; medstifter af Søe Lieutenant Selskabet, bekendt kadetchef.


16-03-1826 - Marinen
Kontreadmiral Poul de Løvenørn dør; kgl. søkortarkivs første direktør, grundlægger af Fyr- og Vagervæsen, organisator af Lodsvæsenet.


27-11-1826 - Marinen
Meddelelse i dagspressen om, at første nr. af tidsskriftet Archiv for Söevæsenet er udkommet. Fra 1856 benævnt Tidsskrift for Søvæsen. Udkommer stadig og udgives af Søe lieutenant Selskabet.


04-02-1828 - Hæren
Artillerikorpset får en ny ordning. Artillerikompagnierne kaldes batterier.


18-02-1829 - Marinen
Viceadmiral Johan Olfert Fischer dør, eskadrechef og højstkommanderende i slaget på Rheden den 2/4 1801.


10-08-1836 - Hæren
Det forbydes sælgerkoner at komme på Fællederne med bærebøre, borde og telte, når våbenøvelser finder sted.


17-10-1836 - Hæren
Spidsrodsstraffen afskaffes.


15-09-1837 - Hæren
Indkvartering på den endnu ikke helt færdigbyggede nye artillerikaserne påbegyndes, senere navn af Bådsmandsstrædes Kaserne. Ophører 1971.


04-02-1838 - Marinen
Hornblæsning indføres som kommandoføringsmiddel i Flåden.


17-02-1838 - Marinen
Fregatten "Rota", chef kaptajn Dahlerup, ankrer på Københavns Red med billedhugger Thorvaldsen og hans kunstværker efter hjemrejse fra Italien.


15-07-1838 - Hæren
Frederik VI bestemmer, at Tøjhusets samlinger og Det kgl. Partikulære Rustkammer forenes til Den historiske Våbensamling. Har dels været underlagt Artilleriet og Hærens tekniske Korps. Fra 1. april 1928 under Krigsministeriet med navnet Tøjhusmuseet. 1961 overgår det til Ministeriet for Kulturelle Anliggender.


01-01-1839 - Hæren
Ifølge kgl. resolution af 4. december 1838 oprettes af mandskab fra Livregiment Kyrasserer, Livregiment Dragoner og Holstenske Landsenerregiment et Grænsegendarmerie Corps, der formeret og udrustet begynder sin tjeneste 1/1 1839. Nedlægges 30/12 1848.


30-12-1839 - Hæren
Generalstaben og Adjutantstaben, der siden 20. januar 1808 havde hørt sammen, adskilles. Adjutantstaben får navnet “Bureau for Armeens Commandosager”. 1840 benævnt “Kongens Adjutantstab”. Senere sæde på Christiansborg under navnet “Hendes Majestæt Dronningens Adjudantstab”.


OVERSIGT OVER VÅBEN APPROBERET I PERIODEN

 

 

1808 - Artillerisabel M1808


1808 - Skibshuggerter M1808 (nødvåben)


1808 - Nødhuggert af afkortet hannoveransk pallask


1808 - Husar-/rytterkarabin, M-1808


1808 - Husarsabel M1808 ( Lansenersabel M1816)


1808 - Marinepistol M1772/98/08


1808 - Faskinkniv M1808 for sappører


1808 - Infanterimusket (ex Infanterimusket M/1794), M-1794/1808


1808 - Døllebajonet, M/1808


1808 - Dragonsabel M1808


1808 - Holstenske sabler


1808 - Entrebil omkring 1808


1808 - 1839 - Frederik 6. (Regerede som Kronprins fra 1784)


1812 - Korpssabel M1812


1813 - Kadetgevær, M-1813


1813 - Flådens "holstenske, flade sabler"


1813 - Rytterpallask M1813


1813 - Døllebajonet, M/1813 Kadett


1813 - Landkadetgevær, M1807/11/13


1815 - Flintelåspistol M1807/15 med løskolbe


1818 - Sabel M1818 for let kavalleri


1820 - Hoboisthirschfænger 1820


1822 - Døllebajonet, M/1822


1822 - Flintemusket, M-1822


1826 - Riflet karabin model 1826, M/1826


1826 - Skibsflinte, M-1826


1827 - Døllebajonet, M/1826 för skibsflinte


1828 - Belønningspallask for gymnastiklærere


1828 - Infanterimusket , M-1828


1828 - Officerspallask M1828 for Livgarden til Hest


1828 - Døllebajonet, M/1828


1829 - Underofficersriffel, M-1829


1829 - Døllebajonet, M/1829 för underofficersgevär


1830 - Vestindisk Hirschfænger M. 1830


1830 - Pistol for vestindisk Milits M1830


1830 - Officerssabel omkring 1830


1830 - Kavallerikarabin, M-1830


1830 - Vestindisk rytterpallask M. 1830


1831 - Underofficerspallask M1831


1831 - Døllebajonet, M/1831


1831 - Kyrasserpallask M1831


1831 - Riffelmusket, M-1831


1833 - Flintelåspistol M1833


1833 - Jægerhirschfænger M1801/33 med biskede


1833-1834 - Kammerladnings karabin, Forløber for M1834 ?


1834 - Kammerladningskarabin, M-1834


1834 - Infanterisabel M1834


1834 - Brandpatron, M1834


1835 - Danske officerssabler af scimitar-type 1830 - 40


1835 - Ikke-reglementerede officerskårder, 1830-erne


1835 - Perkussionsgevær Model 1835 (Marine), M-1835


1835 - Husaroffierssabel 1835 ?


1836 - Flintelåspistol M1836


1836 - Sølvkårde for officerer M1836


1836 - Infanteriofficerssabel M1836


1837 - Marinepistol M1772/98/37


1837 - Officerssabel M1837 for let kavalleri


1837 - Perkussionsgevær (ombygget M-1769), M-1769/1837


1837 - Officerskårde M1837


1838 - Artilleriofficerssabel M1838


1838 - Infanterisabel M1838


1838 - Kyrasserpallask M1838


1839 - Flintelåspistol M1839


1839 - Sabel M1839 for let kavaleri


1839 - 1848 - Christian 8.


 
<<< Tilbage til listen >>>

 

© 2014 by Arma-Dania.dk