FORSVARSHISTORISKE PERIODER

 

Perioder, Vis records [ Id: 47 ]

 

Danmark 

Regent 

1839 - 1848

Christian VIII 

Christian 8. (18.9.1786-20.1.1848), konge af Danmark 1839-48. Frederik 6. efterlod sig ikke mandlige arvinger, og ved hans død gik tronen derfor over til fætteren Christian 8. En kort periode i 1814 havde han været konstitutionel konge i et selvstændigt Norge, men vendte hjem som kronprins, da Norge samme år gik i personalunion med Sverige. Kongen var en velbegavet skønånd med stor interesse for kunst og videnskab; men hans korte regeringstid blev stærkt præget af de nationale og liberale strømninger, der kort efter hans død førte til en demokratisk forfatning.  

OVERSIGT OVER PERIODENS MÆRKEDAGE

 

 

01-01-1839 - Hæren
Ifølge kgl. resolution af 4. december 1838 oprettes af mandskab fra Livregiment Kyrasserer, Livregiment Dragoner og Holstenske Landsenerregiment et Grænsegendarmerie Corps, der formeret og udrustet begynder sin tjeneste 1/1 1839. Nedlægges 30/12 1848.


30-12-1839 - Hæren
Generalstaben og Adjutantstaben, der siden 20. januar 1808 havde hørt sammen, adskilles. Adjutantstaben får navnet “Bureau for Armeens Commandosager”. 1840 benævnt “Kongens Adjutantstab”. Senere sæde på Christiansborg under navnet “Hendes Majestæt Dronningens Adjudantstab”.


12-10-1841 - Marinen
Flådens første jernbyggede skib, hjuldampskibet ÆGIR, ankommer til København fra England.


08-04-1842 - Hæren
Generalstabens topografiske Afdeling (senere Geodætisk Institut) oprettes.


08-06-1842 - Hæren
Kgl. Resolution angående nye dannebrogsfaner og estandarter.


01-07-1842 - Hæren
3. Linie-Infanteri-Bataillon oprettes. (Senere som 3. Bataillon tilknyttet Slesvigske Fodregiment).


01-07-1842 - Hæren
8. Linie-Infanteri-Bataillon oprettes. (Senere som 8. Bataillon tilknyttet Sjællandske Livregiment).


01-07-1842 - Hæren
10. Linie-Infanteri-Bataillon oprettes. (Senere som 10. Bataillon tilknyttet Kongens Jyske Fodregiment).


01-07-1842 - Hæren
14. Linie-Infanteri-Bataillon oprettes, slettes af Hæren 24/3 1848, genoprettes 15/9 s.å. under navnet Lauenborgske Jægerkorps og indlemmes efter treårskrigen atter i den danske hær under navnet 1. Infanteri-Bataillon. Senere som 14. Bataillion tilknyttet Sjællandske Livregiment.


01-07-1842 - Hæren
1. Jægerkorps oprettes. Senere som 20. Bataillon tilknyttet Prinsens Livregiment.


01-07-1842 - Hæren
1. Artilleriregiment (senere Kronens Artilleriregiment) oprettes. (Se 18/1 1764).


01-07-1842 - Hæren
Ifølge den nye hærordning bliver Dannebrog obligatorisk fane i hæren.


01-07-1842 - Hæren
En ny kategori befalingsmænd indføres: Frivillige officerer af krigsreserven (senere Reserveofficerer og Officerer af Reserven).


23-05-1843 - Hæren
Ejendommen Enighedsværn købes af Landmilitæretaten til anlæg af skydebaner for Københavns og Citadellet Frederikshavns garnisoner. Den lå, hvor nu Halmtorvet ligger ud mod Kallebodstrand. Overgår til Københavns Kommune 1870.


31-08-1844 - Marinen
Eskadre, bestående af fregatterne GEFION og THETIS, hjuldampskibet HEKLA og briggen MERCURIUS under kommandørkaptajn Garde, tvinger, i forening med norske og svenske søstyrker, Sultanen af Marokko til at give afkald på en siden 1768 betalt tribut fra Danmark. Dermed ophører betalingen af tributter til barbaresk-staterne, påbegyndt 1746.


18-11-1844 - Hæren
Nye straffebestemmelser der bl.a. forbød at straffe underofficerer og ligestillede med slag og krumslutning.


30-04-1845 - Hæren
Ifølge kgl. Resolution opføres i Sofie Hedvigs Bastion en række bygninger, der får navnet Ny Laboratorium.


16-06-1845 - Marinen
Korvetten GALATHEA, chef kaptajn Steen Bille, hejser kommando for togt Jorden rundt, for fremme af handel og videnskabelige undersøgelser m.m. Korvetten anløber bl.a. Østasien for aflevering af danske besiddelser i Indien; Tranquebar og Serampore til England, medens Nicobarøernes kolonisation understøttes, senere anløbes Sydamerika; hjemkomst i 1847.


19-10-1845 - Marinen
Orlogsbriggen ØRNENs landgangskompagni, under sekondløjtnant Hammer, undsætter og befrier fortet Prinsensten i dansk Guinea fra indfødte stammers angreb.


23-02-1846 - Marinen
Næstkommanderende på korvetten "Galathea" kaptajnløjtnant Aschlund beordres til at fratræde korvettens togt Jorden rundt og konstitueres som chef for den danske koloni på Nicobarøerne, hvor Dannebrog hejstes over havnen Pulo Penang på øen Lille Nicobar den 15/2 1846. (Nicobarøerne erhvervedes i 1756).


03-08-1846 - Hæren
Parolbefaling bestemmer, at menige kan degraderes ned i II klasse ved forseelser, og at de i så fald skulle bære sort kokarde. Ophæves 1881.


09-03-1847 - Marinen
Huebånd med skibenes navne anskaffes for første gang for kgl. regning til orlogsgasternes blanke hatte.


04-03-1848 - Hæren
Kongen overtager kommandoen over Garden til Fods og Garden til Hest som chef for enhederne.


21-03-1848 - Hæren
Kongen giver afkald på sin stilling som øverste krigsherre.


26-03-1848 - Hæren
Jagds Patruljekorps “Jagds gule Kanariefugle”, et pålideligt efterretningskommando, oprettes. Nedlægges 1/3 1849.


26-03-1848 - Marinen
Korvetten "Najaden" samt hjuldampskibet "Gejser" under kaptajnløjtnant Dirkinck-Holmsfeld besætter Als.


01-04-1848 - Hæren
1. Bataillon danske frivillige oprettes. Nedlægges 31/8 1848.


04-04-1848 - Marinen
Marinemisteriet oprettes i stedet for Admiralitets og Kommissariats Kollegiet, som ophæves den 29/3 1848. Kommandørkaptain Zahrtmann bliver landets første ansvarlige marineminister.


07-04-1848 - Hæren
Hærens Lægekorps (senere Forsvarets Lægekorps og endnu senere Forsvarets Sundhedstjeneste) oprettes.


09-04-1848 - Hæren
Slaget ved Bov. Den danske hær under general Hedemann tilføjer den slesvig-holstenske hær under prinsen af Nør et afgørende nederlag. Fjenden mister tilsammen 1096 mand, mens vort samlede tab er på 94 mand. Følgende danske afdelinger udmærker sig specielt under slaget: 1. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Danske Livregiment) og 11. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Falsterske Fodregiment).


12-04-1848 - Hæren
Prøjsen og det tyske forbund anerkender oprørsregeringen i Kiel og er dermed faktisk i krig med Danmark. (Se 10/7 1849).


14-04-1848 - Hæren
Det beredne Jægerkorps fra Øerne (første del af “Herregaardsskytterne”) oprettes. Opløses medio oktober samme år.


16-04-1848 - Hæren
Det jydske Skarpskyttekorps (anden del af “Herregaardsskytterne”) oprettes. Nedlægges 19/9 s.å.


19-04-1848 - Hæren
1. - 5. Reservebataillon samt 1. og 3. Reservejægerkorps - alle med krigshistorie under Treårskrigen - oprettes. Nedlægges 26/3 1852.


21-04-1848 - Hæren
Træfningen ved Altenhof. De danske forpostkompagnier foran Eckernførde fordriver slesvigholstenske friskarer under major von der Tann.


23-04-1848 - Hæren
Slaget ved Slesvig. General Wrangels hær på ca. 33.000 mand bestående af prøjsere, tyske forbundstropper og slesvig-holstenere sejrer over den 11.000 mand stærke danske hær under general Hedemann. På grund af vore troppers seje og udholdende modstand og gode kampmoral indtager slaget en særlig plads i den danske krigshistorie. Følgende danske afdelinger udmærker sig særligt: 1. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Danske Livregiment), 10. Linie-Infanteri-Bataillon (senere tilknyttet Kongens jyske Fodregiment), 11. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Falsterske Fodregiment), 1. Jægerkorps (senere tilknyttet Prinsens Livregiment), 2. Jægerkorps (senere Jægerkorpset), 3. Jægerkorps (senere tilknyttet Kongens jyske Fodregiment), Batteriet Fuhrmann (senere Kronens Artilleriregiment) og Batteriet Jessen (senere Sjællandske Artilleriregiment).


24-04-1848 - Hæren
Kampen ved Oversø. 2. Jægerkorps (senere Jægerkorpset), der udfører forposttjeneste, omringes af hannoveranske, mecklenborgske og brunsvigske tropper, afslår et kavaleriangreb og kæmper hårdnakket i tre timer mod en tidobbelt overmagt, hvorefter to af jægerkompagnierne må overgive sig, mens et tredje undkommer.


08-05-1848 - Marinen
Hjuldampskibet HEKLA samt 6 kanonbåde, under kaptajn Bille, beskyder ved Fredericia selsvigholstensk feltartilleri.


28-05-1848 - Hæren
Kampen ved Nybøl. Den danske hær på Als, general Hansens division og general Schleppegrells flankekorps, angriber og slår de tyske forbundstropper under general Halkett og driver dem ud af Sundeved. Batterierne Bruun (senere Kronens Artilleriregiment) og Jessen (senere Sjællandske Artilleriregiment) udmærker sig specielt ved deres fortrinlige ildstøtte til fodfolket og ved at binde det tredobbelte antal fjendtlige kanoner.


05-06-1848 - Hæren
Slaget ved Dybbøl. General Wrangel med 17.000 mand prøjsere og forbundstropper angriber den danske hærstyrke på 12.000 mand på Sundeved, men standses foran Dybbøl Banke af koncentreret artilleriild og drives ved et kraftigt og omfattende dansk modstød på flugt tilbage til deres udgangsstillinger. Følgende danske afdelinger udmærker sig specielt under kampen: Garden til Fods (senere Den kgl. Livgarde), 2. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Kongens Jyske Fodregiment), 4. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Fynske Livregiment), 5. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Sjællandske Livregiment), 6. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Prinsens Livregiment) og 1. Jægerkorps (senere tilknyttet Prinsens Livregiment).


07-06-1848 - Hæren
Træfningen ved Hoptrup. Slesvig-holstenske friskarer under major von der Tann overrumpler og splitter et dansk forpostkommando og erobrer en kanon.


29-06-1848 - Hæren
Træfningen ved Haderslev. To kompagnier af 3. Reservebataillon og to kompagnier af 8. Bataillon (senere tilknyttet Sjællandske Livregiment) under major Kæsemodel afviser dagen igennem angreb af den slesvig-holstenske hærs avantgarde. Om natten går den danske styrke tilbage til Kolding.


26-07-1848 - Hæren
Den første feltpræst ved hæren antages iflg. kgl. resolution af 22. juli s.å. om antagelse af feltpræster under krige. (Se 1/5 1966).


08-08-1848 - Hæren
Overfaldet ved Steppinge. Et kombineret dansk kommando bestående af jægere, frivillige beredne skytter og dragoner under ritmester Marcher overfalder en eskadron prøjsiske kyrasserer i landsbyen Steppinge og tager 32 mand til fange.


16-08-1848 - Hæren
1. Forstærkningsbataillon oprettes. Deltager med udmærkelse i Treårskrigen. Nedlægges 26/3 1852.


16-08-1848 - Marinen
Orlogsbriggen ØRNEN, under kaptajnløjtnant Krenchel, overbringer kongen ratifikation af fredstraktaten med Marokko.


06-09-1848 - Hæren
2. Forstærkningsbataillon oprettes. Udmærker sig i talrige kampe og slag under Treårskrigen, ved Ullerup, Kolding, Gudsø og Fredericia i 1849 og ved Isted i 1850. Nedlægges 26/3 1852.


10-09-1848 - Hæren
3. Forstærkningsbataillon oprettes. Udmærker sig specielt i slagene ved Fredericia og Isted. Nedlægges 26/3 1852.


01-10-1848 - Marinen
Ensartet dolk Model/1848 reglementeres for kadetter. Dolken bæres i skuldergehæng. Kadetterne ses fra 1822 at have båret dolk.


03-12-1848 - Hæren
1. Forstærkningsjægerkorps oprettes. Udmærker sig i Treårskrigen især ved Adsbøl, Fredericia og Isted. Nedlægges 26/3 1852.


OVERSIGT OVER VÅBEN APPROBERET I PERIODEN

 

 

1839 - Sabel M1839 for let kavaleri


1839 - Flintelåspistol M1839


1839 - 1848 - Christian 8.


1840 - Søofficerssabel M1840


1840 - Artillerihirschfænger M1840


1840-1841 - Kammerladningskarabin,


1841 - Glatløbet Løbnitz musket med jernbeslag, M1841


1841 - Løbnitz forladespistol M1840


1841 - Døllebajonet, Försöksmodel M/1841/42


1841 - Kammerladningskarabin A, M-1841 A


1841 - Døllebajonet, Försöksmodel M/1841/42


1841 - Løbnitz glat musket, M-1841


1841 - Riffelmusket (Løbnitz), M/1841


1841 - Riffelmusket (Løbnitz), M1841 (fra Riffelmusket M1831)


1841 - Løbnitz Kammerladningspistol M1841


1841 - Kammerladningskarabin B, M-1841 B


1842 - Underofficersriffel kammerlader, M-1842


1842 - Sabelbajonet, Försöksmodel M/1842


1843 - Kavallerisabel M 1843 for officerer


1843 - Artilleriofficerssabel efter ryttersabel M1843


1843 - Glat perkussionsmusket M1822/43 (dansk) m. patentsvansskrue, M1822/43


1843 - Kavallerisabel M1843


1844 - Pistol M1844 for de Guineanske Tropper


1844 - Perkussioneret Riflet Musket (ex M.1831 for Jægere), M-1831/44


1845 - Skibshuggert M1802/45


1845 - Jægerofficerssabel M1845


1846 - Riflet karabin model 1826-46, M/1826/46


1846 - Rytterpistol M1772/98/46


1846 - Rytterpistol M1807/46


1846 - Kadetgevær, M1798/46


1846 - Rytterpistol M1806/46


1846 - Ringhanekarabin model 1830-46, M/1830/46


1847 - Revolvergevær for Marinen, M-1847


1847 - Perkussionsmusket M1822/47 (dansk) m. Wengs knast, M1822/47


1848 - Perkussionsmusket (ex. fransk M-1822), M-1822/48


1848 - Luxemburg karabin, M1848


1848 - Skarppatron, M1848


1848 - Oprørernes Kavaleri karabin M1849, M1849


1848 - , Exercisbajonett M1848? (M1774?)


1848 - Jægerriffel, (tapriffel), M1807/48


1848 - Skarppatron, M1848


1848 - Ringhanepistol M1848 (Kronborg)


1848 - Døllebajonet, M/1809


1848 - Tapriffelmusket (ex M.1831 for jægere og M.1831/44), M-1831/48


1848 - Sabel for Ordonnans Corpset M1848


1848 - Perkussionsmusket model 1848, ex. engelsk (Lacy og Co.), M/1848


1848 - Perkussionsmusket (ex fransk M/1840), M/1840/48


1848 - Jægerriffel, M1803/48


1848 - Ringhanepistol M1848 (Liége)


1848 - Døllebajonet, M/1848 ex. fransk 1822


1848 - Tapriffel, M-1848


1848 - Hirschfænger M1848 for herregårdsskytter


1848 - Perkussions-musket (ex M.1828), M-1828/46


1848 - Ringhanekarabin, M-1848


1848 - Tapriffel (ex 1829), M-1829/44/48


1848 - Døllebajonet, M/1848


1848 - Kadetdolk M1848


1848 - Tapriffelmusket (ex M.1831 for jægere og M.1831/44, ændret af Slesvig-Holstenerne), M1831/44/48


1848 - Slesvig-Holstensk ex. Preussisk Musket , M1809/12 U/M (Umänderungs Modell = Ændret model)


1848 - Oprørernes Artilleripistol M1848


1848 - Sabelbajonet, M/1848


1848 - Voldtapriffel, M-1848


1848 - 1863 - Frederik 7.


 
<<< Tilbage til listen >>>

 

© 2014 by Arma-Dania.dk