FORSVARSHISTORISKE PERIODER

 

Perioder, Vis records [ Id: 49 ]

 

Danmark 

Regent 

1863 - 1906

Christian IX 

Christian 9. (8.4.1818-29.1.1906), konge af Danmark 1863-1906, den første konge af den glücksborgske linie på den danske trone. Christian 9. tiltrådte regeringen umiddelbart inden krigen og det påfølgende nederlag i 1864. Hans regeringstid faldt sammen med den forbitrede forfatningskamp, der fulgte af ydmygelsen i 1864. Den sluttede omsider med partiet Venstres sejr ved Systemskiftet i 1901, hvor princippet om folketingsparlamentarisme – dvs. at regeringen ikke må være i uoverensstemmelse med Folketingets flertal – blev knæsat. Trods langvarig modstand mod gennemførelse af dette princip udviklede kongen i sine sidste regeringsår et harmonisk samarbejde med de skiftende venstreregeringer.  

OVERSIGT OVER PERIODENS MÆRKEDAGE

 

 

28-10-1863 - Hæren
1. og 2. Fæstningskompagni (København og Fredericia) oprettes. Indgår 1/10 1867 i 2. Artilleribataillon. (Se 1/10 1867).


28-10-1863 - Hæren
3. Fæstningskompagni (Rendsborg) oprettes. Nedlægges 11/5 1865.


28-10-1863 - Hæren
Sjællandske Luftværnsregiment (1/9 1970 sammenlagt med Kronens Artilleriregiment) kan føre sin oprindelse tilbage til 1. og 2. Fæstningskompagnis oprettelse.


04-12-1863 - Hæren
Ifølge Kgl. Resolution bestemmes, at hærens befalingsmænd ved tiltale af menige fremtidig skulle benytte udtrykket “De”. Hidtil havde man sagt “Du” ved tiltale af menige.


11-12-1863 - Hæren
4. Fæstningskompagni (Sønderborg) oprettes. Nedlægges 2/11 1864.


11-01-1864 - Hæren
Kongelig resolution bestemmer, at der skal rejses en mølle (en hollandsk vejrmølle) i Kongens Bastion i Kastellet. Den tidligere stubmølle var under en storm den 26. januar 1846 blæst omkuld. Møllen er stadig bevaret på Kastelsvolden som den eneste af de mange, der fandtes på Københavns volde.


11-01-1864 - Hæren
5. og 6. Fæstningskompagni oprettes i Dannevirkestillingen. 5. Kompagni nedlægges 2. november samme år og indgår i 1. Fæstningskompagni (se 28/10 1863). 6. Kompagni nedlægges december samme år og indgår i 3. Fæstningskompagni (se 28/10 1863).


01-02-1864 - Hæren
Efter et ultimatum, hvis krav alene af tidsmæssige grunde ikke kan opfyldes, går en prøjsisk og østrigsk hær på 57.000 mand over Ejderen, og Danmark er dermed i krig med disse to stormagter. (Se 30/10 1864).


02-02-1864 - Hæren
Kampen ved Mysunde. Prøjserne under prins Friederich Carl forsøger at overskride Slien, men bliver trods stor talmæssig overlegenhed i mandskab og artilleri slået tilbage. Under kampen udmærker følgende danske afdelinger sig særligt: 6. Fæstningskompagni (senere indgået i Kronens Artilleriregiment). 3. Infanteri-Regiment (senere tilknyttet Slesvigske Fodregiment). 18. Infanteri- Regiment (senere Jægerkorpset). 10. Batteri (senere Sjællandske Artilleriregiment).


03-02-1864 - Hæren
Kampen ved Kongshøj og Jagel. Østrigerne under Gablenz kaster de danske forposter foran Dannevirke tilbage til hovedstillingen.


06-02-1864 - Hæren
Kampen ved Sankelmark. Brigaden Max Müller med 1. og 11. Regiment (senere Danske Livregiment og Falsterske Fodregiment) standser østrigerne og sikrer den danske hærs tilbagetog fra Dannevirke.


22-02-1864 - Hæren
Forpostkamp ved Dybbøl. Prøjserne angriber de danske forposter i front og flanke og driver dem tilbage til Avnbjerg.


08-03-1864 - Hæren
Rytterfægtningen ved Højen Kro. En dansk feltvagt på 25 mand af 6. Dragonregiment (senere Jydske Dragonregiment) attakerer og kaster en østrigsk rytterstyrke.


08-03-1864 - Hæren
Kampen ved Vejle. Østrigerne under feltmarskal Gablenz angriber Vejle-stillingen, og general Hegermann-Lindencrone går tilbage til Horsens under henholdende kamp.


08-03-1864 - Hæren
Forpostkamp foran Fredericia. Østrigerne driver de danske forposter tilbage og fuldbyrder fæstningens cernering (omringning). Under tilbagegangen bliver et dansk kompagni afskåret og taget til fange.


17-03-1864 - Hæren
Forpostkamp foran Dybbølstillingen. Et dansk udfald mislykkes, og prøjserne driver danske forposter tilbage til kort afstand fra skanserne.


17-03-1864 - Marinen
Blokadeeskadren i Østersøens østlige del, bestående af linieskibet "Skjold", skruefregatten "Sjælland" og skruekorvetterne "Hejmdal" og "Thor", chef kontreadmiral van Dockum beskyder og fordriver udfor Swinemünde preusisk letfregat "Arcona", korvetten "Nymphe", hjuldampskibet "Loreley" og 5 skruekanonbåde, chef kapitän Z. see Jachmann.


23-03-1864 - Hæren
Aarøes Strejfkorps oprettes. Foretager diverse overfald på fjendtlige posteringer langs den jyske østkyst. Nedlægges 17/8 1864.


28-03-1864 - Hæren
Mislykket prøjsisk angreb ved Dybbøl. To prøjsiske regimenter angriber danske forposter for at kaste dem helt tilbage til skanserne, men angrebet afvises, og et dansk modstød, hvorunder navnlig 10. Regiment (senere tilknyttet Kongens Jyske Fodregiment) udmærker sig og driver fjenden tilbage til udgangsstillingerne.


29-03-1864 - Hæren
Overfaldet i Assendrup. En dansk styrke på 200 mand af Aarøes strejfkorps overrumpler prøjsiske husarer i landsbyen Assendrup og tager 22 mand til fange.


30-03-1864 - Hæren
Rytterfægtningen ved Hjortsballe Kro. En lille dansk styrke på 45 mand af 6. Dragonregiment (senere Jydske Dragonregiment) og 20 infanterister af 1. Regiment (senere Danske Livregiment) overrumpler et prøjsisk husarkommando og tager 10 mand til fange.


18-04-1864 - Hæren
Stormen på Dybbøl. Efter en forudgående voldsom artilleribeskydning stormer prøjserne de sønderskudte skanser. Trods hårdnakket modstand fra samtlige deltagende danske afdelinger og en glimrende indsats af 8. Brigade, 9. Regiment (senere Dronningens Livregiment) og 20. Regiment (senere tilknyttet Prinsens Livregiment) erobres skanserne, og den danske hær må under svære tab forlade Sundeved og gå tilbage til Als. Den danske hær mister 4.800 mand, heraf ca. 1.700 døde og sårede. Prøjserne mister 1.200 mand.


18-04-1864 - Marinen
Panserbatteriet "Rolf Krake", chef orlogskaptajn Rothe, deltager fra Vemmingbund i forsvaret af Dybbøl.


09-05-1864 - Marinen
Nordsøeskadren bestående af skruefregatterne NIELS JUEL og JYLLAND samt skruekorvetten HEJMDAL, under orlogskaptajn Suenson, slår ved Helgoland en østrigsk eskadre, bestående af skruefregatterne SCHWARZENBERG og RADETZKY samt 3 preussiske dampkanonbåde PREUSSISCHER ADLER, BLITZ og BASILISK under Linienschiffskapitän v. Tegetthoff. Mindesmærke opsat ved Nyboder i København og i Christianssand, Norge.


29-06-1864 - Hæren
Kampen på Als. Prøjserne går om natten i både over Alssund og bemægtiger sig halvøen Arnkilsøre, hvorfra de hurtigt trænger frem over selve øen. De danske forsvarsstyrker, der indsættes spredt, bliver overalt drevet tilbage med store tab og samles ved Kegnæs, hvor de indskibes og sejles til Fyn.


03-07-1864 - Hæren
Affæren ved Lundby. Et kompagni af 1. Regiment (senere Danske Livregiment) beordres af oberstløjtnant Beck til angreb i kolonne på et prøjsisk kompagni, der har taget stilling bag et gærde, og mister i løbet af to minutter 97 mand, mens prøjserne mister tre mand. Episoden kom til at spille en stor rolle i fodfolkstaktikkens historie, idet den på afgørende måde beviste bagladegeværets overlegenhed over for forladegeværet.


19-07-1864 - Marinen
Kanonbådsflotillen på Vesterhavsøerne, under kaptajnløjtnant Hammer, brændes og sænkes ved Føhr af egen besætning, forinden Vesterhavsøerne som sidste danske forsvarsområde i Sønderjylland, besættes af østrigsk preussisk styrker. (Æressabel tildeles Hammer).


30-10-1864 - Hæren
Freden i Wien mellem Danmark på den ene side og Prøjsen og Østrig på den anden. Danmark afstår hertugdømmerne Slesvig og Holsten og får sydgrænse ved Kongeåen. (Se 1/2 1864).


10-05-1865 - Hæren
Ved skrivelse oprettes et Compagnie til uddannelse af trainpersonel. Denne enhed får fra 1866 betegnelsen Traincompagniet. Den 20. maj møder de første 31 mand ved enheden. Forløberen for Sjællandske Trainregiment. (Se 1/11 1951).


15-05-1865 - Marinen
Korvetten VALKYRIEN, søsat 1846, afgår på togt frem til 15 AUG s. å. som det sidste rene sejlskib i Flåden.


01-04-1866 - Marinen
Søforterne "Trekroner" og "Lynetten" overgår fra marinen til landetaten.


09-05-1866 - Hæren
Akademisk Skyttekorps oprettes. Nedlægges 7/5 1937.


09-05-1866 - Hæren
Akademisk Skyttekorps oprettes. Nedlægges 7/5 1937.


05-11-1866 - Marinen
Flåden anskaffer det første dykkerapparat her i landet.


23-12-1866 - Hæren
Geværfabrik på Tøjhusets grund tages i brug og virker som sådan til 1889. Bygningen blev nedrevet 1905, og en del af grunden gav plads for Det kgl. Biblioteks have. En ny geværfabrik var taget i brug i 1888 ved Kalvebodstrand.


06-07-1867 - Hæren
4. Ingeniørkompagni, senere 8. Ingeniørkompagni, oprettes. Jyske Telegrafregiment kan føre sin oprindelse tilbage til denne dato.


06-07-1867 - Hæren
Faneeden afskaffes.


06-07-1867 - Hæren
Ved hærlov oprettes Hærens Auditørkorps (senere Forsvarets Auditørkorps). Der havde dog været auditører ved hæren lige siden 1600- tallet, men ikke som et selvstændigt korps.


01-10-1867 - Hæren
23. Bataillon (senere tilknyttet Prinsens Livregiment) oprettes. 24. Bataillon (senere tilknyttet Danske Livregiment) oprettes. 25. Bataillon (senere tilknyttet Falsterske Fodregiment) oprettes. 26. Bataillon (senere tilknyttet Fynske Livregiment) oprettes. 27. Bataillon (senere tilknyttet Dronningens Livregiment) oprettes. 28. Bataillon (senere tilknyttet Dronningens Livregiment) oprettes. 29. og 30. Bataillon oprettes; nedlægges 1/10 1923. 31. og 32. Bataillon (forstærkningsbatailloner) oprettes; nedlægges 31/10 1932. 33. Bataillon (fra 23/3 1932: 3. Livgardebataillon) oprettes. 34. til 40. Bataillon (forstærkningsbatailloner) oprettes; nedlægges 1/10 1923. 1. Artilleribataillon oprettes; nedlægges 1/11 1932. 2. Artilleribataillon oprettes; nedlægges 12/5 1920.


24-04-1868 - Marinen
Lov om Søværnet. Med denne lov indføres betegnelsen ”Søværnet” for første gang i officiel sammenhæng.


24-04-1868 - Marinen
Flaadens Underofficersskole oprettes i Søe-kvæsthuset på Christianshavn. Skolen betegnes 1888-1903 Søværnets Underofficersskole, 1904-10 Elevskolen, 1911-16 Konstabelelevskolen, 1917-22 Konstabelskolen og 1923-32 Dæksofficersskolen. Nedlægges 1932.


01-05-1868 - Hæren
Hærens Officersskole oprettes. Får til huse i Landkadetakademiets bygninger i Fredericiagade. (Se også 26/8 1713).


15-06-1868 - Hæren
Lejren ved Hald oprettes; sidste lejrsamling 1880.


01-07-1868 - Marinen
Underofficersgraderne ændres, f. eks. bliver højbådsmand til overbådsmand o.s.v.


01-10-1868 - Hæren
Artilleriets Korporalsskole og (i 1869 tillige) Sergentskole (senere Artilleriets Befalingsmandsskoler) oprettes. (Se 20/2 1974). Hærens Forplejningskorps (senere Forsvarets Intendanturkorps) oprettes. Hærens Forplejningskorps’ Skole (senere Intendanturkorpsets Skole) oprettes.


26-02-1869 - Hæren
Lov om at Nyborg Fæstnings nedlæggelse. Blev anlagt i det 12. århundrede.


01-05-1869 - Hæren
Frederiksberg Slot bliver domicil for Hærens Officersskole og Elevskolen.


01-05-1869 - Marinen
Søakademiet ændrer navn til søofficersskolen og får tildelt Gernersgade som domicil.


17-11-1869 - Marinen
Skruefregatten SJÆLLAND, chef kommandør Bruun, deltager sammen med 40 andre orlogsskibe i Suezkanalens åbning.


26-03-1870 - Marinen
Skruefregatten "Tordenskiold", chef kaptajn Lund, hejser kommando for togt til østasiatiske farvande, bl.a. for transport og udlægning af telegrafkabel for "Det store nordiske Telegrafselskab". (Hjemkomst 2. januar 1872)


08-09-1871 - Marinen
Uniformsreglement, der indebærer, at søofficerernes daglige uniform efter engelsk forbillede ændres med de hidtil benyttede skulderdistinktioner til ærmedistinktioner med rundgående guldsnore, hvis øverste snor danner et øje.


27-10-1871 - Marinen
Ordre udstedes i søværnet om tiltaleform "De" til alle underordnede.


31-10-1871 - Hæren
Det krigsvidenskabelige Selskab stiftes.


26-09-1872 - Marinen
Kontreadmiral Dahlerup dør; reorganisator af den østrigske Flåde, viceadmiral og højstkommanderende for denne i kampene mod Venedig m.m.


28-08-1874 - Hæren
Københavns nye hovedvagt i Kastellet tages i brug. Københavns Hovedvagt havde siden 1680 ligget på Kongens Nytorv ud for Hovedvagtsgade.


01-07-1875 - Marinen
Flåden modtager den første selvbevægende torpedo fra firmaet Whitehead. Torpedoerne indkøbes sammen med den svenske og norske marine.


15-05-1876 - Marinen
Flådens første bagladekanon, beregnet til skonnerten INGOLF, ankommer fra firmaet Krupp i Essen.


30-09-1876 - Hæren
Generalstabens krigshistoriske arbejder (senere Hærstabens militærhistoriske arbejder) oprettes. Primo 1970’erne omdøbt til Hærens Militærhistoriske Arbejder, der i 1991 blev overført til Det Kongelige Garnisonsbibliotek. Arbejdsområdet blev i 2001 genetableret som en funktion under Hærens Operative Kommando.


01-04-1878 - Marinen
Søminevæsenet operettes i henhold til kgl. resolution af 11. marts s.å med kaptajn Schiwe som første chef.


17-09-1878 - Marinen
Flådens første deling torpedobåde beregnet til slæbe- og stangtorpedoer, chef premierløjtnant S. Bojesen, bestående af dampchalupperne nr. 1, 2 og 3, hejser kommando. Ifølge Marineministeriets resolution af 15 FEB 1879 forsynes dampchalupperne med torpedoudskydningsapparater og kaldes torpedobåd nr. 1, 2 og 3.


25-11-1878 - Marinen
Skruefregatten SJÆLLAND, chef kommandør Kraft, ankommer til Dansk Vestindien i anledning af indfødt oprør. Dette bringes til ophør.


19-08-1879 - Marinen
Flådens første egentlige torpedobåd, Torpedobåd No 4 senere HAJEN, ankommer til Holmen. Den er bygget i England og er indrettet til at afskyde selvbevægelige torpedoer af fabrikatet Whitehead.


01-04-1880 - Marinen
Skrueskonnerten "Fylla" udsendes som det første fiskeriinspektionsskib med station ved Jyllands Vestkyst.


28-05-1880 - Marinen
Lov om Søværnet. Fastsætter for første gang skibsmateriellets størrelse.


07-06-1880 - Hæren
Officersforeningen i København stiftes.


25-07-1880 - Hæren
7. Ingeniørkompagni oprettes. Sjællandske Telegrafregiment kan føre sin oprindelse tilbage til denne dato.


01-07-1881 - Hæren
Straffelov for Krigsmagten af 7. maj 1881 træder i kraft. Samtidig ophæves såvel alle i krigsartikelbrevene indeholdte som ellers for krigsmagten givne straffebestemmelser.


16-08-1882 - Hæren
Terrænet nord for Jægerspris bliver taget i brug; første skydedag 16/9 1882 på private gårdes jorder. Senere (ca. 1892) oprettes den første lejr (teltlejr), men efterhånden blev lejrområdet bebygget med barakker og i 1943 med murede bygninger.


27-09-1882 - Marinen
Flådens sidste større skib med sejlrigning, krydserfregatten FYEN, løber af stabelen.


13-11-1882 - Hæren
Det første soldaterhjem under Det grundtvigske Soldaterarbejde åbner på Christianshavn.


22-08-1884 - Hæren
Det bestemmes, at der i samtlige militære arrester skal forefindes testamente, salmebog og bønnebog. Havde dog eksisteret i de københavnske militærarrester siden 13. juli 1847, hvor det blev tilladt at indkøbe passende bøger til fæstningens arrester. Siden 1843 havde en civil institution skænket et antal bønnebøger dertil.


22-09-1884 - Hæren
Det bestemmes, at der i samtlige militære arrester skal forefindes testamente, salmebog og bønnebog. Havde dog eksisteret i de københavnske militærarrester siden 13. juli 1847, hvor det blev tilladt at indkøbe passende bøger til fæstningens arrester. Siden 1843 havde en civil institution skænket en antal bønnebøger dertil.


05-02-1885 - Hæren
Otte stk. 15 cm korte fæstningskanoner skænket af danske kvinder overdrages Kongen af en kvindedeputation ved en højtidelighed på Amalienborg.


27-10-1885 - Hæren
Militært Gendarmerikorps oprettes. Nedlægges 1894.


27-03-1886 - Hæren
Det første spadestik til Københavns nye befæstning tages ved Garderhøj.


22-07-1887 - Hæren
Første danske militære ballonopstigning med to mand på Østerbro i København.


22-07-1887 - Flyvevåbenet
Den første dokumenterede militære ballonopstigning fra terrænet ved Østre Gasværk i København. Ballonen blev fyldt med kommunegas, da den var gammel og skrøbelig og ikke længere tæt nok til at indeholde brint. Derved blev den opdrift imidlertidig så ringe, at selv en svag vind kunne slå den tøjrede ballon til jorden.


16-09-1887 - Hæren
Fælles sekondløjtnantsskole for Fodfolket oprettes: Fodfolkets Kornet- og Løjtnantsskole. Senere Infanteriets Reserveofficersskole. Se også 1/3 1974.


15-09-1888 - Hæren
Gammelmosegård Fortet indvies. Skænket af den frivillige selvbeskatning til forsvarets fremme. Fortet færdig til brug 1892, hvor det fik navnet Lyngbyfortet.


12-03-1889 - Flyvevåbenet
Hæren får sin egen nye ballon på 350m3, leveret af den franske fabrik Gabriel Yon i Paris. Fyldningen påbegyndtes d. 1 oktober samme år. Ballonen blev nu aldrig den store succes og blev kasseret i 1899. Pga. af dette falder interessen for flyvningen for en tid ved hæren.


08-07-1890 - Hæren
Ny kaserne på Kong Georgs Vej, Frederiksberg i København, tages i brug af Ride- og Beslagskolen. Anvendelsen til formålet ophørte 1932.


29-05-1891 - Hæren
Soldaterlæsning indføres. Små bøger eller småskrifter udgivet af Krigsministeriet til oplysning for soldaterne bliver trykt og kan købes for 15 øre stykket.


31-03-1892 - Hæren
Ny kaserne i Odense tages i brug.


26-08-1892 - Hæren
Garderhøjfortet afleveres til Krigsbestyrelsen. Skænket af den frivillige selvbeskatning til forsvarets fremme. Bebyggelsen påbegyndtes 27/3 1886.


21-02-1894 - Hæren
Salutskydning fra Kastellet ophører, og fremtidig overgår aktiviteten til Københavns Søbefæstning.


01-04-1894 - Hæren
Fæstningsartilleriregimentet og 3. Artilleribataillon oprettes. Nedlægges 12/5 1920.


01-09-1894 - Hæren
2. Ingeniørkompagni flytter ind i den færdigbyggede halvdel af den nye Ingeniørkaserne ved Vognmandsmarken, Ryvangen. Ingeniørkasernen fik senere (i 1950’erne) navnet Svanemøllens Kaserne.


27-04-1895 - Hæren
Middelgrundsfortet færdigbygget. Afleveres i sommeren 1896 til Artilleriet. Overgår 1932 til Søværnet.


28-01-1896 - Hæren
Ingeniørløjtnantselskabet stiftes.


01-05-1896 - Hæren
Soldaterbogen indføres.


17-10-1898 - Hæren
Gardehusarregimentet tager den nye kaserne på Østerfælled i brug. Kasernen fik senere navnet Østerbrogades Kaserne.


12-10-1899 - Marinen
Krydseren VALKYRIEN, chef kommandør H.K.H. Prins Valdemar, hejser kommandoen for at afgå på togt til Middelhavet og Østasien og for at støtte Danmarks handelsinteresser (Østasiatisk Kompagni m.m.) i disse farvande. (Hjemkomst 21 JUL 1900).


30-09-1901 - Marinen
Kanonbåden MØEN, chef kaptajn Kjølsen, sprænger i luften i Sundet under første forsøgsskydning med brisantgranater.


11-05-1902 - Marinen
Krydseren VALKYRIEN, chef kommandør H.P. Holm, deltager som stationsskib i Vestindien i redningsarbejdet efter vulkanen Mont Pelées udbrud den 8 MAJ på Martinique og redder 567 mennesker.


01-08-1902 - Marinen
De første radiostationer installeres i panserskibene HELGOLAND og HERLUF TROLLE. Rækkevidden ca. 65 km. Første kommunikation finder sted 7. august


01-04-1903 - Hæren
Epidemihospital på Tagensvej tages i brug. (Se 13/10 1928).


15-05-1903 - Marinen
Der oprettes en efteruddannelsesinstitution for søofficerer kaldet Søværnets Officersskole. Skolen nedlægges i 1932.


06-06-1903 - Hæren
Lørdag/søndagsorlov indføres forsøgsvis i hæren.


19-07-1903 - Hæren
Første skydende enheder tager Borrislejren i anvendelse.


23-07-1903 - Hæren
Det første detachement opretter lejr i Borris. Den 19. august s.å. rykker 16. Bataillon ind som den første enhed.


02-11-1903 - Marinen
Første telegrafkursus oprettes inden for søværnet, forløberen for Søværnets Signalskole.


06-07-1906 - Hæren
Konvention mellem Danmark og 37 lande og stater om forbedring af sårede og syges vilkår ved hærene i krig. Bl.a. bestemmes, at “som høflighedsbevis mod Schweiz skal det røde kors på hvid bund være emblem og kendemærke ved hærenes sundhedstjeneste”.


25-10-1906 - Hæren
Foreningen Dannevirke stiftes.


OVERSIGT OVER VÅBEN APPROBERET I PERIODEN

 

 

1863 - 1906 - Christian 9.


1865 - Skarppatron, M1848/65


1865 - Løspatron, M1865


1865 - Løspatron, M1865


1865 - Omdrejningspistol for officerer M1865


1865 - Skytteforenings riffel, M1865


1866 - Ingeniørsabel M1866


1866 - Den til bagladning forandrede Tapriffel M.1866 (Snider's system), M-1848/66


1866 - Sabelbajonet, M/1853-66


1866 - Revolver for Marineofficerer M1861


1866 - Sabelbajonet, M/1865-66 Skytteförening


1866 - Flådens til bagladning ændrede tapriffel (System Snider), M-1853/66


1867 - Eksercerpatron, M1867


1867 - Løspatron, M1867


1867 - Sabelbajonet, M/1867


1867 - Signalpatron, M1867


1867 - Ingeniørkarabin af model 1867 (Remington), M-1867


1867 - Skarppatron, M1867


1867 - Rytterkarabin af model 1867, M-1867


1867 - Løspatron, M1867


1867 - Bagladeriffel af model 1867 (Remington), M-1867


1867 - Knivbajonet, Försöksmodell 1867


1867 - Flaadens enkeltladende Karabin (Remington), M-1867


1868 - Sabel M1851/68 for uberedne af Grænsegendarmeriet


1868 - Den til bagladning forandrede Suhler Tapriffel M-1854/68 (System Snider), M.1854/68


1869 - Artillerisabel M1869 for beredne mindre 2


1869 - Håndværkersabel M1869


1869 - Underofficerssabel M1869 for artilleriets uberedne


1869 - Artillerisabel M1869 for beredne mindre 1


1869 - Fæstningskonstabelsabel M1869


1869 - Elevsabel M1869 for artilleriet


1869 - Artillerisabel M1869 for beredne, større


1870 - Dolk for officerer af generalstaben M1870


1870 - Dolk M.1870 for Underlæger og Underdyrlæger M1870


1870 - Salongevær M.1867, M.1867


1871 - Revolver for Marineofficerer M1871


1871 - Kårde for marinelæge M1871


1873 - Sabel M1873 for beredne af grænsetoldpolitikorpset


1875 - Skibssabel M1875


1876 - Artilleriofficerssabel M1876


1877 - Salonkarabin M.1867, M.1867


1878 - Krag-Petterson magasinkarabin, M/1878


1880 - Skarppatron, M1880


1880 - Omdrejningspistol M1880 for Hærens Officerer


1880 - Løspatron, M1880


1880 - Trykprøvepatron, M1880


1881 - Skarppatron, M1881


1881 - Revolver for Marineofficerer M1871/81


1882 - Omdrejningspistol M1882 for rytteriets underklasser


1882 - Skibssabel M1882


1883 - Knivbajonet, Försöksmodell M/1883


1885 - Omdrejningspistol M1885 for Gendarmeriet


1885 - Omdrejningspistol M1880/85 for Hærens Officerer


1885 - Ryttersabel for gendarmer M1885 / faste underofficerer af rytteriet M1904


1886 - Knivbajonet, Försöksmodell M/1886


1886 - Kårdebajonet, Försöksbajonett M/1886


1887 - Forsøgsgevær System Lee, Dansk Forsøgs-Repetergevær I


1888 - Dansk Forsøgsrekylgevær (Selvladegevær M.1888), M.1888


1888 - Knivbajonet, Försöksmodell M/1888


1888 - Forsøgsgevær System Krag og Jørgensen, Dansk Forsøgs-Repetergevær II


1888 - Knivbajonet, Försöksmodell M/1888


1888 - Knivbajonet, Försöksmodell M/1888


1888 - Signalpistol


1889 - Løspatron, M1889


1889 - Salonpatron, M1889


1889 - Knivbajonet, M/1889


1889 - Skarppatron, M1889


1889 - Eksercerpatron, M1889


1889 - Gevær 1889 (Patron M/1889), M.89


1891 - Revolver for Marinen M1891


1891 - Skarppatron, M1891


1892 - Underofficerssabel M1892 for uberedne


1893 - Rekylgevær, M.1893


1893 - 8 mm Remingtongevær (Flåden), M-1867/93


1893 - Sabelbajonet, M/1867-93


1894 - Ryttersabel M1894


1896 - Salongevær M.1967/93/96, M.1867/93/96


1896 - Salonpatron, M1896


1896 - Rytterkarabin 1867/96, M-1867/96


1896 - Bagladeriffel 1867/96, B.R. 1867/96


1896 - Løspatron, M1867/96


1896 - Salonrevolver for Marinen M1891/96


1896 - Vægtpatron, M1867/96


1896 - Skarppatron, M1867/96


1896 - Eksercerpatron, M1867/97


1896 - Rekylgevær, M.1896


1896 - Rekylkarabin til flåden (Reculgevær), M.1896


1896 - Ingeniørkarabin 1867/96 (Remington), M-1867/96


1897 - Skarppatron, M1897


1897 - Omdrejningspistol M1865/97


1897 - Bagladeriffel 1867/97, B.R. 1867/97


1899 - Artillerisabel M1869/99 for beredne


1899 - Omdrejningspistol M1865/99 for Den Vestindiske Hærstyrke


1903 - Rekylgevær, M.1903


1903 - Løspatron, M1889/03


1904 - Sabel for officerer, stabssergenter og spillemænd I af fodfolket M1904


1904 - Sabel M1904 for oversergenter, sergenter og spillemænd II-V af fodfolket


1904 - Skarppatron, M1904


1904(?) - Indstikspatron, Ukendt


1905 - Rytterkarabin 1867/96/05, M-1867/96


1906 - 1912 - Frederik 8.


 
<<< Tilbage til listen >>>

 

© 2014 by Arma-Dania.dk