FORSVARSHISTORISKE PERIODER

 

Perioder, Vis records [ Id: 51 ]

 

Danmark 

Regent 

1912 - 1947

Christian X 

Christian 10. (26.9.1870-20.4.1947), konge af Danmark 1912-47. Kongens lange regeringstid indrammedes af de to verdenskrige, der på afgørende punkter ændrede Europas og Danmarks sikkerhedspolitiske situation. Den fik desuden sit særlige præg af den store verdenskrise i 1930rne, der vendte op og ned på tilvante strukturer og forestillinger. I denne voldsomme forandringsproces formåede Kongen at fastholde og udbygge sin position som nationalt samlingsmærke, hvilket især fandt synligt udtryk i forbindelse med Sønderjyllands genforening i 1920 og i de mørke år under den tyske besættelse 1940-45.  

OVERSIGT OVER PERIODENS MÆRKEDAGE

 

 

25-03-1912 - Marinen
Vort første luftfartøj "Glenten" skænkes marinen af generalkonsul Ludvigsen.


25-04-1912 - Hæren
Sandholmlejren åbner sine porte for de første indkvarteringer.


02-07-1912 - Hæren
Hæren får sin første flyvemaskine, skænket af kaptajn Grut, hvilket gav anledning til oprettelse af Hærens Flyveskole. (Se også 1/2 1923).


02-07-1912 - Flyvevåbenet
Det formelle grundlag for oprettelsen af Hærens Flyveskole fremgår af en skrivelse af 2. juli 1912 fra Krigsministeriet til Generalstaben. Hæren erhvervede samtidig sit første fly, nemlig B & S Monoplanet, opkaldt efter de to konstruktører, ingeniørerne Robert Berg og Louis Storm.


02-07-1912 - Flyvevåbenet
Generalstaben modtog fra Krigsministeriet en skrivelse efter hvilken Hærens Flyveskole egentlig blev oprettet, selvom dette navn endnu ikke blev anvendt. Hermed var grunden til Hærens Flyvertropper, en hærafdeling der opretholdes indtil vore dages teknik og erfaringerne fra to verdenskrige skabte det trejde selvstændige værn, Flyvevåbenet.


12-07-1912 - Flyvevåbenet
Hæren får overdraget en såkaldt drageballon (Produceret hos den tyske fabrik Aug. Riedinger) af Premierløjtnant greve Frederik Moltke som havde dyrket ballonsport i mange år og var fortaler for ballonen. Den nye ballon var på 750m3 og fik navnet KØBENHAVN I og blev underlagt fæstningsartilleriregimentet. Der blev anskaffet et reservehylster uden tilbehør der fik navnet KØBENHAVN II. I 1915 bliver der yderligere leveret 2 balloner fra Tyskland og der bliver opført to hangarer ved Damhuskroen og på Dronningemarken syd for Bernstorffsparken.


25-07-1912 - Flyvevåbenet
Flyvevåbnets (Hæren) første fly blev overtaget. Det var et énsædet monoplan konstrueret af ingeniørerne Olaf Berg og Louis Storm og fremstillet hos Burmeister & Wain. Motoren var fremstillet og konstrueret af Niels Petersen med tilnavnet "Motordoktoren".


22-01-1913 - Hæren
Kasernen i Roskilde tages i brug. Nedlægges 24. april 1974.


30-04-1913 - Marinen
Marineforeningen stiftes med kommandør Maegaard som første formand.


05-06-1913 - Flyvevåbenet
Flyvevåbnet anskaffer to Farman fly indkøbt i Frankrig. De var udstyret med henholdsvis en 70 hk Renault motor og en 80 hk Gnome motor. Disse blev betragtet som "moderne materiel" og der blev invisteret op mod en halv million kroner i udvikling - et ikke så ringe beløb den gang.


30-06-1913 - Hæren
Avedørelejren overdrages til hæren. Lejren blev tidligere (allerede før århundredskiftet) under navne som f.eks. Den sydlige Enceintelejr og Paradislejren anvendt periodevis som aflastning for udlagte enheder fra Ejbylejren. I flere år var den teltlejr, men i perioden 1911-13 blev der opført egentlige indkvarteringsbygninger. I perioden 1914-18 blev den anvendt til indkvartering af dele af Sikringsstyrken.


05-03-1914 - Hæren
Militærpersoner skal fremtidig betale samme skatteprocent til kommunen som øvrige borgere. Indtil da havde militærpersoner kun betalt to procent.


21-04-1914 - Hæren
Ny kaserne i Holbæk indvies.


31-07-1914 - Marinen
Sikringsstyrken indkaldes, og Flåden gøres krigsberedt ved verdenskrigens udbrud, viceadmiral Kofoed Hansen er chef for Flådens Overkommando.


05-08-1914 - Marinen
Minespærringer udlægges på dansk søterritorium i Sundet, Store Bælt og Lille Bælt. Fyr slukkes, og sømærker inddrages delvis. 1' eskadre, under kommandør Nyholm, tager station i Sundet, 2' eskadre, under kommandør Garde, i Store Bælt, medens enkelte skibe sendes til Lille Bælt.


20-08-1914 - Hæren
Ballonparken oprettes under Fæstningsartilleriet. Kom senere under Hærens Flyvertropper, mistede alt materiellet under 2. Verdenskrig og nedlagdes officielt 31/12 1947. (Se også 22/7 1887).


19-10-1914 - Marinen
Undervandsbåden HAVMANDEN, chef kaptajn Schaffalitzky de Muckadell, beskydes udfor Nakkehoved ved en fejltagelse med torpedoer af den engelske undervandsbåd E. 11.


19-08-1915 - Marinen
1' eskadre, under kommandør Garde, hindrer i Flintereden ved 1' torpedobådsflotille, chef kaptajn Haack, yderligere ødelæggelse af en grundstødt engelsk undervandsbåd E. 13, der blev beskudt af tyske krigsskibe.


01-05-1916 - Flyvevåbenet
Den 815m3 store kugleballon Dannebrig bliver anskaffet til uddannelsesbrug.


22-07-1916 - Hæren
3. Kystartilleribataillon oprettes. Nedlægges 1/11 1932.


03-08-1916 - Flyvevåbenet
En ballon river sig løs under en storm og drev ud over Øresund, hvor den forsvandt mellem Saltholm og Skåne. De to ombordværende løjtnant S. Ludvigsen og korporal A. Jørgensen druknede. De to første registrerede dødsfald grundet ballonflyning ved hæren.


09-10-1916 - Marinen
Undervandsbåden DYKKEREN påsejles neddykket i Sundet og synker. Chefen, premierløjtnant Christensen, drukner, medens den øvrige besætning reddes.


31-03-1917 - Marinen
De danske besiddelser i Vestindien, øerne St. Thomas, St. Croix og St. Jan overdrages til U.S.A. af kst. guvernør, kommandør Konow, chef for krydseren "Valkyrien", vort sidste stationsskib i Vestindien. (Kolonierne erhvervet i 1666)


24-05-1917 - Hæren
Fællesorganisationen for Hærens civile tjenestemænd (senere Forsvarets civil Etat) stiftes.


24-06-1917 - Hæren
Fællesorganisationen for Hærens civile tjenestemænd (senere Forsvarets civil Etat) stiftes.


18-10-1917 - Flyvevåbenet
J. P. Koch bliver ansat som leder af hærens Flyvertjeneste og chef for flyverskolen. J. P. Koch var en af de første flyverelever på Kløvermarken.


31-12-1917 - Marinen
Undervandsbåds- og flyvebådsdelingen oprettes. Chef er kommandør Th. Topsøe Jensen.


27-05-1918 - Flyvevåbenet
Den 3 ulykke sker med motorerne Thulin og Gnome-Monosoupape inden for kort tid. Der bliver derfor oprettet et udvalg med den opgave at undersøge de forskellige forhold vedrørende flyvningen ved hæren og marienen. Det var datidens svar på havarikommissionen.


04-11-1918 - Hæren
Garnisonshospitalet i Rigensgade tages i brug. Ophørte som hospital i 1928.


14-12-1918 - Marinen
Torpedobåden SVÆRDFISKEN, chef premierløjtnant Quaade, minesprænges i Store Bælts sydlige del under minerydning af tysk minefelt, 8 mand omkommer.


01-02-1919 - Marinen
Kaptajn Lorck udsendes som første marineattache ved det kgl. Gesandtskab i London.


31-03-1919 - Marinen
Flådens sikringsstyrke ophæves, efter at farvandenes minerydning er tilendebragt efter første verdenskrig.


12-09-1919 - Hæren
Lov om statens tjenestemænd, hvorved hærens befalingsmænd lønmæssigt ligestilles med statens øvrige tjenestemænd.


28-10-1919 - Hæren
Københavnske Soldaterforeningers Samvirke stiftes.


09-01-1920 - Hæren
Ny lov om retsplejen træder i kraft. De gamle krigsretter bortfalder, og man overgår til civile domstole med militære straffesager.


01-04-1920 - Hæren
Københavns Landbefæstning nedlægges.


16-04-1920 - Hæren
Sønderjydsk Kommando (med genindkaldt mandskab fra samtlige hærens fodfolksregimenter formeret i to bataljoner, en eskadron dragoner og en lille styrke husarer) oprettes. Nedlægges 1/10 1923.


25-04-1920 - Hæren
Reserveofficersforeningen i Danmark stiftes.


05-05-1920 - Hæren
Danske soldater indkvarteres på Sønderborg Kaserne. Kasernen var bygget af tyskerne 1906- 08.


05-05-1920 - Hæren
Danske soldater indkvarteres på Haderslev Kaserne. Kasernen var bygget af tyskerne 1888.


03-07-1920 - Hæren
Officiantgruppens Hovedorganisation stiftes, senere Hovedorganisation for Officerer af B-linien. (Se også 18/3 1921 og 1/2 1923).


18-03-1921 - Hæren
Fællesorganisationen af Officerer og Ligestillede af Hæren stiftes. Ændrer i 1951 navn til Fællesorganisationen af Officerer i Hæren. (Senere Hovedorganisationen af Officerer af A-linien). Indgik senere i Hovedorganisationen af Officerer i Danmark.


17-06-1921 - Marinen
Krydseren VALKYRIEN, chef kommandør Cold, hejser kongeflaget på kongens togt til Færøerne og Island. Kong Christian X fortsætter som første danske konge til Grønland med D.F.D.S. ISLAND eskorteret af inspektionsskibet FYLLA, chef kaptajn Dornonville de la Cour.


20-09-1921 - Marinen
Kronprins Frederik bliver søofficer efter, som første danske kronprins, at have gennemgået kadetskolen.


10-12-1921 - Hæren
Krigsministeriets Arkiv, der kan føre sin oprindelse tilbage til Krigskollegiet (se 26/11 1660), får navnet “Hærens Arkiv”. Underlægges i 1971 Rigsarkivet under Ministeriet for Kulturelle Anliggender.


31-03-1922 - Hæren
Ved lov besluttes det at nedlægge Københavns Landbefæstning. Hvidørebatteriet, Mellemfortet, Prøvestenen, Kalkbrænderibatteriet, Stückers Batteri og Kastrup Batteri tages ud af funktion.


07-08-1922 - Marinen
Ved søværnslovens vedtagelse inddeles Flådens enheder i divisioner; søofficersgraderne: kommandørkaptajn, orlogskaptajn, kaptajnløjtnant og søløjtnant genoptages; underofficersgraderne erstattes af dæksofficerer og midlertidige befalingsmænd.


07-08-1922 - Flyvevåbenet
Den militære ballonvirksomhed bliver henlagt under Artilleriskydeskolen ved Hærloven af 1922.


17-08-1922 - Marinen
Undervandsbådsdivisionen oprettes iflg. søværnsloven af 1922, chef kaptajn Gad (eksisterede tidligere midlertidigt fra 1 OKT 1912 til 1 APR 1914, chef kaptajn Rechnitzer).


30-08-1922 - Marinen
Skibsdivisionen, chef kommandør Cold, og torpedobådsdivisionen, som underlægges denne, chef kaptajn Broberg, oprettes iflg. søværnsloven af 1922. (Torpedobådsdivisionen udskilles fra skibsdivisionen den 8. oktober 1924).


11-01-1923 - Marinen
H.M. Kongens adjudantstab af Søværnet oprettes.


01-02-1923 - Hæren
Hærens Flyvertropper (senere en del af flyvevåbnet) oprettes.


01-02-1923 - Hæren
Officiantgruppen oprettes, hvoraf størstedelen rekrutteres blandt hærens faste underofficerer.


01-02-1923 - Flyvevåbenet
Hærloven af 1922 bliver vedtaget i August 1922. Loven trådte imidlertid ikke i kraft med det samme. Derfor oprettedes flyverkorpset ved kongelig resolution. Oberstløjtnant J. P. Koch udnævnes til chef for flyverkorpset og kaptajn Kofoed-Jensen blev chef for flyveskolen.


01-04-1923 - Hæren
3. Feltartilleriregiment (senere Nørrejyske Artilleriregiment) oprettes.


01-04-1923 - Hæren
1. og 2. Landstormsbataillon oprettes. Nedlægges 1/11 1933.


01-04-1923 - Hæren
Artilleriskydeskolen (senere Artilleriskolen) oprettes. (Se 20/2 1974).


25-05-1923 - Marinen
Ved en eksplosion i et fosfortågeudviklingsapparat, som demonstreres om bord på krydseren GEJSER, chef orlogskaptajn Godfred Hansen, såres ca. 50, deraf 10 hårdt, 1 officer afgår senere ved døden som følge af sine kvæstelser.


15-09-1923 - Marinen
Marinens Flyvevæsen udskilles som selvstændig kommando, chef kaptajn Grandjean.


01-10-1923 - Hæren
Pioner- og Telegrafskolen, senere benævnt Ingeniørskolen (senere Hærens Ingeniør- og ABC-skole) oprettes. Ingeniørtroppernes Befalingsmandsskoler (senere Hærens Ingeniør- og ABC-skole) oprettes.


21-10-1923 - Marinen
Orlogsskibet NIELS JUEL, chef kommandør A. Bojesen, afgår fra København på togt til Sydamerika.


12-12-1923 - Hæren
Til brug for hærens personel indføres en stålhjelm.


29-03-1924 - Marinen
Orlogsværftet deles iflg. lov til en militær kommando "Flådestationen" med kontreadmiral Scheel som første chef fra 1 APR 1925, og et under marineministeriet sorterende civilt skibsværft: "Orlogsværftet" med første fg. direktør E. Adolph.


28-01-1926 - Marinen
Motorbådsforeningen stiftes og underlægges senere marinestaben, første formand orlogskaptajn Barfod.


01-10-1926 - Hæren
Fodfolkets Sergentskole (senere under navnene Sergentskolen i Sønderborg og Hærens Sergentskole i Sønderborg) oprettes. (Se også 15/8 1910).


04-11-1927 - Marinen
Værkstedsskibet HENRIK GERNER løber af stabelen som første nybygning på Dokøens beddinger.


13-01-1928 - Flyvevåbenet
Den centrale skikkelse i dansk militærflyvning i startfasen J. P. Koch afgik ved døden. H. O. Hansen overtog kommandoen.


15-02-1928 - Flyvevåbenet
Den såkaldte Z-Ballon på 1100m3 bliver antaget.


01-04-1928 - Hæren
Geodætisk Institut oprettes. Udløber af Generalstabens topografiske Afdeling. (Se 8/4 1842).


13-10-1928 - Hæren
Københavns Militærhospital indvies. Overgår 1/4 1963 til Undervisningsministeriet.


06-09-1929 - Hæren
Første skydedag i skydeterrænet Oksbøl. Lejren oprettedes første gang i 1930. Fra 1. august 1934 selvstændigt detachement.


23-03-1932 - Marinen
Ved søværnslovens vedtagelse bliver viceadmiralen direktør i Marineministeriet og chef for Søværnskommandoen. Kystflåden med underlagte divisioner oprettes, og søbefæstningen overgår atter til Søværnet. Den 1. april 1932 blev viceadmiral Rechnitzer chef for Søværnskommandoen, kontraadmiral Bastrup chef for Kystflåden og kommandør Briand de Crevecoeur chef for Kystdefensionen.


23-03-1932 - Flyvevåbenet
Endnu en hærlov bliver til. Flyverkorpset får navnet Hærens Flyvertropper og bliver kraftigt udvidet. Dets omfang bliver fastsat til 5 eskadriller. Fra dette tidspunkt betragter man flyvertropperne som et "våben" i hæren. Den første chef bliver oberst C. C. J. Førslev, mens kaptajn Tage Andersen afløste ham som chef for flyverskolen.


01-04-1932 - Hæren
De første luftværnsartillerister indkaldes til Avedørelejren med henblik på uddannelse ved 1. Batteri af 6. Artilleriafdeling.


26-05-1932 - Marinen
Kongeskibet DANNEBROG, der er søsat 10 OKT 1931 hejser kommando for første gang.


01-07-1932 - Marinen
Mineskibsdivisionen oprettes ifølge søværnsloven af 1932, chef orlogskaptajn B.H. Andersen.


01-11-1932 - Marinen
Den ifølge søværnsloven af 1932 oprettede Kystdefension, chef kommandør Briand de Crèvecoeur, overtager formelt søforterne fra hæren.


01-11-1932 - Flyvevåbenet
Den nye hærlov træder i kraft. Betyder en voldsom udvidelse af den militære flyvevirksomhed, herunder ballonparken der nu blev en linieformation med faste befalingsmænd og årlig rekrutstyrke på 55 mænd. Den første chef blev Kaptajnløjtnant T. A. Poulsen. Organisatorisk henlagdes parken under hærens flyvertropper.


28-06-1934 - Flyvevåbenet
For at muliggøre flytning af luftvejen blev der derfor anskaffet en motorgondol til den i 1934 leverede K-ballon på 1400m3. Ballonen blev leveret af Riedinger i Augsburg. Motorgondolen var forsynet med en 110 HK Siemens motor og krævede en tre mands besætning. Endnu en K-ballon blev anskaffet i 1937. Udviklingen var imidlertid ved at løbe fra ballonerne.


20-01-1935 - Hæren
Herregården Søgaard (overtaget af Krigsministeriet 1. november 1934), påbegynder indkvarteringen af soldater i den omdannede Søgaardlejr.


01-02-1936 - Flyvevåbenet
Man indleder en række forsøg med såkaldte "mølleplaner" autogyroer. De var af typen Cierva C. 30. Sammenlignet med balloner bød autogyroen på mange fordele: den var manøvredygtig, mindre sårbar, ret svær at få øje på i luften, nem at skjule på jorden og endelig var den dem at transportere fra sted til sted.


06-05-1936 - Hæren
Tønders nye kaserne tages i brug.


10-09-1936 - Hæren
Danske Soldaterforeningers Fællesudvalg (senere Danske Soldaterforeningers Landsråd) stiftes.


28-11-1936 - Hæren
Den nye Bülows Kaserne i Fredericia indvies.


07-05-1937 - Marinen
Efter Søværnslovens vedtagelse udskilles Kystflåden fra Flådestationen; stillingen som stationschef for Flådestationen oprettes med kommandørkaptajn Ipsen som første stationschef.


20-06-1937 - Hæren
De til hæren knyttede frivillige korps (i alt 21) holder den sidste parade og afleverer deres faner.


13-10-1938 - Hæren
Hærens tekniske Korps’ Reservehåndværkerskole (senere Hærens Materiel- og Færdselsskole) oprettes.


31-10-1938 - Flyvevåbenet
Mølleplankommando ophævedes pga. alt for mange problemer med autogyroerne. De sælges i 1940 til den svenske erhvervsflyver Rolf von Bahr.


27-02-1939 - Hæren
Dansk Underofficersforening af 1939 (FOU) oprettes). (Senere Sergentgruppens Fællesorganisation).


01-04-1939 - Hæren
Nyt etablissement ved Hjørring tages i brug af Jyske Arsenal (senere Nordjyske Parkområde).


25-08-1939 - Hæren
Forsvarets Gymnastikskoles nye bygning i Ryvangen overdrages skolen.


01-09-1939 - Marinen
Sikringsstyrken formeres, og Flåden gøres krigsberedt ved krigens udbrud.


12-10-1939 - Marinen
Den første på Nyholm byggede skole for kadetter tages i brug, chef kommandør Evers, medens den siden 1869 i Gernersgade benyttede skole overgår til Finansministeriet. På grund af den tyske besættelse af Danmark bliver bygningen først indviet officielt 07 JAN 1946.


20-11-1939 - Marinen
Søværnskommandoen beordrer udlægning af minespærringer i Store Bælt imellem Langeland og Lolland og i Lille Bælt imellem Als og Ærø.


21-12-1939 - Marinen
Kommandørkaptajn Kjølsen udsendes som den første marineattache ved det kgl. Gesandtskab i Berlin.


09-04-1940 - Flyvevåbenet,Hæren,Marinen
Tyskerne besætter Danmark. Grænsen overskrides kl 04.10 og kampe finder sted i Sønderjylland ved Abild, Sølsted, Hokkerup, Bredevad, Lundtoftebjerg, Gårdeby, Bjergskov, Aabenraa og Haderslev, hvor små styrker af 4. Bataillon (senere Fynske Livregiment), 3. Bataillon (senere tilknyttet Slesvigske Fodregiment) og Fodfolkspionerkommandoet (senere Kongens Jyske Fodregiment) yder hårdnakket modstand og nedkæmper 12 tyske panservogne og 3 kampvogne. Der kæmpes også ved Værløse Flyveplads, hvor en dansk maskine skydes ned, og i København (ved Amalienborg), hvor Den kgl. Livgarde forsvarer slottet, indtil kongen giver ordre til at indstille kampen. Kl. 08.00 kapitulerer Danmark. De nu ophørte kampe har kostet 13 danske soldater livet.


09-04-1940 - Flyvevåbenet
Om morgenen fik rekognisceringsfly ordre om at søge bekræftelse på rygter om, at store tyske styrker fra syd bevægede sig af landevejen mod Flensborg. Det ene fly var allerede startet og forsvundet fra nærområdet, mens det andet lå under start, da tyskernes første angreb på Værløselejren fandt sted. Det startende fly blev skudt ned og begge piloter omkom. Virkningen af eskadrillemandskabets beskydning af angriberne med fodfolksgeværer, af ældre model opstillet på ustabile 3-fødder, var ikke til at spore. Efter en halv times "kamp" kom ordren fra de danske myndigheder om, at al modstand skulle ophøre.


10-04-1940 - Marinen
Første permanente afmagnetiseringsanlæg sættes i drift på Holmen.


10-04-1940 - Andet
Tyskland besætter Bornholm.


28-08-1940 - Hæren
På grund af beslaglagte kaserner overtager Krigsministeriet postgirobygningen i Herluf Trollesgade, København. Bygningen omdannes, og man påbegynder indkvartering på denne dato. Bygningen fik navnet Herluf Trollesgades Kaserne og fungerede som sådan til 1946.


01-09-1940 - Hæren
Ny gardehusarkaserne i Næstved tages i brug.


01-10-1940 - Modstandsbevægelsen
SOE (Special Operations Executive), som er oprettet den 22 juli i England, med det formål at støtte modstandsbevægelser i de besatte lande, opretter en dansk sektion med Ralph Hollingworth som leder.


01-11-1940 - Modstandsbevægelsen
Journalist ved Berlingske Tidende, Ebbe Munch, kommer til Stockholm, og møder SOE chefen Sir Charles Hambro. Dette møde fører til, at Munch bliver kontaktperson mellem SOE og den danske modstandsbevægelse.


25-01-1941 - Modstandsbevægelsen
De første 15 frie danske aflægger i England en ed overfor den danske konge ved en højtidelighed. Flere af disse optages senere i SOE eller SBS (Special Boat Servive). Blandt dem er Anders Lassen, Mogens Hammer og Carl Johan Bruhn.


05-02-1941 - Marinen
Den danske Flåde afleverer under protest 8 torpedobåde til tyskerne. Forinden er armeringen blevet fjernet. Kongen, Christian d. X. giver ordre til flagning på halv.


09-04-1941 - Andet
Den danske gesandt i Washington, Henrik Kauffmann, indgår uden den danske regerings viden, en aftale med USA om forsvar af Grønland.


01-05-1941 - Hæren
Forsvarets Materielintendanturs bygning (Lyngbyvej 100) tages i brug.


21-06-1941 - Modstandsbevægelsen
Thomas Sneum og Kjeld Petersen flyver til England i et sportsfly. Formålet er at indtræde i de britiske styrker. De vender senere tilbage og arbejder i Danmark for SIS (Secret Intelligence Service/MI6).


22-06-1941 - Andet,Modstandsbevægelsen
Tyskland invaderer Sovjet, og i Danmark arresteres, på tysk forlangende, over 300 kommunister. Danmarks kommunistiske parti forbydes.


25-08-1941 - Hæren
Folk og Værn oprettes. I 1940-41 var der blevet afholdt en del møder, kurser m.v., og man oprettede et værnenes oplysningskontor til samarbejde mellem garnison og civilbefolkning. Senere Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjeneste. I forbindelse med gennemførelse af forsvarsordningen 2005-2009 blev det besluttet at nedlægge FOV som selvstændig myndighed. Fra medio 2007 en del af Forsvarets Mediecenter.


13-11-1941 - Modstandsbevægelsen
Frode Jakobsen stifter Dansk Studiering, som efter 29 august 1943 bliver en illegal modstandsgruppe, som blot benævnes Ringen.


25-11-1941 - Modstandsbevægelsen
Efter en demonstration mod Danmarks tilslutning til antikomiternpagten, stifter en kreds af unge konservative ”Studenternes Efterretningstjeneste”, ledet af Arne Sejr.


05-12-1941 - Modstandsbevægelsen
De Frie Danske, som er dannet i november, udgiver første nummer af det illegale blad: De Frie Danske. Første oplag er på 215 eksemplarer.


27-12-1941 - Modstandsbevægelsen
Omkring juletid danner 7 elever ved Ålborg Katedralskole Churchill klubben – formentlig Danmarks første modstandsgruppe.


28-12-1941 - Modstandsbevægelsen
SOE’s første operation til Danmark finder sted, efter flere udskydelser bl. a. på grund af vejret. Dette første hold består af Carl Johan Bruhn, som er leder, og Mogens Hammer, som er radiooperatør. Operationen ender katastrofalt, da Bruhns faldskærm ikke åbner sig. Bruhn bliver dræbt, og Hammer søger til København uden at have instrukser og kontaktpersoner.


15-01-1942 - Hæren
Hærens Sprængningskommandoer oprettes; tjenesten bestod i at uskadeliggøre forsaget ammunition.


01-04-1942 - Modstandsbevægelsen
I perioden april til maj 1942 udfører Churchillklubben 25 hærværks- og sabotageaktioner i Ålborg.


09-04-1942 - Modstandsbevægelsen
KOPA gennemfører et mislykket brandattentat mod Husarkassernen på Østerbro i København.


09-04-1942 - Modstandsbevægelsen
DKP beslutter at indlede sabotage aktioner, og Børge Houmann får ansvaret for dette. Organisationen tager navnet KOPA – Kommunistiske Partisaner.


17-04-1942 - Modstandsbevægelsen
SOE nye chef i Danmark, Christian Michael Rottbøll nedkastes ved Jyderup sammen med Paul Johannesen.


30-04-1942 - Modstandsbevægelsen
Christmas Møller rejser med familie via Sverige til England.


03-05-1942 - Andet
Statsminister Thorkild Stauning dør.


04-05-1942 - Andet
Vilhelm Buhl udnævnes til ny statsminister.


08-05-1942 - Modstandsbevægelsen
Medlemmer af Churchillklubben anholdes.


02-09-1942 - Modstandsbevægelsen
Statsminister Buhl holder sin antisabotage tale, der udlægges som opfordring til angiveri.


20-09-1942 - Modstandsbevægelsen
Mogens Hammer flygter til Sverige og derfra videre til England.


26-09-1942 - Modstandsbevægelsen
Rottbøll bliver dræbt i en skudveksling med dansk politi.


19-10-1942 - Modstandsbevægelsen
Mogens Hammer vender tilbage som SOE chef.


06-11-1942 - Modstandsbevægelsen
Kommunisten Eigil Larsen afsporer et tysk tog ved Snekkersten. Dette foregår ved at løsne nogle skinneelementer. Dette er formentlig den første jernbanesabotage i Danmark.


09-11-1942 - Andet
Scavenius udpeges til ny statsminister efter forlangende af Werner Best.


15-11-1942 - Hæren
Efter tysk forlangende flyttes de danske hærenheder i Jylland til Fyn og Lolland-Falster.


19-12-1942 - Modstandsbevægelsen
KOPA stjæler 63 kg. aerolit fra Fakse Kalkbrud. På vej hjem anholdes nogle deltagerne, og det reelle udbytte bliver 20 Kg.


27-01-1943 - Andet
RAF gennemfører et luftangreb mod B&W i København.


16-02-1943 - Modstandsbevægelsen
Ole Geisleer bliver nedkastet nær Holte, og han går i gang med at reorganisere SOE i Danmark.


10-03-1943 - Marinen
Minestrygeren SØRIDDEREN bliver, efter at have forladt Korsør, overrumplet af 7 civile modstandsfolk, der samarbejder med medlemmer af besætningen. Disse beordrer først skibet til England, men går senere i land i Sverige, hvorefter SØRIDDEREN går til Holmen. Chefen afskediges, men tilbydes genansættelse efter besættelsens ophør.


11-03-1943 - Modstandsbevægelsen
Flemming B. Muus nedkastes ved Hornum sø, og indtræder som ny SOE chef.


04-04-1943 - Modstandsbevægelsen
KOPA gennemfører 5 sabotager i og omkring Hillerød. I den forbindelse får organisationen navnet BOPA – Borgerlige Partisaner.


12-04-1943 - Modstandsbevægelsen
Den første dødsdom ved en tysk krigsret, fældes over en dansker, Hans Petersen fra BOPA. Dommen ændres senere til livsvarigt fængsel.


07-05-1943 - Modstandsbevægelsen
Sabotagegruppen Søndergaardgruppen udfører sin første sabotage. Gruppen får senere navnet: ”Holger Danske”.


30-05-1943 - Marinen
Viceadmiral Aage H. Vedel lader sprængladninger installere i alle flådens skibe, og giver odre om sprængning i tilfælde af, at tyskerne vil overtage skibene.


28-07-1943 - Modstandsbevægelsen
Sigurd Weber, teknikumstuderende og uddannet elektriker, anbringer en magnetmine/Limpet på den tyske minestryger Linz, som ligger på Odense skibsværft. Linz sænkes. Dette bliver startskuddet til landsomfattende strejker, der senere får omfattende betydning – ikke mindst politisk.


01-08-1943 - Modstandsbevægelsen
Medlemmer af Holger Danske låner en af de få nedkastet engelsk STENGUNs. Denne opmåles, og der bliver fremstillet tegninger af de enkelte dele, hvorefter disse sættes i ordre på div. maskinfabrikker. Det er formentlig det samme eksemplar, som kopieres af BOPA. Ringen, Gruppe Strand/Monberg og Thorsen m. fl., fremstiller ligeledes STENGUN kopier, og i alt fremstilles der ca. 1000 eksemplarer. Den første STENGUN er kommet til Danmark i maj – juni 1943.


05-08-1943 - Modstandsbevægelsen
Josef Søndergaard/TOM, som blev arresteret den 27 juli, bliver befriet fra Vestre Fængsel, og Søndergaardgruppen omdøbes til ”Holger Danske”.


24-08-1943 - Modstandsbevægelsen
Forum, som er ved at blive indrettet til indkvartering af tyske soldater, bliver sprængt af Holger Danske.


28-08-1943 - Andet
Scavenius bliver kaldt til Dr. Best, og her får han overrakt to noter med en række tyske krav til den danske regering. Kl. 15.45 afviser den danske regering de tyske krav, og hermed er samarbejdet ophørt.


28-08-1943 - Modstandsbevægelsen
Poul Edvin Kjær Sørensen bliver, som første dansker, henrettet af tyskerne.


29-08-1943 - Andet,Hæren
Værnemagten indleder kl. 04.00 operation Safari. Dette betyder, at der er indført militær undtagelses tilstand i Danmark, værnemagten overtager den udøvende magt, den danske regering er afsat, og den danske hær og flåde skal afvæbnes. Der indføres spærretid. Værnemagten angriber danske garnisoner og lejre, og mange steder opstår der kampe. Kampene koster 23 danske soldater livet. Alt militært personnel interneres. Personellet frigives kort efter, men hele den danske hærs materiel beslaglægges og sendes til Tyskland.


29-08-1943 - Marinen
Som følge af den politiske spænding mellem den danske regering og den tyske besættelsesmagt fik Kystflåden den 27. august ordre til at ligge på kort varsel, og at have skærpet beredskab. Den 28. august kl. 16.00 kom meddelelse fra forsvarsministeren om, at angreb fra regulære tyske militærstyrker ikke måtte imødegås med magt. Til denne ordre tilføjede Søværnskommandoen, at skibene måtte sænkes, hvortil chefen for Kystflåden tilføjede, at dette tillod, at skibene subsidiært søgte at nå svensk territorium. Da tysk militær kl. 0400 29 AUG indfandt sig på Holmen, gav chefen for Søværnskommandoen, viceadmiral Vedel, telefonisk chefen for Kystflåden besked om, at "udføre ordren", hvilket indebar, at skibene på Holmen blev sænket eller uskadeliggjort af egne besætninger, og at de fartøjer, der befandt sig rundt omkring i landet efter omstændighederne også søgte at sænke sig selv eller nå svensk territorium. På Kystdefensionens anlæg gjorde man armeringen ubrugelig. 7 danske marinefolk mistede livet og 11 såredes i forbindelse med begivenhederne. Af 49 egentlige krigsskibe på i alt 22.635 ts sænkedes eller uskadeliggjordes 32 af egne besætninger og 4 nåede svensk territorium, i alt svarende til 18.410 ts. 14 blev taget af tyskerne ubeskadigede, svarende til 4.225 ts.


29-08-1943 - Flyvevåbenet
Alt ballonmateriel falder i tyskernes hænder. Man opretter ballonparken på papiret efter krigen, men tiden er gået fra ballonerne og er aldrig siden blevet omtalt.


31-08-1943 - Marinen
Minestrygeren MS 1, chef søløjtnant I Urban H. Gad, ankommer til Trelleborg i Sverige camoufleret som slæbebåd, senere omdøbt til SORTE SARA (1. april 1951).


16-09-1943 - Modstandsbevægelsen
Danmarks Frihedsråd dannes af fremtrædende medlemmer af modstandsbevægelsen.


28-09-1943 - Modstandsbevægelsen
Duckwitz, fra det tyske gesandtskab, advarer om den forestående jødeaktion.


29-09-1943 - Flyvevåbenet,Hjemmeværnet,Hæren,Marinen
Tyskerne besætter alle danske militære etablissementer og internerede samtlige befalingsmænd.


01-10-1943 - Modstandsbevægelsen
Kl. 22 indleder tyskerne en razzia mod de danske jøder. De fleste er dog flygtet til Sverige, og der arresteres ”kun” ca. 200.


06-10-1943 - Modstandsbevægelsen
Jens Olsen, som har stukket en BOPA mand, bliver likvideret i Søborg mose. Det er modstandsbevægelsens første likvidering.


27-10-1943 - Modstandsbevægelsen
BOPA bombesprænger Café Mokka, som er tilholdssted for tyske soldater. 4 personer bliver dræbt. Dette er hævn for Aage Nielsens død den 18 oktober.


11-11-1943 - Hæren
Den Danske Brigade oprettes i Sverige. Den ender med at være på 5000 mand.


13-12-1943 - Modstandsbevægelsen
Gestapo i Århus arresterer 2 SOE folk, som under tortur, røber bl. a. Hvidstengruppen. I alt medfører det 200 anholdelser og 25 henrettede.


20-12-1943 - Modstandsbevægelsen
Flamme/Bent Faurschou-Hviid likviderer to stikkere.


21-12-1943 - Modstandsbevægelsen
BOPA saboterer B&W’s kraftcentral.


01-03-1944 - Marinen
De britiske minestrygere ME 35, chef Søløjtnant I Jack Nielsen, og ME 83, chef Søløjtnant I Carlo F. Sørensen, bemandes med danske besætninger og sejler under to flag, det danske orlogsflag og det britiske White Ensign.


08-03-1944 - Modstandsbevægelsen
Toldstrup overtager arbejdet som nedkastningschef efter Christian Ulrik Hansen, der er arresteret 29 februar.


09-03-1944 - Modstandsbevægelsen
Hedvig Delbo, norskfødt stikker, likvideres af Holger Danske.


11-03-1944 - Modstandsbevægelsen
Flere medlemmer af Hvidstengruppen arresteres. Resten arresteres den 17 marts.


19-04-1944 - Modstandsbevægelsen
Dr. Best’s danske chauffør, Tage Lerche, likvideres på Frederiksberg af en Holger Danske gruppe. Gruppen består af Citronen, Flamme, Herman og Lille-Bent.


25-04-1944 - Modstandsbevægelsen
Besættelsesmagten indfører dødsstraf for våbenbesiddelse.


22-06-1944 - Modstandsbevægelsen
BOPA udfører besættelsestidens mest omfattende sabotage mod Riffelsyndikatet i Frihavnen. Der anvendes 400 kg. sprængstof, og fra stedet fjernes adskillige rekylgeværer og maskinpistoler.


26-06-1944 - Modstandsbevægelsen
Tysk krigsret afsiger 8 dødsdomme over Hvidstengruppen.


28-06-1944 - Marinen
De engelske minestrygere ME 263 og ME 307, chef kaptajnløjtnant H. U. C. F. Garde, bemandes med danske besætninger og sejler under 2 flag, Orlogsflaget og White Ensign.


30-06-1944 - Modstandsbevægelsen
Der udbryder generalstrejke i København bl.a. på grund af henrettelsen af Hvidstengruppens medlemmer.


01-07-1944 - Andet
Der indføres militær undtagelses tilstand i Storkøbenhavn.


05-07-1944 - Andet
Folkestrejken i København afblæses.


09-07-1944 - Andet
Den militære undtagelsestilstand i København ophører.


04-08-1944 - Modstandsbevægelsen
SOE’s våbennedkastninger, der næsten har været indstillet siden efteråret 1943, genoptages nu i en periode.


09-08-1944 - Modstandsbevægelsen
11 sabotører fra BOPA og Holger Danske nedskydes ved Lauring Mose mellem Osted og Roskilde.


19-09-1944 - Politiet
Tyskerne indleder operation ”Möwe”. Landets politistationer besættes, og de tilstedeværende politifolk arresteres. 2000 politifolk og 300 grænsegendarmer arresteres.


22-09-1944 - Marinen
Den danske flotille i Sverige formeres.


14-10-1944 - Modstandsbevægelsen
”Citronen”, Jørgen Hagen-Schmidt, som er på rekreation i Strøm-Theisens hjem på Jægersborg Allé bliver dræbt af Gestapo efter en lang skudduel. 5 tyskere bliver dræbt under kampen.


18-10-1944 - Modstandsbevægelsen
”Flamme”, Bent Fauerschou-Hviid, bliver lokaliseret af Gestapo i en villa på Strandvejen, og da det ikke lykkes ham at flygte, tager han en giftampul.


31-10-1944 - Andet
RAF gennemfører et luftangreb mod Århus Universitet, hvor tyskerne holder til. 39 tyske politifolk omkommer.


25-11-1944 - Modstandsbevægelsen
En større Holger Danske enhed angriber Sommerkorpset på Lundtofte Flyveplads. Mange Sommerfolk bliver dræbt.


11-12-1944 - Modstandsbevægelsen
SOE’s chef i Danmark, Flemming B. Muus, forlader landet, da han er eftersøgt, og senere (i februar 1945) indtræder Ole Lippmann som SOE chef.


14-02-1945 - Modstandsbevægelsen
Ved kajen i Frihavnen i Købbenhavn gennemfører BOPA sabotage mod den tyske krydser ”Nürnberg”.


12-03-1945 - Andet
Svenske frivillige indleder en aktion for at befri skandinaviske fanger i Tyskland. De kører til Friedrichsruh med hvidmalede køretøjer. Aktionen løber ind i problemer, men 1. april kører flere danske hvide busser mod Tyskland og får aktionen fuldført.


21-03-1945 - Andet,Modstandsbevægelsen
RAF gennemfører et præcisionsangreb mod Gestapos hovedkvarter i Københan, Shellhuset”. Mange danske modstandsfolk, som er anbragt som skjold for tyskerne under taget, bliver reddet. Ca. 50 Getapofolk bliver dræbt. Den vellykkede aktion får en sørgelig afslutning, da nogle af flyene bomber ”Den franske skole” på Frederiksberg. Over 100 personer mister livet ved denne fejl - heraf mange børn.


26-03-1945 - Modstandsbevægelsen
BOPA gennemfør en sabotage mod radiofabrikken ”Always” i Boyesgade i København. Aktionen optages på plade, og sendes til BBC, som udsender den.


17-04-1945 - Andet,Modstandsbevægelsen
RAF angriber Gestapos hovedkvarter i Husmandsskolen i Odense, og Gestapos arkiv ødelægges.


26-04-1945 - Modstandsbevægelsen
SOE gennemfører sin sidste våbennedkastning i Danmark. I alt er der under besættelsen nedkastet mere end 6000 containere i Danmark.


04-05-1945 - Andet
I Montgomerys hovedkvarter på Lüneburger Heide underskriver tyskerne kapitulationen, som gælder i Danmark, Holland Nordvesttyskland.


05-05-1945 - Andet,Hæren
Den tyske besættelse af Danmark ophører. Tyskerne på Bornholm nægter at overgive sig. Kl. 08.00 træder kapitulationen i kraft, men mange steder i Danmark opstår der kampe med bl. a. HIPO korpset, og der er mange dræbte de første dage efter befrielsen. Om morgenen går ”Den Danske Brigade” i land i Helsingør, og møder ingen modstand. Den næste dag kommer de dog i kamp i København.


05-05-1945 - Politiet
Om formiddagen bliver politidirektør Ivan Stamm afskediget af statsministeren. Begrundelsen var unational optræden under besættelsen. (se 1. juli 1937).


06-05-1945 - Politiet
Aage Valdemar Seidenfaden, f. 1877, bliver politidirektør. Han kom fra en stilling som politimester i Københavns Nordre Birk. Han blev pensioneret den 31. januar 1948 og døde den 7. januar 1966.


07-05-1945 - Andet
Sovjetiske fly bomber Nexø og Rønne. Ni personer bliver dræbt.


08-05-1945 - Andet
Sovjetiske fly bomber igen Bornholm


08-05-1945 - Politiet
Politiet får tilladelse til at bære uniformen igen - dog med et armbind om højre overarm, og den 13. maj 1945 udtrådte politiet som etat af modstandsbevægelsen efter en regeringsbeslutning, og overtog landets politifunktioner som et rigspoliti.


10-05-1945 - Andet
Sovjets generalstab beslutter at landsætte 9000 mand på Bornholm, og tyskerne overgiver sig. Den sovjetiske besættelse varer indtil 5 april 1946.


11-05-1945 - Marinen
Søværnet rykker atter ind på Holmen efter den tyske besættelses ophør.


22-05-1945 - Marinen
Flaget bliver efter 29 AUG 1943 atter hejst på Nyholm, ved Batteriet Sixtus.


01-06-1945 - Hæren
Nedtagningen af Den danske Brigades barakker i Sverige påbegyndes, og de overføres til Danmark. Barakkerne opstilles i Jægerspris, Holbæk (herved oprettedes bl.a. Sofielundlejren), Ringsted og Vordingborg.


10-06-1945 - Politiet
Københavns Politi overdrager bevogtningen af Amalienborg til Den Kgl. Livgarde. Vedr. cirkulære nr. 32 af 1945 bestemtes, at der skulle udleveres et midlertidigt polititegn til personalet.


20-06-1945 - Marinen
Bornholms Marinedistrikt etableres.


01-08-1945 - Marinen
Søværnets Eksercerskole for værnepligtige oprettes i Arresødallejren.


19-09-1945 - Politiet
Kriminalbetjent Eiler Niels Lindvang bliver dræbt af pistolskud under anholdelsen af en efterlyst indbrudstyv.


26-09-1945 - Hæren
Hæderstegnet for god tjeneste ved hæren indstiftes.


30-10-1945 - Andet
Det første folketingsvalg efter befrielsen gennemføres i Danmark.


31-12-1945 - Politiet
Bestod Københavns Politi af 3273 politifolk, hvoraf de 1285 var reservepolitibetjente.


01-04-1946 - Marinen
Grønlandske Marinekommando oprettes.


09-04-1946 - Hæren
De danske Lotter (senere Danmarks Lottekorps) oprettes.


13-04-1946 - Marinen
Søværnets Mathskole oprettes på Holmen og underlægges Chefen for Flådestationen.


22-06-1946 - Marinen
"Foreningen Kvindelige Marinere" stiftes som privat forening. Initiativtageren var Marie Antoinette von Lowzow. Dette bliver starten til Kvindeligt Marinekrops, der indgår overenskomst med forsvarsministeriet og som 1961 bliver en del af hjemmeværnet.


23-07-1946 - Politiet
Politistation nr. 8 flytter fra Bispebjerg skole til Tomsgårdsvej 35.


08-03-1947 - Hæren
Militærpolitiskolen oprettes.


09-06-1947 - Hæren
Den danske Brigade i Tyskland er ankommet til hovedkvarteret i Jever, og ved en parade går Dannebrog til tops på kasernen i den danske besættelseszone som tegn på, at Danmark fra denne dag har overtaget de hidtil britiske garnisoner i området. Ved paraden ses for første gang De danske Lotter i uniform. Brigaden nedlægges 7. oktober 1949, og en reduceret styrke flyttes til Itzehoe under betegnelsen “Det danske Kommando i Tyskland”. Ophørte 4/7 1958.


01-10-1947 - Marinen
Søværnets Fjernkendingsskole oprettes. Første chef kommandørkaptajn R. Steen Steensen. 1951-62 benævnt Forsvarets Fjernkendingsskole. 1962-70 betegnet Søværnets Fjernkendingsskole under Søværnets Navigations-væsen. Siden 1970 Fjernkendingskursus under Søværnets Taktikskole.


15-10-1947 - Hæren
Den nyopførte Almegårdslejren på Bornholm tages i brug; fik i 1952 status som kaserne.


01-11-1947 - Marinen
Søværnet modtager sin første motortorpedobåd GLENTEN (ex. tysk S 306).


OVERSIGT OVER VÅBEN APPROBERET I PERIODEN

 

 

1912 - Løspatron, M1910/21


1912 - 1947 - Christian 10.


1913 - Håndgranat, Aasen


1913 - Ryttergevær 1889 , M.89


1913 - Undervisningsgranat, Håndgranat


1913 - Blindgranat, Håndgranat


1913 - Blindgranat, Håndgranat


1915 - Kårdebajonet, M/1915


1915 - Håndgranat, Aasens håndgranat


1916 - Håndbombe, Håndbombe


1916 - Blindgranat, Blind Håndgranat


1916 - Håndgranat, Håndgranat / Håndgranathaubits


1916 - Håndgranat, Håndgranat / Håndgranathaubits


1916 - Øvelseshåndgranat, Uladt Håndgranat / Håndgranathaubits


1916 - Øvelseshåndbombe, Uladt Håndbombe M/1916


1916 - Blindgranat, Blind Håndgranat


1916 - Blindbombe, Blind Håndbombe M.1916


1917 - Ingeniørgevær 1889 hhv. Ingeniørkarabin 1889 (benævnelse efter 1923), M.89


1917 - Kårdebajonet, Försöksmodell M/1917


1918 - Blindgranat, Håndgranat, Blind A


1918 - Øvelseshåndbombe, Uladt Håndbombe M/1918


1918 - Håndbombe, Håndbombe


1918 - Skarppatron, M1908


1918 - Blindgranat, Håndgranat, Blind B


1920 - Rekylgevær, DRS Madsen Model 1920 (Eksporteret til Finland)


1920 - Salonpatron, M1920


1920 - Indstikspatron, M1920


1921 - Geværgranat, 41 mm Blind Geværgranat


1921 - Bergmann pistol M1910/21


1921 - Rekylgevær, M.1903/21


1922 - Dæksofficersdolk M1922


1922 - Rekylgevær, DRS Madsen model 1922


1922 - Geværgranat, 51mm Geværgranat


1922 - Dæksofficerssabel M1922


1922 - Geværgranat, 41 mm Geværgranat


1923 - Kniv / Dolk, kniv M/1923 för befaldningmand


1923 - Håndgranat,


1923 - Øvelseshåndbombe, Håndbombe


1923 - Undervisningsbombe, Undervisningshåndbombe


1923 - Drivpatron, M1908/23


1923 - Geværgranat, 51mm Blind Geværgranat


1923 - Håndbombe, Håndbombe


1923 - Geværgranat, 51mm Geværgranat


1923 - Blindgranat, Håndgranat


1923 - Blindbombe, Håndbombe


1923 - Rytterkarabin 1889, M.89


1923 - Undervisningsgranat, Håndgranat


1924 - Rekylgevær, M.1924


1924 - Fodfolkskarabin 1889, M.89


1924 - Rekylgevær, M.1903/24


1924 - Artillerikarabin 1889, M.89


1925 - Skarppatron, M1910 (?)


1925 - , Ændret Aasens Håndgranat


1925 - , Luftkanonslag


1928 - Maskingevær, M/1928 A


1928 - Finskydningsgevær M/1928, FSK 28


1928 - Løspatron, M1928


1928 - Maskingevær, M/1928 B


1928 - Drivpatron, M1908/28


1929 - , 51mm Blind Geværgranat


1929 - Maskingevær, M/1929


1929 - Kornetsabel omkring 1929


1929 - Tåregaspatron, M1865/97


1929 - Skarppatron, M1867/96


1932 - Kvartermestersabel M1932


1932 - Røghåndbombe, Røghåndbombe


1932 - Skarppatron, ?


1932 (?) - Maskinpistol, Bergmann MP 32 (Københavns Politi)


1933 - Lyssporpatron, M1908/33


1933 - Skarppatron, M1933


1934 - Lyssporpatron, M1908/34


1936 - Maskinpistol, ??


1936 - Panserpatron, M1908/36


1936 - Løspatron, M1908/36


1937 - Røghåndbombe, Røghåndbombe


1937 - Blindbombe, Tåregashåndbombe


1937 - Tåregashåndbombe, Tåregasbombe


1937 - Tåregashåndbombe, Tåregashåndbombe


1938 - Maskingevær, M/1938


1938 - Rekylgevær, M/1938 Instruktions-rekylgevær


1939 - Salonpatron, M1908/39


1939 - Panserpatron, M1908/39


1940 - Maskingevær, M/40


1940 - Pistol M/40 S


1940 - Signalpistol M1940


1940 - Lyssporpatron, M1908/40


1941 - Skarppatron, M1941


1941 - Markør, Tændpatron


1941 - Eksercerpatron, M1941


1941 - Maskinpistol, M/41


1941 - Øvelseshåndbombe, Håndbombe


1941 ca - Maskingevær, M1941 (Luftwaffe Nr FL 206000 ff)


1941ca. - Slagtepatron, M1889


1942 - Otterup Rigspolitikarabin, RPLT 42


1942 - Løspatron, M1908/42


1944 - , Raketkanon


1944 - Skarppatron, M1932S


1944 - Skarppatron, M1941 (d)


1944 - Håndgranat, Håndgranat


1944 - Løspatron, ?


1944 - Maskinpistol, M/44


1944 - Håndgranat, Håndgranat


1944-45 - Skarppatron, M1908


1945 - Maskingevær, Vandkølet maskingevær M45/29 S


1945 - Tysk Mauser K 98, M/45/98 T


1945 - Undervisningsbombe, Røghåndbombe Nr.80


1945 - Knivbajonet, Tysk knivbajonett M/98 (S84/98)


1945 - Røghåndbombe, Røghåndbombe Nr.77


1945 - Semi-Automatisk Riffel M. 1945, Ljungman System., (ikke indført i DK forsvar/Politi)


1945 - Engelsk Lee Enfield No 1, M/45 E


1945 - Løspatron, M1945


1945 - Maskingevær, Let maskingevær M/45/37S


1945 - Maskingevær, Vandkølet maskingevær M/45 E


1945 - Maskinpistol, DISA 9 mm maskinpistol M.1945


1945 - Svensk Mauser M/38, M/45 S


1945 - Pistol M1911


1945 - Engelsk Lee Enfield No. 4, M/45 E


1945 - Røghåndbombe, Røghåndbombe Nr.80


1945 - Befalingsmandskniv for Den danske Brigade


1945 - Panserpatron, M1945


1945 - Skarppatron, M1945E


1945 - Håndgranat, Håndgranat


1945 - Lyssporpatron, M1939S


1945 - Panserpatron, M1945E


1945 - Maskingevær, Let maskingevær M/45 E


1945 - Svensk Mausergevær M96, M/45/96 S


1945 - Pistol P.38


1945 - US Carbine M1, Våbenet har ikke egen dansk modelbetegnelse


1945 - Undervisningsbombe, Håndbombe Nr.69


1945 - Skarppatron, M1939 S


1945 - Skarppatron, M1945 T


1945 - Lyssporpatron, M1945


1945 - Håndgranat, Håndgranat nr. 36 (Mills)


1945 - Skarppatron, M1945.E.


1945 - Maskingevær, Vandkølet maskingevær M/45/36 S


1945 - Maskingevær, M.45 E (M/45 PA)


1945 - Pistol P.08


1945 - Undervisningsgranat, Håndgranat nr. 36 (Mills)


1945 - Svensk Mauser karabin M94, 6,5 mm Karabin M/94 S


1945 - Undervisningsbombe, Røghåndbombe Nr.77


1945 - Skarppatron, M1


1945 - Løspatron, M1914S


1945 - Panserpatron, M1945T


1945 - Skarppatron, M1894S


1945 (?) - Detonator, Blind Detonator No.8


1946 - Maskinpistol, DISA M/46


1946 - Pistol M/46


1946 - Eksercerpatron, M1946


1946 - Rekylgevær, Madsen type 1946 (solgt til Portugal og Chile)


1946 - Knivbajonet, Bajonet för 6,5 mm karabin M/94 S


1946 - Skarppatron, M1946


1946 - Rekylgevær, Rekylgevær L/60 M/46 for Søværnet


1946 - Knivbajonet, Bajonet för 6,5 mm gevär M/96 S


1946 - Døllebajonet, M/1945 E


1946 - Salonpatron, M1912S. Senere M/65


1946 - Løspatron, M1946


1946 - Rekylgevær, DISA M/46 DANA maskingevær ("Danagun")


1946 - Sabelbajonet, Bajonet Nr 1 till Gevär Nr 1


1946 - Skarppatron, M1946 ru.


1947 - Tænder, Træktænder


1947 - Eksercerpatron, M1947


1947 - Madsen, (Ikke indført i Danmark)


1947 - Løspatron, M1947


1947 - Løspatron, M1947


1947 - 1973 - Frederik 9.


 
<<< Tilbage til listen >>>

 

© 2014 by Arma-Dania.dk