FORSVARSHISTORISKE PERIODER

 

Perioder, Vis records [ Id: 54 ]

 

Danmark 

Konflikt 

1510 - 1512

Hansakrigen 

1500-tallet blev et gennembrud i udviklingen af en handelsmagt i Nordeuropa, der her efterhånden kom til at dominere på samme måde som Venezia og Genua havde formået det i middelhavslandene. I forhold til Nederlandene og senere England, der med de samme geografiske forudsætninger og en langt større befolkning overtog førerstillingen i handelen og navnlig industrialiseringen i det følgende århundrede blev Danmark og Østersøområdets andre stater nærmest for ulande at regne.

 

De kapitalistisk indstillede nederlandske og engelske storkøbmænd organiserede en handelsvirksomhed, hvori et af de bærende elementer var at købe massevarer korn, kød, sild og træ i Østersøregionen, og fisk og træ i Norge og betale dem med dyrere produkter. Det var i princippet det samme som senere gentog sig i større format, da de teknisk mere udviklede europæiske magter førte en tilsvarende handelspolitik over for landene i Afrika, Asien og Amerika. I begge tilfælde så driftige indfødte købmænd deres fordel ved at samarbejde med deres mere fremmelige udenlandske kolleger et forhold vi skal se eksempler på fra Danmark.

 

Kapitalismen begyndte at udvikle sig i Nordvesteuropa. Men omkring år 1500 var Lübeck stadig en magt i området, man måtte regne med, og netop på grund af sin trængte situation blev byen særlig aktiv i den nordiske politik i århundredets første del. Formentlig varetog hanseaterne da endnu hovedparten af Danmarks eksporthandel, selv om det netop var ved den tid, nederlænderne begyndte at gøre sig mærkbart gældende i den danske studehandel, der var særlig kapitalkrævende. De vendiske stæder leverede stadig Danmark mange nødvendighedsartikler som salt, humle, jern og isenkram.

 

Når Lübecks aktivitet i denne periode også antog karakter af direkte militær indblanding og Grevens Fejde, som vi skal vende tilbage til, har netop sit mærkelige navn efter byens hærfører, som på et tidspunkt havde det halve af Danmark i sin magt hænger det også sammen med, at én af forudsætningerne for Hanseforbundets tidligere styrke var ved at ændre sig: staterne omkring Østersøen havde været svage, især maritimt, således at de nordtyske byer, når de stod sammen, udgjorde en sømagt, der vejede tungt. Men Danmark-Norge, Sverige og Polen ønskede i stigende grad at føre en selvstændig handelspolitik, mindre afhængig af de tyske købmænd.

 

I Danmark gik handelslovgivningen ud på at støtte landets egne købmænd i deres aktive handel, og såvel unionspolitikken som nederlændernes voksende aktiviteter i Østersøen gav muligheder i den retning. Kong Hans fortsatte Christian 1.s vestorienterede politik. I 1490 indgik han aftaler, der ligestillede nederlandske og engelske købmænd med danske. Og han skaffede sig det magtmiddel, der alene kunne hævde danske handelsinteresser over for de stærke sømagter, nemlig en krigsflåde. Det havde hidtil været det normale, at krigsskibe var handelsskibe udstyret med kanoner. Egentlige kongelige orlogsskibe blev bygget allerede i begyndelsen af 1400-tallet, men med ildvåbnenes hastige udvikling voksede behovet for krigsskibe med kun det nødvendigste lastrum og velforsynet med sejl og kanonporte. Nu byggede kong Hans flere af den slags skibe. Denne flåde, hvis hovedmodstander måtte blive Lübeck, var delvis bygget af hamburgske skibstømrere og havde master fra Danzig og tovværk fra Tallin og Riga.

 

Trods sin nye professionelle sømagt opgav kongen ikke det gamle kaperi, som indebar, at hans kaperbreve gav enhver skibsfører ret til at optræde som dansk orlogsmand og opbringe handelsskibe, der tilhørte en fjendtlig magt. Efter sin tronbestigelse undlod Hans længe at bekræfte Lübecks handelsprivilegier i Danmark, som var normgivende for de fleste af de andre hansebyer. Som et led i sine bestræbelser på at genvinde kongemagten i Sverige ønskede han, at hanseaterne skulle indlede handelsblokade mod dette land, som i 1502 løsrev sig fra unionen med Sten Sture som rigsforstander. Dette var naturligvis i klar modstrid med forbundets interesse. Derimod var Lübeck interesseret i at optræde som mægler imellem Danmark og Sverige for ad den vej at øve indflydelse i Norden. Resultatet af disse modsætninger var flere års krig, kaperier, beslaglæggelser af lybsk gods i Danmark og fredsslutninger, der kun blev midlertidige. I en fornyet krig fra 1510 stod Lübeck og Sverige sammen. Men Lübeck blev kun støttet af nogle få af sine nærmeste naboer blandt hansebyerne, og bl.a. Hamburg holdt sig helt udenfor. Samtidig viste den danske flåde sin styrke.

 

Da der blev sluttet fred i Malmø i 1512 mellem Danmark og de vendiske stæder, viser betingelserne både stridspunkterne og Danmarks nyvundne magt: stædernes privilegier bekræftes generelt, og maksimalpriser på deres varer i Danmark og andre indgreb blev afskaffet. Men alle, også nederlændere, skulle have fri sejlads gennem kongens farvande, og stæderne skulle afbryde handelen med Sverige, indtil dette land var kommet til enighed med kong Hans eller hans søn. Desuden skulle de vendiske stæder betale Hans en betydelig krigsskadeserstatning. Ved samme tid måtte Sverige forny en tidligere (1509) indgået aftale med Danmark, hvorved det formelt anerkendte kong Hans' ret til den svenske krone, hvilket dog ikke afgjorde denne sag. Disse års begivenheder havde således demonstreret hanseforbundets indre og ydre svaghed og Lübecks manglende muligheder for med magt at udelukke de nederlandske konkurrenter fra Østersøen. Men den nære fremtid skulle vise, at der stadig var kredse i Lübeck, som kunne tænke sig at genoprette stillingen med militære midler.

 

Kilde: Den Store Danske

 

OVERSIGT OVER PERIODENS MÆRKEDAGE

 

 

10-08-1510 - Marinen
Kong Hans udnævner Henrik Krummedige til ”øverste kaptajn og høvedsmand for alle vor kaptajner, folk og tjenere, som vi nu skikket og forskrevet har at være i søen. Os og vort rige og land til tjeneste mod vore og rigens fjender og uvenner”.


09-08-1511 - Marinen
Flåde på 20 skibe under kommando af Jens Holgersen Ulfstand om bord på ENGELEN kæmper under Bornholm med en lybsk flåde på 18 skibe og fordriver denne. 5 lybske skibe erobres.


OVERSIGT OVER VÅBEN APPROBERET I PERIODEN

 

 

 
<<< Tilbage til listen >>>

 

© 2014 by Arma-Dania.dk