FORSVARSHISTORISKE PERIODER

 

Perioder, Vis records [ Id: 69 ]

 

Danmark 

Konflikt 

1680 - 1708

Fredsperiode 

 

OVERSIGT OVER PERIODENS MÆRKEDAGE

 

 

07-06-1680 - Marinen
Admiralitetet med rigsadmiral Henrik Bjelke og general admiral-løjtnant Niels Juel udpeger fra rofartøjer Flådens nye værfts (Nyholms) beliggenhed. Planen får kgl. approbation 7 FEB 1681.


31-12-1680 - Hæren
Marineregimentet (senere Bornholms Værn) oprettes.


01-01-1681 - Politiet
(Man er sikker på årstallet, men usikker på datoen) Vægterkorpset bliver udbygget i København i forbindelse med indførelse af gadebelysning.


01-01-1681 - Politiet
(Man er sikker på årstallet, men usikker på datoen) Kongen nedsætter en kommission, der havde en tæt forbindelse til kommercekollegiet. Kommissionen havde til opgave at overveje ”Alt hvis til politien hørte, både i København og det øvrige land”. Man bestræbte sig først og fremmest på at udfærdige nye laugsartikler, der var restriktiver overfor laugene, og skulle fremme landets erhvervspolitik.


05-06-1681 - Marinen
Kongelig ordre udstedes om Ertholmenes Befæstning (Christiansø ved Bornholm). (Medalje slået). Fæstningen nedlægges i 1855, militær besætning inddrages i 1863. Fæstningen er beregnet til at være base for en mindre flådestyrke, der skal observere den svenske flåde i dens nyetablerede base i Karlskrona.


23-12-1681 - Politiet
En ny forordning udkommer. Regulering af laugenes forhold blev anset for det primære arbejdsområde, da man skulle definere begrebet ”Politien”.


20-03-1682 - Politiet
Kongen udsendte en reskript der omtalte ”overflødighed af klædesdragter samt mad og drikke”, som en del af politiordningen.


07-11-1682 - Politiet
Der kom en begravelsesforordning, som politien skulle kontrollerer.


13-12-1682 - Politiet
Claus Rasch, f. 1639, bestikkes til politimester i København. Han var tidligere underofficer, der ved Københavns belejring havde udvist stort mod. Stillingen havde ikke noget veldefineret arbejdsområde, men blev formodentligt oprettet for at bryde laugsvæsenets magt. I en stor del af de nye laugsartikler fik politimesteren en kontrollerende beføjelse.


24-02-1683 - Politiet
Forordringen viser, at der var nogen forvirring og uklarhed omkring politiets beføjelser og administration. “Enhver maa andrage for Kongen eller de deputerede i Politien, hvis tvivlagtigt og mørkt dem forekommer i de om politien udgivne forordninger, samt indsende de forelag, de erbragte tienlige til Politiens forbedring”.


09-03-1683 - Hæren
Krigs-artikel brev og krigsretsinstruktion udsendes.


16-03-1683 - Marinen
Sidste indehaver af rigsadmiraltitlen, rigsadmiral Henrik Bjelke dør, flådechef i begge Sundkrigene.


03-04-1683 - Marinen
Lærlingeinstitutionen oprettes ved kgl. resolution som første forskole til søofficersstanden.


02-06-1683 - Marinen
Titlen kommandør anvendes første gang ved udnævnelsen af Peter Besemacher til denne grad.


23-06-1683 - Politiet
Chr.den V.s Danske Lov, der udkom den 23. juni 1683, står der i forordet at “Af denne lovbog udelat alt hvis politien egentlig vedkommer”, yderligere nævnes det, at der siden hen vil blive udgivet en bog “Politie-ordning”.


23-06-1683 - Politiet
Der kom en instruks til politimesteren, hvori det blev pålagt ham at påse, at alle forordninger om politi blev efterkommet. I købstæderne skulle han give byfogderne instrukser, medens han i København selv skulle påse overholdelsen af instukserne og kræve bøde, hvis disse ikke blev overholdt. Han skulle holde opsigt med, at gaderne blev holdt rene, og han skulle opkræve skillingstolden i portene. Magistraten skulle yde politimesteren bistand, ligesom underfogderne og andre af byens betjente skulle gå ham til hånde med alt, hvad der vedkom politi. Politimesteren skulle leve i god enighed og forståelse med magistraten, og de skulle flittigt konferere om alt hvad der kunne tjene til god orden og politie.


26-07-1683 - Politiet
Der udsendtes en forordning vedr. oprettelse af Københavns vægterkorps. Det bestod af 68 mand, heraf 4 tårnvægtere, der fra Frue Kirke og Nikolaj Kirkes tårne kunne varsko om ildebrand. De daglige ledere var Vægterinspektøren og Vægterløjtnanten. Korpset var underlagt politimesteren.


27-12-1683 - Hæren
Løvendahls Dragonregiment oprettes. Nedlægges under navnet 2. Dragonregiment 20/6 1910.


08-03-1684 - Marinen
Resolution udstedes for Dragør-Lodserne som landets ældste lodseri.


08-04-1684 - Politiet
Kgl. mandat af 8. april 1684 pålagde Herreds- og Birkefogderne på landet og Byfogderne i købstæderne at parere politimesterens ordre.


29-04-1684 - Politiet
Forordning af 29. april 1684 vedr. forbud mod :”Enten selv eller ved andre, giøre Politimesteren eller hans med skriftlig ordre udskikkede betjente nogen forhindring eller overlast, når han eller de efter Politiforordningen, noget inqvirere”. Politimesteren var ikke selv tildelt noget personale, han måtte bruge det personale, der i forvejen var ansat af rådhuset. For at knytte politimesteren nærmere til magistraten blev politimester Rasch også udnævnt til borgmester i København den 27. september 1684. I en sag fra 1685, hvor en underfoged Hans Hansen blever beskyldt for at have forvoldt en torvekones død, omtales underfogden skiftevis som Politibetjenter, Borgmesteren og Politimesterens tjener samt som politimesterens fuldmægtig.


07-08-1684 - Hæren
Artillerikorpset i Holsten oprettes. Fra denne dato kan det senere Sjællandske Artilleriregiment regne sin oprindelse.


06-11-1684 - Hæren
Fortifikationsetaterne oprettes. Jyske og Sjællandske Ingeniørregiment samt Forsvarets Bygningstjeneste kan føre deres oprindelse tilbage til denne dato.


09-05-1685 - Hæren
Arbejdet på Christianshavns vold fra Løvens Bastion (Amagerport) til Kvintus påbegyndes og tilendebringes 1692.


31-10-1685 - Marinen
Vagten etableres for 1. gang i følge kgl. resolution på "Nye Werft", der anlægges som byen Københavns fortifikation mod søsiden i forlængelse af Christianshavn. På denne etableres 8 bastioner med krudttårne, der bærer navnene taget nordfra: Christianus Quintus, Charlotte Amalie, Frederik, Carl, Wilhelm, Hedvig, Sophie og Ulrik.


09-11-1686 - Marinen
Søofficerernes indbyrdes anciennitet fastsættes. Capitainer deles i 3 klasser: capitain commandeurer, captain- lieutenanter og lieutenanter.


21-03-1687 - Marinen
Al Holmens tovværk beordres slået med et garn langs igennem. Herfra stammer den røde tråd i al marinens tovværk.


07-08-1687 - Politiet
Det besluttes af magistraten, at navnene på de betjente, der benyttedes af politimesteren til inkvisition og eksekution, skulle meddeles magistraten, og at disse betjente skulle bære et skilt på brystet med Københavns våben.


04-10-1687 - Politiet
København biver inddelt i 10 distrikter med hver sin underfoged. I disse distrikter havde underfogederne både ”Politien og Justitien” at tage vare på.


05-11-1687 - Politiet
Forordning af 5. november 1687, hvorefter Claus Rasch skal erkendes som politimester i hele Danmark, således at By- Herreds- og Birkefogderne i deres egenskab af politiøvrighedspersoner skulle være”Politimesterens fuldmægtige og pligtige være, under deres bestillingers fortabelse, hans skriftlige order, politien angående, at exequere”. 1687 Reskript til Politimesteren i København hvor der står, “At hans betjente på venstre bryst skulle bære et skilt med stadens vaaben udi”.


08-04-1690 - Marinen
Første kort over det approberede nye anlæg Nyholm. Holmens etableringsdato.


17-06-1690 - Marinen
Søetatens Qvæsthus Fond dannes ved udskillelse fra det hidtidige Qvæsthus Fond, der omfattede begge værn.


28-10-1690 - Marinen
Peter Jansen Wessel, senere adlet Tordenskiold, fødes i Trondheim, Norge.


01-01-1691 - Politiet
(Man er sikker på årstallet, men ikke sikker på datoen) Politimesteren fik etableret sit eget politikorps. En fuldmægtig, en protokollist og 8 betjente blev taget i ed.


01-01-1691 - Politiet
(Man er sikker på årstallet, men ikke sikker på datoen) Politimesteren fik etableret sit eget politikorps. En fuldmægtig, en protokollist og 8 betjente blev taget i ed.


05-09-1691 - Politiet
Der udkommer en ny instruktion for Politimesteren i Danmark. Rasch blev fritaget for hvervet som borgmester, men beholdt lønnen. Der blev nedsat en kommission bestående af et medlem af hofretten, et medlem af admiralitetsretten, et medlem af magistraten og en af stadens 32 mænd. Denne kommission, der kaldte sig selv for politikommissionen, mødtes med politimesteren mindst den første tirsdag i hver måned, hvor man forhandlede om ”Hvad der af nogen af dem kunne blive foreslået vedkommende politien”.


26-09-1691 - Hæren
Christian V ridderlige Akademi oprettes. Nedlagdes 1710.


14-10-1691 - Politiet
Politimester Rasch og fuldmægtig Jacob Gad fik et politisegl af kongen, udført på to signetter.


10-11-1691 - Marinen
Holmens chef, admiral Henrik Span's flydedok, som den første i sin art herhjemme, bygges og indvies. Efter flydedokkens udrangering i 1713 anvender Holmens chef, schoutbynacht O. Judichær den som fundament til søbatteriet "Prøvestenen".


19-01-1692 - Politiet
Forordning “Om hvor og inden hvad tid politiemester og hans Betiente til deres politie forretninger skal svare”. Den første klageordning over politiet. Hvis man klager over politimesteren skal dette forelægges kongen inden følgende tidsfrister. I København 14 dage, på Sjælland inden 6 uger, og 3 måneder for øvrige provinser.


06-10-1692 - Marinen
Første nybygning på Nyholm løber af stabelen, nemlig orlogsskibet DANNEBROGE på 94 kanoner; (sprænger i luften den 4 OKT 1710 under slaget i Køge Bugt).


10-12-1692 - Marinen
Holmens første "Fabrikmester", viceekvipagemester, senere admiral og Holmens chef, Olaus Judichær, ansættes; herefter bygges skibene efter videnskabelige metoder, ikke som tidligere efter praktiske erfaringer.


06-08-1693 - Hæren
Christian V sender et ekspeditionskorps under feltmarskal Wedel ind i Sachsen-Lauenburg for at gennemtvinge sløjfningen af nyopførte befæstningsanlæg omkring Ratzeburg, der er besat af lüneburgske tropper. (Se 1/10 1693).


01-10-1693 - Hæren
Fæstningsbyen Ratzeburg kapitulerer. Efter at det danske belejringskorps under feltmarskal Wedel har rettet et voldsomt bombardement mod byen og gjort forberedelser til storm, overgiver byen sig, hvorefter den lüneburgske besætning på 3.000 mand - efter at have sløjfet fæstningsværkerne – sendes tilbage til hjemlandet. (Se 6/8 1693).


30-06-1694 - Marinen
Orlogsskibet GYLDENLØVE med konvoj, chef kommandørkaptajn Barfoed, angribes af engelsk eskadre i Kanalen efter at have nægtet af kippe orlogsvimpelen for englænderne og går ind på Downs Rhed. Her kæmper orlogsskibet senere den 11. august 1694 med 3 detacherede linieskibe fra en engelsk eskadre på 20 linieskibe, som lå på Rheden under viceadmiral Chovel, og tvinges til at stryge. Orlogsskibet frigives igen og afgår fra England den 24. februar 1695.


29-10-1694 - Marinen
De sidste "Skipperboder" sælges ved offentlig auktion, og Nyboder er derefter alene bolig for Holmens faste Stok.


31-05-1695 - Marinen
Linieskibet LINDORMEN, kaptajn Just Juel, afslår i Kanalen et 5 timers angreb af engelske orlogsmænd på sin konvoj.


21-01-1696 - Marinen
Første flagreglement for Flåden. I dette bestemmes flagets indbyrdes proportioner, samt at brug af vimpler er forbeholdt Flådens skibe. Denne sidste bestemmelse synes dog ikke at være blevet overholdt.


08-04-1697 - Marinen
General-admiralløjtnant Niels Juel dør og bisættes i Holmens Kirke, Danmarks og Nordens største flådefører, strateg og taktiker, organisator af vor Flåde i krig og i fredstid.


04-06-1697 - Hæren
Holmerskansen erobres. Den holsten-gottorpske skanse kapitulerer efter forudgående bombardement til det danske ekspeditionskorps under general Scholten.


10-06-1697 - Hæren
Sorgeskansen erobres. Den holsten-gottorpske skanse kapitulerer til general Scholten.


04-02-1700 - Marinen
Søofficersgraderne inddeles i generaladmiral, general-admiral-lieutenant, schoutbynacht, commandeur-capitain, capitain, capitainlieutenant, søelieutenant og underlieutenant.


21-03-1700 - Hæren
Frederik IV lader en dansk hærstyrke rykke ind i Holsten for at gennemtvinge demoleringen af nogle skanser og andre befæstninger, der er opført som en provokation mod Danmark. (Se 18/8 1700).


13-04-1700 - Hæren
Frederikstad erobres. Garden til Fods (senere Den kgl. Livgarde) og en bataljon af Prins Christians Regiment (senere Kongens Jyske Fodregiment) under anførsel af generalmajor Fuchs stormer og erobrer byen, der forsvares af svenske og holsten-gottorpske tropper.


08-05-1700 - Hæren
Frederik IV befaler alm. vagt- og landeværn. Kystbevogtningen etableres, og der anlægges skanser og andre småværker.


30-05-1700 - Hæren
Ahlefeldts Kyrasserregiment oprettes. Nedlægges under navnet Holstenske Lansenerregiment 1/7 1842.


31-05-1700 - Hæren
Belejringen af Tønning opgives. Den danske sydhær under hertugen af Württemberg opgiver belejringen for at gå imod en svensk-lüneburgsk hær, der er rykket over grænsen ved Bergedorf.


04-08-1700 - Hæren
Carl XI går med en hær på 6.000 mand fodfolk og 5.000 ryttere i land ved Tibberup nord for Humlebæk. En lille mobil dansk styrke på 360 ryttere med seks etpundige kanoner forsøger at sætte sig til modværge, men fordrives og må efterlade kanonerne.


18-08-1700 - Hæren
Freden i Traventhal. Kong Frederik IV slutter fred med hertug Frederik IV af Holsten- Gottorp, som får en krigsskadeerstatning på 260.000 rdl. (Se 21/3 1700).


22-02-1701 - Hæren
Kgl. Forordning om oprettelse af Frederik IV Landmilits med syv regimenter fodfolk og to dragonregimenter. Der udskrives en soldat pr. 20 tønder hartkorn bøndergods. Ophævet 1730. (Se 4/2 1733).


26-02-1701 - Marinen
General-admiralløjtnant U.C. Gyldenløves indstilling om oprettelsen af "Søe-Cadet-Compagniet" bifaldes af kong Frederik d. IV. Kommandør Chr. Thomesen Sehested bliver fra 26/4 1701 første chef for "Kadetkompagniet" (fra 1753 "kadetkorpset").


15-09-1701 - Hæren
Grenaderkorpset oprettes. Forenes 3/8 1763 med Garden til Fods, senere Den kgl. Livgarde.


22-10-1701 - Politiet
Det blev her besluttet, at der på Københavns Rådstue hver tirsdag - kl. 0800 om sommeren og kl. 0900 om vinteren - skal holdes en Politie-Ret. Politie-retten skulle “afhandle de forefaldende Politie-sager, hvor og enhver, som noget har at klage, sit anliggende skal forebringe”. Politie-retten bestod af en af kongens Geheimeråder som præces, en af admiralerne, en af Københavns garnisons højere officerer, en fra magistraten, en af stadens valgte 32 mænd. Politimesteren, eller i hans fravær hans fuldmægtig skulle “sidde retten, saa længe sagerne forestille og ageres; men naar sagerne af begge parter ere tilendebragt og disse udvisste, da har man inden lukte døre give tilkiende, hvis han udi sagen kan have at erindre, hvorpaa han sig straks af retten forføier, medens de andre votere”. I Forordningen bestemmes endvidere, at kongen beskikker en Politie-Fiscal. De øvrige politifolk antog politimesteren selv, disse betjente blev taget i ed af politie-retten, og deres navne blev indført i en protokol, yderligere fik de anvist et tjenestedistrikt af politie-retten. I forordningen står videre: ”Disse betiente skal og af politimesteren gives et vist tegn, nemlig en hvid stok med en hånd på enden, efter den måde som i politie-seglet findes; hvilken kiep de hos sig skal bære og fremvise, naar fornødenhed det udkræver”. I bestemmelsen står der endvidere, at misbruger politibetjentene dette tegn, straffes de efter Danske Lov 6 bog, kapitel 18, stykke 8 med døden. I § 10 står der “Udi andre Kjøbstæder, hvor ei nogen politimester er beskikket, skal byfogden og på landet Herreds- eller Birkefogden have opsyn, at politiforordningerne, saavidt de med tilstanden og lejligheden paa ethvert sted kunne overenskomme, af alle og enhver”. Ved den nye forordning fik Rasch Johan Bartram Ernst som medhjælper. Rasch var nu meget svagelig, og han opholdt sig mest på sin hovedgård Raschenberg (senere Juelsberg) beliggende ved Nyborg.


10-04-1703 - Hæren
1. Danske Infanteri-Regiment oprettes. Indgår 1/9 1961 under navnet Feltherrens Fodregiment i Dronningens Livregiment. (Se 23/4 1657).


29-12-1703 - Hæren
Stormen på Eutin slot. En dansk styrke bestående af Livregiment Dragoner, Marineregiment (senere Bornholms Værn) og fire kanoner under kommando af oberst Passow stormer og erobrer slottet, der er besat af holsten-gottorpske tropper. Under kampen falder oberst Passow.


26-10-1704 - Hæren
Kastelskirken indvies.


16-12-1704 - Marinen
Forordning hvorefter søfolk indføres i søruller med henblik på tjeneste i Flåden.


25-01-1705 - Politiet
Videnskabsmanden Ole Christensen Rømer bliver politimester i København.


08-05-1705 - Politiet
Politimester Claus Rasch dør på sin gård.


24-03-1706 - Hæren
Garnisonskirken indvies. Fik navnet “Den Herre Zebaoths Kirke”.


03-06-1707 - Hæren
Enkekassen for gamle og veltjente officerers enker oprettes.


 
<<< Tilbage til listen >>>

 

© 2014 by Arma-Dania.dk