FORSVARSHISTORISKE PERIODER

 

Perioder, Vis records [ Id: 80 ]

 

Danmark 

Konflikt 

1848 - 1850

Første Slesvigske Krig 

Krigen, som også kaldes Treårskrigen, var både en borgerkrig inden for rammerne af det danske monarki og en konflikt mellem Danmark og de tyske stater, der deltog som slesvig-holstenernes allierede. I et bredere perspektiv var den også international, idet stormagterne, især Rusland og Storbritannien, greb politisk ind.

 

I februar 1848 udbrød der revolution i Paris, og måneden efter bredte den sig til Wien og Berlin. Uroen fik den nationale konflikt mellem dansk og tysk til at bryde ud i lys lue, og ved slesvig-holstenernes indtagelse af Rendsborg 24/3 var borgerkrigen en kendsgerning. Danmark var ikke forberedt på konflikten. Den nye nationalliberale regering, der overtog magten fra den enevældige konges ministre, valgte officeren A.F. Tscherning til krigsminister, og han igangsatte krigsforberedelserne. Infanteriet og kavaleriet var dårligt forberedt, mens artilleriet og flåden derimod var i god stand. Snart var en styrke på 11.000 mand klar. Det gjaldt om hurtigt at rykke ned i Slesvig og nedkæmpe fjenden, før tyske forbundstropper kunne hjælpe den lille slesvig-holstenske hær på 6000 mand. Danskerne sejrede 9/4 ved Bov, men måtte 23/4 ved Slesvig vige over for overlegne tyske styrker. 28/5 ved Nybøl og 5/6 ved Dybbøl vandt danskerne sejre over en jævnbyrdig modstander. Det styrkede hæren militært, men politisk var begivenhederne uheldige, da de forsinkede mulighederne for at opnå våbenstilstand og fred. Efter forhandlinger og stormagternes samt Sveriges mægling enedes man 26/8 om en våbenhvile, hvorefter diplomaterne overtog scenen.

 

Et forslag om en deling af Slesvig faldt til jorden pga. Frederik 7.s modstand. Regeringen trådte tilbage, og en ny blev dannet med general C.F. Hansen (1788-1873) som krigsminister. En ulmende strid mellem ministeren og hærledelsen blev nu skærpet, da kompetenceforholdet mellem den politiske og den militære ledelse ikke var klart fastlagt i det unge demokrati.

 

I april 1849 blev krigen genoptaget. Efter indførelse af almindelig værnepligt talte den danske hær 41.000 mand, mens den slesvig-holstenske hær var bragt op på 19.000 mand, hvortil kom 47.000 tyske forbundssoldater. Felttoget begyndte dårligt for Danmark med flådens nederlag ved Eckernförde 5/4 og hærens ved Kolding 23/4, men ved en disciplineret indsats og en velgennemført operationsplan blev slesvig-holstenerne slået ved Fredericia 6/7. Afgørende var desuden søherredømmet; et frontalt forsvar af den jyske halvø var ikke muligt pga. fjendens overlegenhed, men ved at operere fra flankestillinger langs Jyllands østkyst kunne man med flådens hjælp koncentrere overlegne hærstyrker i en af disse stillinger, hvilket netop skete som optakt til Fredericiaslaget. Flådens største indsats var dog nok blokaden af de nordtyske havne.

 

Der blev nu indgået en ny våbenhvileaftale, og efter russisk pres indgik Preussen 2.7.1850 fred uden en løsning på de problemer, der havde udløst krigen. Slesvig-holstenerne var herefter alene og led nederlag i slag ved Isted 25/7, krigens største og blodigste, Mysunde 12/9 og Friedrichstadt 4/10. Ved årsskiftet 1850-51 måtte Preussen efter russisk og østrigsk pres afsætte det slesvig-holstenske statholderskab og opløse hæren, og kort efter nytår var krigen forbi.

 

På det strategiske niveau, både politisk og militært, begik politikerne flere fejl, hvorimod hærledelsen på det operative og taktiske niveau generelt var kompetent. En afgørende forudsætning for den danske militære sejr var dog Ruslands diplomatiske hjælp.

 

OVERSIGT OVER PERIODENS MÆRKEDAGE

 

 

04-03-1848 - Hæren
Kongen overtager kommandoen over Garden til Fods og Garden til Hest som chef for enhederne.


21-03-1848 - Hæren
Kongen giver afkald på sin stilling som øverste krigsherre.


26-03-1848 - Hæren
Jagds Patruljekorps “Jagds gule Kanariefugle”, et pålideligt efterretningskommando, oprettes. Nedlægges 1/3 1849.


26-03-1848 - Marinen
Korvetten "Najaden" samt hjuldampskibet "Gejser" under kaptajnløjtnant Dirkinck-Holmsfeld besætter Als.


01-04-1848 - Hæren
1. Bataillon danske frivillige oprettes. Nedlægges 31/8 1848.


04-04-1848 - Marinen
Marinemisteriet oprettes i stedet for Admiralitets og Kommissariats Kollegiet, som ophæves den 29/3 1848. Kommandørkaptain Zahrtmann bliver landets første ansvarlige marineminister.


07-04-1848 - Hæren
Hærens Lægekorps (senere Forsvarets Lægekorps og endnu senere Forsvarets Sundhedstjeneste) oprettes.


09-04-1848 - Hæren
Slaget ved Bov. Den danske hær under general Hedemann tilføjer den slesvig-holstenske hær under prinsen af Nør et afgørende nederlag. Fjenden mister tilsammen 1096 mand, mens vort samlede tab er på 94 mand. Følgende danske afdelinger udmærker sig specielt under slaget: 1. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Danske Livregiment) og 11. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Falsterske Fodregiment).


12-04-1848 - Hæren
Prøjsen og det tyske forbund anerkender oprørsregeringen i Kiel og er dermed faktisk i krig med Danmark. (Se 10/7 1849).


14-04-1848 - Hæren
Det beredne Jægerkorps fra Øerne (første del af “Herregaardsskytterne”) oprettes. Opløses medio oktober samme år.


16-04-1848 - Hæren
Det jydske Skarpskyttekorps (anden del af “Herregaardsskytterne”) oprettes. Nedlægges 19/9 s.å.


19-04-1848 - Hæren
1. - 5. Reservebataillon samt 1. og 3. Reservejægerkorps - alle med krigshistorie under Treårskrigen - oprettes. Nedlægges 26/3 1852.


21-04-1848 - Hæren
Træfningen ved Altenhof. De danske forpostkompagnier foran Eckernførde fordriver slesvigholstenske friskarer under major von der Tann.


23-04-1848 - Hæren
Slaget ved Slesvig. General Wrangels hær på ca. 33.000 mand bestående af prøjsere, tyske forbundstropper og slesvig-holstenere sejrer over den 11.000 mand stærke danske hær under general Hedemann. På grund af vore troppers seje og udholdende modstand og gode kampmoral indtager slaget en særlig plads i den danske krigshistorie. Følgende danske afdelinger udmærker sig særligt: 1. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Danske Livregiment), 10. Linie-Infanteri-Bataillon (senere tilknyttet Kongens jyske Fodregiment), 11. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Falsterske Fodregiment), 1. Jægerkorps (senere tilknyttet Prinsens Livregiment), 2. Jægerkorps (senere Jægerkorpset), 3. Jægerkorps (senere tilknyttet Kongens jyske Fodregiment), Batteriet Fuhrmann (senere Kronens Artilleriregiment) og Batteriet Jessen (senere Sjællandske Artilleriregiment).


24-04-1848 - Hæren
Kampen ved Oversø. 2. Jægerkorps (senere Jægerkorpset), der udfører forposttjeneste, omringes af hannoveranske, mecklenborgske og brunsvigske tropper, afslår et kavaleriangreb og kæmper hårdnakket i tre timer mod en tidobbelt overmagt, hvorefter to af jægerkompagnierne må overgive sig, mens et tredje undkommer.


08-05-1848 - Marinen
Hjuldampskibet HEKLA samt 6 kanonbåde, under kaptajn Bille, beskyder ved Fredericia selsvigholstensk feltartilleri.


28-05-1848 - Hæren
Kampen ved Nybøl. Den danske hær på Als, general Hansens division og general Schleppegrells flankekorps, angriber og slår de tyske forbundstropper under general Halkett og driver dem ud af Sundeved. Batterierne Bruun (senere Kronens Artilleriregiment) og Jessen (senere Sjællandske Artilleriregiment) udmærker sig specielt ved deres fortrinlige ildstøtte til fodfolket og ved at binde det tredobbelte antal fjendtlige kanoner.


05-06-1848 - Hæren
Slaget ved Dybbøl. General Wrangel med 17.000 mand prøjsere og forbundstropper angriber den danske hærstyrke på 12.000 mand på Sundeved, men standses foran Dybbøl Banke af koncentreret artilleriild og drives ved et kraftigt og omfattende dansk modstød på flugt tilbage til deres udgangsstillinger. Følgende danske afdelinger udmærker sig specielt under kampen: Garden til Fods (senere Den kgl. Livgarde), 2. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Kongens Jyske Fodregiment), 4. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Fynske Livregiment), 5. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Sjællandske Livregiment), 6. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Prinsens Livregiment) og 1. Jægerkorps (senere tilknyttet Prinsens Livregiment).


07-06-1848 - Hæren
Træfningen ved Hoptrup. Slesvig-holstenske friskarer under major von der Tann overrumpler og splitter et dansk forpostkommando og erobrer en kanon.


29-06-1848 - Hæren
Træfningen ved Haderslev. To kompagnier af 3. Reservebataillon og to kompagnier af 8. Bataillon (senere tilknyttet Sjællandske Livregiment) under major Kæsemodel afviser dagen igennem angreb af den slesvig-holstenske hærs avantgarde. Om natten går den danske styrke tilbage til Kolding.


26-07-1848 - Hæren
Den første feltpræst ved hæren antages iflg. kgl. resolution af 22. juli s.å. om antagelse af feltpræster under krige. (Se 1/5 1966).


08-08-1848 - Hæren
Overfaldet ved Steppinge. Et kombineret dansk kommando bestående af jægere, frivillige beredne skytter og dragoner under ritmester Marcher overfalder en eskadron prøjsiske kyrasserer i landsbyen Steppinge og tager 32 mand til fange.


16-08-1848 - Hæren
1. Forstærkningsbataillon oprettes. Deltager med udmærkelse i Treårskrigen. Nedlægges 26/3 1852.


16-08-1848 - Marinen
Orlogsbriggen ØRNEN, under kaptajnløjtnant Krenchel, overbringer kongen ratifikation af fredstraktaten med Marokko.


06-09-1848 - Hæren
2. Forstærkningsbataillon oprettes. Udmærker sig i talrige kampe og slag under Treårskrigen, ved Ullerup, Kolding, Gudsø og Fredericia i 1849 og ved Isted i 1850. Nedlægges 26/3 1852.


10-09-1848 - Hæren
3. Forstærkningsbataillon oprettes. Udmærker sig specielt i slagene ved Fredericia og Isted. Nedlægges 26/3 1852.


01-10-1848 - Marinen
Ensartet dolk Model/1848 reglementeres for kadetter. Dolken bæres i skuldergehæng. Kadetterne ses fra 1822 at have båret dolk.


03-12-1848 - Hæren
1. Forstærkningsjægerkorps oprettes. Udmærker sig i Treårskrigen især ved Adsbøl, Fredericia og Isted. Nedlægges 26/3 1852.


01-01-1849 - Hæren
Den militære Klædefabrik i Usserød starter sin virksomhed under Krigsministeriet. Havde dog mange år forinden eksisteret, men på civile hænder.


01-01-1849 - Hæren
Det militære Brødbagningsetablissement i Kastellet, der siden ca. 1670 har været drevet af civile, overgår til Forplejningsvæsenet, Hærens Brødfabrik, og nedlægges 31. marts 1961 under navnet Den militære Brødfabrik.


12-02-1849 - Hæren
Lov om almindelig værnepligt.


01-03-1849 - Hæren
6. Reservebataillon oprettes. Udmærkede sig i slagene ved Kolding og Fredericia samme år. Nedlagt 26/3 1852.


03-04-1849 - Hæren
Træfningen ved Adsbøl. Brigaden de Meza med 1. lette Infanteri-Bataillon (senere Danske Livregiment), 2. Jægerkorps (senere Jægerkorpset) og 1. Forstærkningsjægerkorps fordriver den slesvig-holstenske brigade St. Paul fra Adsbøl og forfølger den til Gråsten.


05-04-1849 - Hæren
Træfningen ved Avnbøl. De danske forpostkompagnier afslår et angreb af store slesvigholstenske styrker og hævder deres stillinger.


05-04-1849 - Marinen
Linieskibet "Christian VIII", fregatten "Gefion", hjuldampskibene "Hekla" og "Gejser" under kommando af kommandørkaptajn Paludan angriber de tyske batterier i Eckernførdefjord, linieskibet skydes i brand og sprænges i luften, hvorved 100 mand af besætningen omkommer, deriblandt næstkommanderende kaptajnljøtnant Krieger og 3. kommanderende kaptajnløjtnant Marstrand. Fregatten erobres.


06-04-1849 - Hæren
Kampen ved Ullerup. Brigaden Krabbe (1. og 3. Reserve-Bataillon, 3. Reserve-Jægerkorps og 2. Forstærkningsbataillon) slår en dobbelt så stor hannoveransk styrke under general Wyneken og driver den på flugt.


13-04-1849 - Hæren
Kamp ved brohovedstillingen i Sundeved. Sachsiske og bayerske tropper under general Prittwitz forsøger at fordrive den danske hærs flankekorps fra Sundeved, men slås tilbage og mister to kanoner, der erobres af 10. Bataillon (senere tilknyttet Kongens Jyske Fodregiment).


21-04-1849 - Hæren
2. Forstærkningsjægerkorps oprettes. Udmærker sig i slagene ved Fredericia og Isted. Nedlægges 26/3 1852.


23-04-1849 - Hæren
Kampen ved Kolding. General Bülows tropper fordriver efter hård kamp slesvig-holstenerne under general Bonin fra Kolding, men må atter rømme byen, da det afgørende angreb mod fjendens flanke mislykkes. En halv eskadron husarer (senere Gardehusarregimentet) under løjtnant Castenschiold udmærker sig ved en tapper attakke.


07-05-1849 - Hæren
Træfningerne ved Viuf og Gudsø. De tyske forbundstropper under general Prittwitz og slesvig- holstenerne under Bonin angriber general Rye, som må opgive sine stillinger og med sit lille korps på 7.000 mand indleder han sin henholdende kamp gennem Nørrejylland.


08-05-1849 - Hæren
Træfningen ved Vejle. General Rye opholder Prittwitz’ tropper en hel dag og trækker sig derefter i god orden tilbage til en ny stilling bag Hansted å.


11-05-1849 - Hæren
4. Forstærkningsbataillon oprettes. Udmærker sig i slaget ved Isted. Nedlægges 26/3 1852.


21-05-1849 - Hæren
5. Forstærkningsbataillon oprettes. Udmærker sig i slaget ved Isted. Nedlægges 26/3 1852.


23-05-1849 - Hæren
Forpostkamp foran Fredericia. En afdeling af 6. Reservebataillon rykker om natten frem for at sløjfe volden omkring ruinerne af et blokhus og derved skaffe frit skudfelt fra fæstningens hovedvold, men gribes i mørket af panik og flygter. Den følgende dag lykkes det med kanoner fra fæstningen, fra en skanse i Strib og fra nogle kanonbåde i Lillebælt at jævne volden med jorden.


31-05-1849 - Hæren
Rytterkampen ved Aarhus. Halvanden eskadron af 6. Dragonregiment samt et par delinger af 3. og 5. Dragonregiment (alle senere Jydske Dragonregiment) kaster med et tab på 11 mand, heraf 2 døde, to prøjsiske husareskadroner og tilføjer dem et tab på 44 mand, heraf 2 døde og 23 fanger.


03-06-1849 - Hæren
Forpostfægtning foran Fredericia. En slesvig- holstensk styrke, der i ly af mørket rykker frem for at anlægge en batteristilling ved den såkaldte Apotekerhave nord for Prinsessens og Prins Georgs bastion, standses og drives med tab tilbage af de derværende danske forpostkompagnier.


04-06-1849 - Marinen
Korvetten VALKYRIEN, chef kaptajn Polder, samt dampskibet GEJSER, chef kaptajnløjtnant Wulff, fra Nordsøeskadren beskyder ved Helgoland 3 slesvig-holstenske orlogsdampfartøjer, under kontreadmiral Bromme, og forfølger disse indtil Cuxhafen.


05-06-1849 - Hæren
Almindelig værnepligt indføres.


05-06-1849 - Marinen
Som følge af grundloven indføres værnepligt til Flåden; den faste stok formindskes og afskaffes efterhånden.


09-06-1849 - Hæren
Overfaldet i Nørre Snede. En eskadron af 3. Dragonregiment (senere Jydske Dragonregiment) under ritmester Brock overrumpler et kurhessisk husarkommando og tager 4 officerer og 60 mand til fange.


28-06-1849 - Marinen
Orlogsbriggen ST. CROIX, chef kaptajnløjtnant Holm, på blokade i Østersøen, kæmper med preussisk hjuldampskib PREUSSICHER ADLER, chef kommodore Schröder, ud for Hela i Danzigerbugten.


30-06-1849 - Hæren
Udfald fra Fredericia. Seks kompagnier under oberstløjtnant Irminger retter et hurtigt og overrumplende angreb mod et nyopført slesvigholstensk batterianlæg, der erobres og sløjfes.


30-06-1849 - Marinen
Søtransportvæsenet, under kaptajn Tegner, overfører general Ryes korps fra Helgenæs samt hærstyrker fra Als, og 04 JUL fra Fyn til Fredericia, og muliggør derved det sejrrige udfald fra fæstningen 6 JUL 1849.


06-07-1849 - Hæren
Slaget ved Fredericia. En dansk hær på 20.000 mand, der gradvis er blevet samlet i fæstningsbyen, stormer under general Bülows overkommando den ca. 16.000 mand stærke slesvig- holstenske belejringshær og tilføjer den et fuldstændigt nederlag. Fjenden mister 3.000 mand, hvoraf ca. 2.000 fanger, og 31 kanoner. På dansk side er tabet 512 faldne (deriblandt general Rye), 1.344 sårede og 35 fanger. Følgende danske afdelinger udmærker sig specielt under slaget: 1. lette Infanteri-Bataillon (senere Danske Livregiment), 2. lette Infanteri- Bataillon (Kongens Jyske Fodregiment), 3. Jægerkorps (senere tilknyttet Kongens Jyske Fodregiment), 3. Linie-Infanteri-Bataillon (senere tilknyttet Slesvigske Fodregiment), 6. Linie-lnfanteri-Bataillon (senere Prinsens Livregiment), 7. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Bornholms Værn), 8. Linie-Infanteri-Bataillon (senere tilknyttet Sjællandske Livregiment) og 9. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Dronningens Livregiment).


06-07-1849 - Marinen
1 dampskib, 1 kanonbådsdivision og 18 transportfartøjer, under kaptajn Krenchel, deltager i udfaldet fra Fredericia og besætter Snoghøj; 4 dampskibe, 2 kanonbåde og 4 transportskibe, under kaptajnløjtnant Muxoll, angriber fjendens retrætelinier ved Trældenæs og Randsfjord.


10-07-1849 - Hæren
Den foreløbige fred i Berlin mellem det tyske forbund og Danmark. (Se 12/4 1848 og 2/7 1850).


02-07-1850 - Hæren
Freden mellem Danmark og Prøjsen undertegnes i Berlin. Begge parter forbeholder sig alle de rettigheder, de havde inden krigen, og ingen af de afgørende stridsspørgsmål løses. (Se 10/7 1849).


21-07-1850 - Marinen
Hjuldampskibet HEKLA, chef kaptajn Suenson, skyder i Neustädter bugt slesvigholstensk kanonbåd VON DER TANN i brand, hvorefter denne sprænger i luften.


24-07-1850 - Hæren
Træfningerne ved Helligbæk og Solbro. Som optakt til slaget ved Isted kommer afdelinger af den danske hærs avantgarde i kamp med den slesvig-holstenske hærs avantgarde, der yder så sej og hårdnakket modstand, at de danske afdelinger bliver blandet mellem hinanden.


25-07-1850 - Hæren
Slaget ved Isted. Efter en hård kamp sejrer den danske hær under general Krogh over den slesvig holstenske hær under general Willisen. En forhastet tilbagekaldelsesordre fra den danske overkommando til en brigade (Schepelern), der skulle være faldet fjenden i flanken og afskåret hans tilbagetog, bevirker imidlertid, at det lykkes den slesvig-holstenske hær at undkomme til Rendsborg. Fjenden mister 2.808 mand, hvoraf 1483 fanger, samt 5 kanoner. Den danske hær mister 845 faldne (deriblandt general Schleppegrell og oberst Læssøe), 2.358 sårede og 415 fanger. Følgende afdelinger af den danske hær udmærker sig specielt under slaget: Garden til Fods (senere Den kgl. Livgarde), 1. lette Infanteri Bataillon (senere Danske Livregiment), 2. lette Infanteri-Bataillon (senere Kongens Jyske Fodregiment), 12. lette Infanteri-Bataillon (senere Kongens Jyske Fodregiment), 4. Linie-Infanteri Bataillon (senere Fynske Livregiment), 5. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Sjællandske Livregiment), 11. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Falsterske Fodregiment), 13. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Slesvigske Fodregiment), 1. Jægerkorps (senere tilknyttet Prinsens Livregiment), 3. Jægerkorps (senere tilknyttet Kongens Jyske Fodregiment), batterierne Dinesen og Haxthausen (senere Kronens Artilleriregiment), Batteriet Baggesen (senere Nørrejyske Artilleriregiment), Batteriet Marcussen (senere Sjællandske Artilleriregiment) og Batteriet Budde Lund (senere Sønderjyske Artilleriregiment).


25-07-1850 - Hæren
Rytterfægtningen ved Jagel. En slesvig-holstensk dragoneskadron, der er fremsendt for at rekognoscere, angribes af en eskadron af Gardehusardivisionen (senere Gardehusarregimentet) under ritmester Niels Torp og drives på flugt med tabet af en snes mand og heste.


07-08-1850 - Hæren
Frederiksstads erobring. En dansk styrke (under kommando af oberstløjtnant Hans Helgesen) bestående af 7. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Bornholms Værn), 4. Reservebataillon og seks kanoner stormer og indtager byen.


08-08-1850 - Hæren
Træfningen ved Stentenmühle. En dansk forpostbrigade, som imod givne ordrer har tiltvunget sig overgang over Sorgefloden og erobret to skanser, kastes med tab tilbage af slesvigholstenerne.


16-08-1850 - Marinen
Hjuldampskibet HEKLA, chef kaptajn Suenson, fra blokadestyrken udfor Kiel, kæmper i Kielerfjorden med det slesvigholstenske dampskib LØWE og 4 kanonbåde; 1 kanonbåd skydes i brand.


08-09-1850 - Hæren
Træfningen ved Stapelmølle. Under en rekognoscering mod slesvig-holstenerne forsøger en dansk styrke på tre kompagnier af 7. Linie-Infanteri- Bataillon (senere Bornholms Værn) og et kommando af 4. Bataillon under kommando af major Vogt at indtage det befæstede højdedrag ved Stapelmølle, men drives efter en hård kamp tilbage til sin udgangsstilling.


12-09-1850 - Hæren
Kampen ved Mysunde. En slesvig-holstensk styrke (10,5 batailloner, tre eskadroner og 46 kanoner) under anførsel af general Willisen angriber den danske hærs venstre flankestilling for at tiltvinge sig overgang over Slien, men angrebet afvises af oberst Krabbes brigade på tre batailloner og 10 kanoner, hvorefter brigaden forfølger fjenden og tager ca. 150 fanger. De danske afdelinger, som alle udmærker sig, er følgende: 10. Linie-Infanteri-Bataillon, 3. Jægerkorps (senere begge tilknyttet Kongens Jyske Fodregiment), 3. Reserve-Bataillon og Batteriet Dinesen (senere Kronens Artilleriregiment).


16-09-1850 - Marinen
Hjuldampskibet GEJSER, kaptajn Wulff, og en division kanonchalupper, under kommandørkaptajn Ellbrecht, angriber og fordriver oprørernes dampskib KIEL og 3 kanonbåde og besætter derefter Föhr.


04-10-1850 - Hæren
Stormen på Frederiksstad. Efter fem dages forudgående bombardement går general Willisen med en slesvig-holstensk hærstyrke på otte batailloner, understøttet af 50 kanoner og fire kanonbåde til angreb mod Frederiksstad, der forsvares af oberstløjtnant Hans Helgesen med 3 1/4 batailloner og 8 kanoner. Efter en hård kamp fordrives fjenden med et tab på ca. 720 mand, hvoraf 188 døde, mens forsvaret mister 335 mand. Hver af de danske afdelinger 1. og 4. Reservebataillon, 7. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Bornholms Værn) og batteriet Glahn (senere Sjællandske Artilieriregiment) udmærker sig.


24-10-1850 - Hæren
Rytterfægtningen ved Mielberg kro. En slesvigholstensk dragoneskadron lokkes i baghold af tre delinger af 5. Dragonregiment (senere Jydske Dragonregiment) under ritmester Castenschiold og slås på flugt.


OVERSIGT OVER VÅBEN APPROBERET I PERIODEN

 

 

1848 - Voldtapriffel, M-1848


1848 - Sabelbajonet, M/1848


1848 - Perkussionsmusket (ex. fransk M-1822), M-1822/48


1848 - Jægerriffel, (tapriffel), M1807/48


1848 - Luxemburg karabin, M1848


1848 - Oprørernes Kavaleri karabin M1849, M1849


1848 - Sabel for Ordonnans Corpset M1848


1848 - Skarppatron, M1848


1848 - Tapriffelmusket (ex M.1831 for jægere og M.1831/44), M-1831/48


1848 - Oprørernes Artilleripistol M1848


1848 - Døllebajonet, M/1809


1848 - Perkussionsmusket model 1848, ex. engelsk (Lacy og Co.), M/1848


1848 - Perkussionsmusket (ex fransk M/1840), M/1840/48


1848 - Jægerriffel, M1803/48


1848 - Hirschfænger M1848 for herregårdsskytter


1848 - Skarppatron, M1848


1848 - Tapriffel, M-1848


1848 - Ringhanepistol M1848 (Kronborg)


1848 - Perkussions-musket (ex M.1828), M-1828/46


1848 - Ringhanekarabin, M-1848


1848 - Døllebajonet, M/1848 ex. fransk 1822


1848 - Tapriffel (ex 1829), M-1829/44/48


1848 - , Exercisbajonett M1848? (M1774?)


1848 - Ringhanepistol M1848 (Liége)


1848 - Kadetdolk M1848


1848 - Døllebajonet, M/1848


1848 - Tapriffelmusket (ex M.1831 for jægere og M.1831/44, ændret af Slesvig-Holstenerne), M1831/44/48


1848 - Slesvig-Holstensk ex. Preussisk Musket , M1809/12 U/M (Umänderungs Modell = Ændret model)


1848 - 1863 - Frederik 7.


1849 - Jægerhirschfænger M1849


1849 - Luxemburg pistol M1849


1849 - Skibspistol M1849 (Dansk)


1849 - Rytterkarabin (ex fransk M.1836), M-1836/49


1849 - Skibshuggert M1849


1849 - Søofficerssabel M1849


1849 - Tapriffel for Marinen, M-1849


1849 - Hestgardepistol M1849/Artilleripistol M1849


1849 - Slesvig-Holstensk Tapriffel (Liège), M/1849


1849 - Døllebajonet, M/1849


1850 - Dolk 1850 for hærens mellemstab og officerer af hær og flåde


 
<<< Tilbage til listen >>>

 

© 2014 by Arma-Dania.dk