FORSVARSHISTORISKE PERIODER

 

Perioder, Vis records [ Id: 93 ]

 

Danmark 

Hærordning 

1880 - 1909

Hærloven af 25. Juli 1880 

 

OVERSIGT OVER PERIODENS MÆRKEDAGE

 

 

01-04-1880 - Marinen
Skrueskonnerten "Fylla" udsendes som det første fiskeriinspektionsskib med station ved Jyllands Vestkyst.


28-05-1880 - Marinen
Lov om Søværnet. Fastsætter for første gang skibsmateriellets størrelse.


07-06-1880 - Hæren
Officersforeningen i København stiftes.


25-07-1880 - Hæren
7. Ingeniørkompagni oprettes. Sjællandske Telegrafregiment kan føre sin oprindelse tilbage til denne dato.


01-07-1881 - Hæren
Straffelov for Krigsmagten af 7. maj 1881 træder i kraft. Samtidig ophæves såvel alle i krigsartikelbrevene indeholdte som ellers for krigsmagten givne straffebestemmelser.


16-08-1882 - Hæren
Terrænet nord for Jægerspris bliver taget i brug; første skydedag 16/9 1882 på private gårdes jorder. Senere (ca. 1892) oprettes den første lejr (teltlejr), men efterhånden blev lejrområdet bebygget med barakker og i 1943 med murede bygninger.


27-09-1882 - Marinen
Flådens sidste større skib med sejlrigning, krydserfregatten FYEN, løber af stabelen.


13-11-1882 - Hæren
Det første soldaterhjem under Det grundtvigske Soldaterarbejde åbner på Christianshavn.


22-08-1884 - Hæren
Det bestemmes, at der i samtlige militære arrester skal forefindes testamente, salmebog og bønnebog. Havde dog eksisteret i de københavnske militærarrester siden 13. juli 1847, hvor det blev tilladt at indkøbe passende bøger til fæstningens arrester. Siden 1843 havde en civil institution skænket et antal bønnebøger dertil.


22-09-1884 - Hæren
Det bestemmes, at der i samtlige militære arrester skal forefindes testamente, salmebog og bønnebog. Havde dog eksisteret i de københavnske militærarrester siden 13. juli 1847, hvor det blev tilladt at indkøbe passende bøger til fæstningens arrester. Siden 1843 havde en civil institution skænket en antal bønnebøger dertil.


05-02-1885 - Hæren
Otte stk. 15 cm korte fæstningskanoner skænket af danske kvinder overdrages Kongen af en kvindedeputation ved en højtidelighed på Amalienborg.


27-10-1885 - Hæren
Militært Gendarmerikorps oprettes. Nedlægges 1894.


27-03-1886 - Hæren
Det første spadestik til Københavns nye befæstning tages ved Garderhøj.


22-07-1887 - Hæren
Første danske militære ballonopstigning med to mand på Østerbro i København.


22-07-1887 - Flyvevåbenet
Den første dokumenterede militære ballonopstigning fra terrænet ved Østre Gasværk i København. Ballonen blev fyldt med kommunegas, da den var gammel og skrøbelig og ikke længere tæt nok til at indeholde brint. Derved blev den opdrift imidlertidig så ringe, at selv en svag vind kunne slå den tøjrede ballon til jorden.


16-09-1887 - Hæren
Fælles sekondløjtnantsskole for Fodfolket oprettes: Fodfolkets Kornet- og Løjtnantsskole. Senere Infanteriets Reserveofficersskole. Se også 1/3 1974.


15-09-1888 - Hæren
Gammelmosegård Fortet indvies. Skænket af den frivillige selvbeskatning til forsvarets fremme. Fortet færdig til brug 1892, hvor det fik navnet Lyngbyfortet.


12-03-1889 - Flyvevåbenet
Hæren får sin egen nye ballon på 350m3, leveret af den franske fabrik Gabriel Yon i Paris. Fyldningen påbegyndtes d. 1 oktober samme år. Ballonen blev nu aldrig den store succes og blev kasseret i 1899. Pga. af dette falder interessen for flyvningen for en tid ved hæren.


08-07-1890 - Hæren
Ny kaserne på Kong Georgs Vej, Frederiksberg i København, tages i brug af Ride- og Beslagskolen. Anvendelsen til formålet ophørte 1932.


29-05-1891 - Hæren
Soldaterlæsning indføres. Små bøger eller småskrifter udgivet af Krigsministeriet til oplysning for soldaterne bliver trykt og kan købes for 15 øre stykket.


31-03-1892 - Hæren
Ny kaserne i Odense tages i brug.


26-08-1892 - Hæren
Garderhøjfortet afleveres til Krigsbestyrelsen. Skænket af den frivillige selvbeskatning til forsvarets fremme. Bebyggelsen påbegyndtes 27/3 1886.


21-02-1894 - Hæren
Salutskydning fra Kastellet ophører, og fremtidig overgår aktiviteten til Københavns Søbefæstning.


01-04-1894 - Hæren
Fæstningsartilleriregimentet og 3. Artilleribataillon oprettes. Nedlægges 12/5 1920.


01-09-1894 - Hæren
2. Ingeniørkompagni flytter ind i den færdigbyggede halvdel af den nye Ingeniørkaserne ved Vognmandsmarken, Ryvangen. Ingeniørkasernen fik senere (i 1950’erne) navnet Svanemøllens Kaserne.


27-04-1895 - Hæren
Middelgrundsfortet færdigbygget. Afleveres i sommeren 1896 til Artilleriet. Overgår 1932 til Søværnet.


28-01-1896 - Hæren
Ingeniørløjtnantselskabet stiftes.


01-05-1896 - Hæren
Soldaterbogen indføres.


17-10-1898 - Hæren
Gardehusarregimentet tager den nye kaserne på Østerfælled i brug. Kasernen fik senere navnet Østerbrogades Kaserne.


12-10-1899 - Marinen
Krydseren VALKYRIEN, chef kommandør H.K.H. Prins Valdemar, hejser kommandoen for at afgå på togt til Middelhavet og Østasien og for at støtte Danmarks handelsinteresser (Østasiatisk Kompagni m.m.) i disse farvande. (Hjemkomst 21 JUL 1900).


30-09-1901 - Marinen
Kanonbåden MØEN, chef kaptajn Kjølsen, sprænger i luften i Sundet under første forsøgsskydning med brisantgranater.


11-05-1902 - Marinen
Krydseren VALKYRIEN, chef kommandør H.P. Holm, deltager som stationsskib i Vestindien i redningsarbejdet efter vulkanen Mont Pelées udbrud den 8 MAJ på Martinique og redder 567 mennesker.


01-08-1902 - Marinen
De første radiostationer installeres i panserskibene HELGOLAND og HERLUF TROLLE. Rækkevidden ca. 65 km. Første kommunikation finder sted 7. august


01-04-1903 - Hæren
Epidemihospital på Tagensvej tages i brug. (Se 13/10 1928).


15-05-1903 - Marinen
Der oprettes en efteruddannelsesinstitution for søofficerer kaldet Søværnets Officersskole. Skolen nedlægges i 1932.


06-06-1903 - Hæren
Lørdag/søndagsorlov indføres forsøgsvis i hæren.


19-07-1903 - Hæren
Første skydende enheder tager Borrislejren i anvendelse.


23-07-1903 - Hæren
Det første detachement opretter lejr i Borris. Den 19. august s.å. rykker 16. Bataillon ind som den første enhed.


02-11-1903 - Marinen
Første telegrafkursus oprettes inden for søværnet, forløberen for Søværnets Signalskole.


06-07-1906 - Hæren
Konvention mellem Danmark og 37 lande og stater om forbedring af sårede og syges vilkår ved hærene i krig. Bl.a. bestemmes, at “som høflighedsbevis mod Schweiz skal det røde kors på hvid bund være emblem og kendemærke ved hærenes sundhedstjeneste”.


25-10-1906 - Hæren
Foreningen Dannevirke stiftes.


01-09-1908 - Marinen
Orlogsværftets radiostation begynder sin virksomhed.


28-12-1908 - Marinen
Krydseren HEJMDAL, chef kaptajn J.H. Schultz, bringer under Middelhavstogt hjælp til de nødlidende efter jordskælvet på Messina.


13-09-1909 - Marinen
Søværnets første undervandsbåd DYKKEREN ankommer til København fra Italien; kommandohejsning den 3/10 1909 med premierløjtnant Aarestrup som chef.


30-09-1909 - Marinen
Søværnslov vedtages. Viceadmiral Wandel bliver kommanderende admiral og generalinspektør for søværnet. Flådens stab opretholdes, Flådeplan fastsættes.


01-12-1909 - Hæren
41. og 42. Bataillon oprettes af Københavns Væbnings to batailloner. (Se 1/6 1808). Nedlægges 31/10 1923. Væbningens stab og artillerikompagnier nedlægges 20/4 1910.


OVERSIGT OVER VÅBEN APPROBERET I PERIODEN

 

 

1880 - Skarppatron, M1880


1880 - Omdrejningspistol M1880 for Hærens Officerer


1880 - Løspatron, M1880


1880 - Trykprøvepatron, M1880


1881 - Skarppatron, M1881


1881 - Revolver for Marineofficerer M1871/81


1882 - Skibssabel M1882


1882 - Omdrejningspistol M1882 for rytteriets underklasser


1883 - Knivbajonet, Försöksmodell M/1883


1885 - Omdrejningspistol M1885 for Gendarmeriet


1885 - Omdrejningspistol M1880/85 for Hærens Officerer


1885 - Ryttersabel for gendarmer M1885 / faste underofficerer af rytteriet M1904


1886 - Kårdebajonet, Försöksbajonett M/1886


1886 - Knivbajonet, Försöksmodell M/1886


1887 - Forsøgsgevær System Lee, Dansk Forsøgs-Repetergevær I


1888 - Forsøgsgevær System Krag og Jørgensen, Dansk Forsøgs-Repetergevær II


1888 - Knivbajonet, Försöksmodell M/1888


1888 - Knivbajonet, Försöksmodell M/1888


1888 - Knivbajonet, Försöksmodell M/1888


1888 - Signalpistol


1888 - Dansk Forsøgsrekylgevær (Selvladegevær M.1888), M.1888


1889 - Løspatron, M1889


1889 - Knivbajonet, M/1889


1889 - Salonpatron, M1889


1889 - Skarppatron, M1889


1889 - Gevær 1889 (Patron M/1889), M.89


1889 - Eksercerpatron, M1889


1891 - Revolver for Marinen M1891


1891 - Skarppatron, M1891


1892 - Underofficerssabel M1892 for uberedne


1893 - Sabelbajonet, M/1867-93


1893 - 8 mm Remingtongevær (Flåden), M-1867/93


1893 - Rekylgevær, M.1893


1894 - Ryttersabel M1894


1896 - Rytterkarabin 1867/96, M-1867/96


1896 - Bagladeriffel 1867/96, B.R. 1867/96


1896 - Salongevær M.1967/93/96, M.1867/93/96


1896 - Salonpatron, M1896


1896 - Salonrevolver for Marinen M1891/96


1896 - Løspatron, M1867/96


1896 - Vægtpatron, M1867/96


1896 - Skarppatron, M1867/96


1896 - Rekylkarabin til flåden (Reculgevær), M.1896


1896 - Ingeniørkarabin 1867/96 (Remington), M-1867/96


1896 - Rekylgevær, M.1896


1896 - Eksercerpatron, M1867/97


1897 - Omdrejningspistol M1865/97


1897 - Skarppatron, M1897


1897 - Bagladeriffel 1867/97, B.R. 1867/97


1899 - Artillerisabel M1869/99 for beredne


1899 - Omdrejningspistol M1865/99 for Den Vestindiske Hærstyrke


1903 - Rekylgevær, M.1903


1903 - Løspatron, M1889/03


1904 - Sabel for officerer, stabssergenter og spillemænd I af fodfolket M1904


1904 - Skarppatron, M1904


1904 - Sabel M1904 for oversergenter, sergenter og spillemænd II-V af fodfolket


1904(?) - Indstikspatron, Ukendt


1905 - Rytterkarabin 1867/96/05, M-1867/96


1906 - 1912 - Frederik 8.


1907 - Schouboe pistol M1907


1907 - Sjøgrens selvladegevær, M/1907


1908 - Bergmann pistol M1908


1908 - Skarppatron, M.1908


1908 - Skarppatron, M1908


1908 - Skarppatron, M1908


1908 - Eksercerpatron, M1908


1908 Ca. - Browning Automatpistol M1900


 
<<< Tilbage til listen >>>

 

© 2014 by Arma-Dania.dk