FORSVARSHISTORISKE PERIODER

 

Perioder, Vis records [ Id: 97 ]

 

Danmark 

Hærordning 

1937 - 1951

Hærloven af 7. Maj 1937 

 

OVERSIGT OVER PERIODENS MÆRKEDAGE

 

 

07-05-1937 - Marinen
Efter Søværnslovens vedtagelse udskilles Kystflåden fra Flådestationen; stillingen som stationschef for Flådestationen oprettes med kommandørkaptajn Ipsen som første stationschef.


20-06-1937 - Hæren
De til hæren knyttede frivillige korps (i alt 21) holder den sidste parade og afleverer deres faner.


13-10-1938 - Hæren
Hærens tekniske Korps’ Reservehåndværkerskole (senere Hærens Materiel- og Færdselsskole) oprettes.


31-10-1938 - Flyvevåbenet
Mølleplankommando ophævedes pga. alt for mange problemer med autogyroerne. De sælges i 1940 til den svenske erhvervsflyver Rolf von Bahr.


27-02-1939 - Hæren
Dansk Underofficersforening af 1939 (FOU) oprettes). (Senere Sergentgruppens Fællesorganisation).


01-04-1939 - Hæren
Nyt etablissement ved Hjørring tages i brug af Jyske Arsenal (senere Nordjyske Parkområde).


25-08-1939 - Hæren
Forsvarets Gymnastikskoles nye bygning i Ryvangen overdrages skolen.


01-09-1939 - Marinen
Sikringsstyrken formeres, og Flåden gøres krigsberedt ved krigens udbrud.


12-10-1939 - Marinen
Den første på Nyholm byggede skole for kadetter tages i brug, chef kommandør Evers, medens den siden 1869 i Gernersgade benyttede skole overgår til Finansministeriet. På grund af den tyske besættelse af Danmark bliver bygningen først indviet officielt 07 JAN 1946.


20-11-1939 - Marinen
Søværnskommandoen beordrer udlægning af minespærringer i Store Bælt imellem Langeland og Lolland og i Lille Bælt imellem Als og Ærø.


21-12-1939 - Marinen
Kommandørkaptajn Kjølsen udsendes som den første marineattache ved det kgl. Gesandtskab i Berlin.


09-04-1940 - Flyvevåbenet,Hæren,Marinen
Tyskerne besætter Danmark. Grænsen overskrides kl 04.10 og kampe finder sted i Sønderjylland ved Abild, Sølsted, Hokkerup, Bredevad, Lundtoftebjerg, Gårdeby, Bjergskov, Aabenraa og Haderslev, hvor små styrker af 4. Bataillon (senere Fynske Livregiment), 3. Bataillon (senere tilknyttet Slesvigske Fodregiment) og Fodfolkspionerkommandoet (senere Kongens Jyske Fodregiment) yder hårdnakket modstand og nedkæmper 12 tyske panservogne og 3 kampvogne. Der kæmpes også ved Værløse Flyveplads, hvor en dansk maskine skydes ned, og i København (ved Amalienborg), hvor Den kgl. Livgarde forsvarer slottet, indtil kongen giver ordre til at indstille kampen. Kl. 08.00 kapitulerer Danmark. De nu ophørte kampe har kostet 13 danske soldater livet.


09-04-1940 - Flyvevåbenet
Om morgenen fik rekognisceringsfly ordre om at søge bekræftelse på rygter om, at store tyske styrker fra syd bevægede sig af landevejen mod Flensborg. Det ene fly var allerede startet og forsvundet fra nærområdet, mens det andet lå under start, da tyskernes første angreb på Værløselejren fandt sted. Det startende fly blev skudt ned og begge piloter omkom. Virkningen af eskadrillemandskabets beskydning af angriberne med fodfolksgeværer, af ældre model opstillet på ustabile 3-fødder, var ikke til at spore. Efter en halv times "kamp" kom ordren fra de danske myndigheder om, at al modstand skulle ophøre.


10-04-1940 - Marinen
Første permanente afmagnetiseringsanlæg sættes i drift på Holmen.


10-04-1940 - Andet
Tyskland besætter Bornholm.


28-08-1940 - Hæren
På grund af beslaglagte kaserner overtager Krigsministeriet postgirobygningen i Herluf Trollesgade, København. Bygningen omdannes, og man påbegynder indkvartering på denne dato. Bygningen fik navnet Herluf Trollesgades Kaserne og fungerede som sådan til 1946.


01-09-1940 - Hæren
Ny gardehusarkaserne i Næstved tages i brug.


01-10-1940 - Modstandsbevægelsen
SOE (Special Operations Executive), som er oprettet den 22 juli i England, med det formål at støtte modstandsbevægelser i de besatte lande, opretter en dansk sektion med Ralph Hollingworth som leder.


01-11-1940 - Modstandsbevægelsen
Journalist ved Berlingske Tidende, Ebbe Munch, kommer til Stockholm, og møder SOE chefen Sir Charles Hambro. Dette møde fører til, at Munch bliver kontaktperson mellem SOE og den danske modstandsbevægelse.


25-01-1941 - Modstandsbevægelsen
De første 15 frie danske aflægger i England en ed overfor den danske konge ved en højtidelighed. Flere af disse optages senere i SOE eller SBS (Special Boat Servive). Blandt dem er Anders Lassen, Mogens Hammer og Carl Johan Bruhn.


05-02-1941 - Marinen
Den danske Flåde afleverer under protest 8 torpedobåde til tyskerne. Forinden er armeringen blevet fjernet. Kongen, Christian d. X. giver ordre til flagning på halv.


09-04-1941 - Andet
Den danske gesandt i Washington, Henrik Kauffmann, indgår uden den danske regerings viden, en aftale med USA om forsvar af Grønland.


01-05-1941 - Hæren
Forsvarets Materielintendanturs bygning (Lyngbyvej 100) tages i brug.


21-06-1941 - Modstandsbevægelsen
Thomas Sneum og Kjeld Petersen flyver til England i et sportsfly. Formålet er at indtræde i de britiske styrker. De vender senere tilbage og arbejder i Danmark for SIS (Secret Intelligence Service/MI6).


22-06-1941 - Andet,Modstandsbevægelsen
Tyskland invaderer Sovjet, og i Danmark arresteres, på tysk forlangende, over 300 kommunister. Danmarks kommunistiske parti forbydes.


25-08-1941 - Hæren
Folk og Værn oprettes. I 1940-41 var der blevet afholdt en del møder, kurser m.v., og man oprettede et værnenes oplysningskontor til samarbejde mellem garnison og civilbefolkning. Senere Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjeneste. I forbindelse med gennemførelse af forsvarsordningen 2005-2009 blev det besluttet at nedlægge FOV som selvstændig myndighed. Fra medio 2007 en del af Forsvarets Mediecenter.


13-11-1941 - Modstandsbevægelsen
Frode Jakobsen stifter Dansk Studiering, som efter 29 august 1943 bliver en illegal modstandsgruppe, som blot benævnes Ringen.


25-11-1941 - Modstandsbevægelsen
Efter en demonstration mod Danmarks tilslutning til antikomiternpagten, stifter en kreds af unge konservative ”Studenternes Efterretningstjeneste”, ledet af Arne Sejr.


05-12-1941 - Modstandsbevægelsen
De Frie Danske, som er dannet i november, udgiver første nummer af det illegale blad: De Frie Danske. Første oplag er på 215 eksemplarer.


27-12-1941 - Modstandsbevægelsen
Omkring juletid danner 7 elever ved Ålborg Katedralskole Churchill klubben – formentlig Danmarks første modstandsgruppe.


28-12-1941 - Modstandsbevægelsen
SOE’s første operation til Danmark finder sted, efter flere udskydelser bl. a. på grund af vejret. Dette første hold består af Carl Johan Bruhn, som er leder, og Mogens Hammer, som er radiooperatør. Operationen ender katastrofalt, da Bruhns faldskærm ikke åbner sig. Bruhn bliver dræbt, og Hammer søger til København uden at have instrukser og kontaktpersoner.


15-01-1942 - Hæren
Hærens Sprængningskommandoer oprettes; tjenesten bestod i at uskadeliggøre forsaget ammunition.


01-04-1942 - Modstandsbevægelsen
I perioden april til maj 1942 udfører Churchillklubben 25 hærværks- og sabotageaktioner i Ålborg.


09-04-1942 - Modstandsbevægelsen
KOPA gennemfører et mislykket brandattentat mod Husarkassernen på Østerbro i København.


09-04-1942 - Modstandsbevægelsen
DKP beslutter at indlede sabotage aktioner, og Børge Houmann får ansvaret for dette. Organisationen tager navnet KOPA – Kommunistiske Partisaner.


17-04-1942 - Modstandsbevægelsen
SOE nye chef i Danmark, Christian Michael Rottbøll nedkastes ved Jyderup sammen med Paul Johannesen.


30-04-1942 - Modstandsbevægelsen
Christmas Møller rejser med familie via Sverige til England.


03-05-1942 - Andet
Statsminister Thorkild Stauning dør.


04-05-1942 - Andet
Vilhelm Buhl udnævnes til ny statsminister.


08-05-1942 - Modstandsbevægelsen
Medlemmer af Churchillklubben anholdes.


02-09-1942 - Modstandsbevægelsen
Statsminister Buhl holder sin antisabotage tale, der udlægges som opfordring til angiveri.


20-09-1942 - Modstandsbevægelsen
Mogens Hammer flygter til Sverige og derfra videre til England.


26-09-1942 - Modstandsbevægelsen
Rottbøll bliver dræbt i en skudveksling med dansk politi.


19-10-1942 - Modstandsbevægelsen
Mogens Hammer vender tilbage som SOE chef.


06-11-1942 - Modstandsbevægelsen
Kommunisten Eigil Larsen afsporer et tysk tog ved Snekkersten. Dette foregår ved at løsne nogle skinneelementer. Dette er formentlig den første jernbanesabotage i Danmark.


09-11-1942 - Andet
Scavenius udpeges til ny statsminister efter forlangende af Werner Best.


15-11-1942 - Hæren
Efter tysk forlangende flyttes de danske hærenheder i Jylland til Fyn og Lolland-Falster.


19-12-1942 - Modstandsbevægelsen
KOPA stjæler 63 kg. aerolit fra Fakse Kalkbrud. På vej hjem anholdes nogle deltagerne, og det reelle udbytte bliver 20 Kg.


27-01-1943 - Andet
RAF gennemfører et luftangreb mod B&W i København.


16-02-1943 - Modstandsbevægelsen
Ole Geisleer bliver nedkastet nær Holte, og han går i gang med at reorganisere SOE i Danmark.


10-03-1943 - Marinen
Minestrygeren SØRIDDEREN bliver, efter at have forladt Korsør, overrumplet af 7 civile modstandsfolk, der samarbejder med medlemmer af besætningen. Disse beordrer først skibet til England, men går senere i land i Sverige, hvorefter SØRIDDEREN går til Holmen. Chefen afskediges, men tilbydes genansættelse efter besættelsens ophør.


11-03-1943 - Modstandsbevægelsen
Flemming B. Muus nedkastes ved Hornum sø, og indtræder som ny SOE chef.


04-04-1943 - Modstandsbevægelsen
KOPA gennemfører 5 sabotager i og omkring Hillerød. I den forbindelse får organisationen navnet BOPA – Borgerlige Partisaner.


12-04-1943 - Modstandsbevægelsen
Den første dødsdom ved en tysk krigsret, fældes over en dansker, Hans Petersen fra BOPA. Dommen ændres senere til livsvarigt fængsel.


07-05-1943 - Modstandsbevægelsen
Sabotagegruppen Søndergaardgruppen udfører sin første sabotage. Gruppen får senere navnet: ”Holger Danske”.


30-05-1943 - Marinen
Viceadmiral Aage H. Vedel lader sprængladninger installere i alle flådens skibe, og giver odre om sprængning i tilfælde af, at tyskerne vil overtage skibene.


28-07-1943 - Modstandsbevægelsen
Sigurd Weber, teknikumstuderende og uddannet elektriker, anbringer en magnetmine/Limpet på den tyske minestryger Linz, som ligger på Odense skibsværft. Linz sænkes. Dette bliver startskuddet til landsomfattende strejker, der senere får omfattende betydning – ikke mindst politisk.


01-08-1943 - Modstandsbevægelsen
Medlemmer af Holger Danske låner en af de få nedkastet engelsk STENGUNs. Denne opmåles, og der bliver fremstillet tegninger af de enkelte dele, hvorefter disse sættes i ordre på div. maskinfabrikker. Det er formentlig det samme eksemplar, som kopieres af BOPA. Ringen, Gruppe Strand/Monberg og Thorsen m. fl., fremstiller ligeledes STENGUN kopier, og i alt fremstilles der ca. 1000 eksemplarer. Den første STENGUN er kommet til Danmark i maj – juni 1943.


05-08-1943 - Modstandsbevægelsen
Josef Søndergaard/TOM, som blev arresteret den 27 juli, bliver befriet fra Vestre Fængsel, og Søndergaardgruppen omdøbes til ”Holger Danske”.


24-08-1943 - Modstandsbevægelsen
Forum, som er ved at blive indrettet til indkvartering af tyske soldater, bliver sprængt af Holger Danske.


28-08-1943 - Andet
Scavenius bliver kaldt til Dr. Best, og her får han overrakt to noter med en række tyske krav til den danske regering. Kl. 15.45 afviser den danske regering de tyske krav, og hermed er samarbejdet ophørt.


28-08-1943 - Modstandsbevægelsen
Poul Edvin Kjær Sørensen bliver, som første dansker, henrettet af tyskerne.


29-08-1943 - Andet,Hæren
Værnemagten indleder kl. 04.00 operation Safari. Dette betyder, at der er indført militær undtagelses tilstand i Danmark, værnemagten overtager den udøvende magt, den danske regering er afsat, og den danske hær og flåde skal afvæbnes. Der indføres spærretid. Værnemagten angriber danske garnisoner og lejre, og mange steder opstår der kampe. Kampene koster 23 danske soldater livet. Alt militært personnel interneres. Personellet frigives kort efter, men hele den danske hærs materiel beslaglægges og sendes til Tyskland.


29-08-1943 - Marinen
Som følge af den politiske spænding mellem den danske regering og den tyske besættelsesmagt fik Kystflåden den 27. august ordre til at ligge på kort varsel, og at have skærpet beredskab. Den 28. august kl. 16.00 kom meddelelse fra forsvarsministeren om, at angreb fra regulære tyske militærstyrker ikke måtte imødegås med magt. Til denne ordre tilføjede Søværnskommandoen, at skibene måtte sænkes, hvortil chefen for Kystflåden tilføjede, at dette tillod, at skibene subsidiært søgte at nå svensk territorium. Da tysk militær kl. 0400 29 AUG indfandt sig på Holmen, gav chefen for Søværnskommandoen, viceadmiral Vedel, telefonisk chefen for Kystflåden besked om, at "udføre ordren", hvilket indebar, at skibene på Holmen blev sænket eller uskadeliggjort af egne besætninger, og at de fartøjer, der befandt sig rundt omkring i landet efter omstændighederne også søgte at sænke sig selv eller nå svensk territorium. På Kystdefensionens anlæg gjorde man armeringen ubrugelig. 7 danske marinefolk mistede livet og 11 såredes i forbindelse med begivenhederne. Af 49 egentlige krigsskibe på i alt 22.635 ts sænkedes eller uskadeliggjordes 32 af egne besætninger og 4 nåede svensk territorium, i alt svarende til 18.410 ts. 14 blev taget af tyskerne ubeskadigede, svarende til 4.225 ts.


29-08-1943 - Flyvevåbenet
Alt ballonmateriel falder i tyskernes hænder. Man opretter ballonparken på papiret efter krigen, men tiden er gået fra ballonerne og er aldrig siden blevet omtalt.


31-08-1943 - Marinen
Minestrygeren MS 1, chef søløjtnant I Urban H. Gad, ankommer til Trelleborg i Sverige camoufleret som slæbebåd, senere omdøbt til SORTE SARA (1. april 1951).


16-09-1943 - Modstandsbevægelsen
Danmarks Frihedsråd dannes af fremtrædende medlemmer af modstandsbevægelsen.


28-09-1943 - Modstandsbevægelsen
Duckwitz, fra det tyske gesandtskab, advarer om den forestående jødeaktion.


29-09-1943 - Flyvevåbenet,Hjemmeværnet,Hæren,Marinen
Tyskerne besætter alle danske militære etablissementer og internerede samtlige befalingsmænd.


01-10-1943 - Modstandsbevægelsen
Kl. 22 indleder tyskerne en razzia mod de danske jøder. De fleste er dog flygtet til Sverige, og der arresteres ”kun” ca. 200.


06-10-1943 - Modstandsbevægelsen
Jens Olsen, som har stukket en BOPA mand, bliver likvideret i Søborg mose. Det er modstandsbevægelsens første likvidering.


27-10-1943 - Modstandsbevægelsen
BOPA bombesprænger Café Mokka, som er tilholdssted for tyske soldater. 4 personer bliver dræbt. Dette er hævn for Aage Nielsens død den 18 oktober.


11-11-1943 - Hæren
Den Danske Brigade oprettes i Sverige. Den ender med at være på 5000 mand.


13-12-1943 - Modstandsbevægelsen
Gestapo i Århus arresterer 2 SOE folk, som under tortur, røber bl. a. Hvidstengruppen. I alt medfører det 200 anholdelser og 25 henrettede.


20-12-1943 - Modstandsbevægelsen
Flamme/Bent Faurschou-Hviid likviderer to stikkere.


21-12-1943 - Modstandsbevægelsen
BOPA saboterer B&W’s kraftcentral.


01-03-1944 - Marinen
De britiske minestrygere ME 35, chef Søløjtnant I Jack Nielsen, og ME 83, chef Søløjtnant I Carlo F. Sørensen, bemandes med danske besætninger og sejler under to flag, det danske orlogsflag og det britiske White Ensign.


08-03-1944 - Modstandsbevægelsen
Toldstrup overtager arbejdet som nedkastningschef efter Christian Ulrik Hansen, der er arresteret 29 februar.


09-03-1944 - Modstandsbevægelsen
Hedvig Delbo, norskfødt stikker, likvideres af Holger Danske.


11-03-1944 - Modstandsbevægelsen
Flere medlemmer af Hvidstengruppen arresteres. Resten arresteres den 17 marts.


19-04-1944 - Modstandsbevægelsen
Dr. Best’s danske chauffør, Tage Lerche, likvideres på Frederiksberg af en Holger Danske gruppe. Gruppen består af Citronen, Flamme, Herman og Lille-Bent.


25-04-1944 - Modstandsbevægelsen
Besættelsesmagten indfører dødsstraf for våbenbesiddelse.


22-06-1944 - Modstandsbevægelsen
BOPA udfører besættelsestidens mest omfattende sabotage mod Riffelsyndikatet i Frihavnen. Der anvendes 400 kg. sprængstof, og fra stedet fjernes adskillige rekylgeværer og maskinpistoler.


26-06-1944 - Modstandsbevægelsen
Tysk krigsret afsiger 8 dødsdomme over Hvidstengruppen.


28-06-1944 - Marinen
De engelske minestrygere ME 263 og ME 307, chef kaptajnløjtnant H. U. C. F. Garde, bemandes med danske besætninger og sejler under 2 flag, Orlogsflaget og White Ensign.


30-06-1944 - Modstandsbevægelsen
Der udbryder generalstrejke i København bl.a. på grund af henrettelsen af Hvidstengruppens medlemmer.


01-07-1944 - Andet
Der indføres militær undtagelses tilstand i Storkøbenhavn.


05-07-1944 - Andet
Folkestrejken i København afblæses.


09-07-1944 - Andet
Den militære undtagelsestilstand i København ophører.


04-08-1944 - Modstandsbevægelsen
SOE’s våbennedkastninger, der næsten har været indstillet siden efteråret 1943, genoptages nu i en periode.


09-08-1944 - Modstandsbevægelsen
11 sabotører fra BOPA og Holger Danske nedskydes ved Lauring Mose mellem Osted og Roskilde.


19-09-1944 - Politiet
Tyskerne indleder operation ”Möwe”. Landets politistationer besættes, og de tilstedeværende politifolk arresteres. 2000 politifolk og 300 grænsegendarmer arresteres.


22-09-1944 - Marinen
Den danske flotille i Sverige formeres.


14-10-1944 - Modstandsbevægelsen
”Citronen”, Jørgen Hagen-Schmidt, som er på rekreation i Strøm-Theisens hjem på Jægersborg Allé bliver dræbt af Gestapo efter en lang skudduel. 5 tyskere bliver dræbt under kampen.


18-10-1944 - Modstandsbevægelsen
”Flamme”, Bent Fauerschou-Hviid, bliver lokaliseret af Gestapo i en villa på Strandvejen, og da det ikke lykkes ham at flygte, tager han en giftampul.


31-10-1944 - Andet
RAF gennemfører et luftangreb mod Århus Universitet, hvor tyskerne holder til. 39 tyske politifolk omkommer.


25-11-1944 - Modstandsbevægelsen
En større Holger Danske enhed angriber Sommerkorpset på Lundtofte Flyveplads. Mange Sommerfolk bliver dræbt.


11-12-1944 - Modstandsbevægelsen
SOE’s chef i Danmark, Flemming B. Muus, forlader landet, da han er eftersøgt, og senere (i februar 1945) indtræder Ole Lippmann som SOE chef.


14-02-1945 - Modstandsbevægelsen
Ved kajen i Frihavnen i Købbenhavn gennemfører BOPA sabotage mod den tyske krydser ”Nürnberg”.


12-03-1945 - Andet
Svenske frivillige indleder en aktion for at befri skandinaviske fanger i Tyskland. De kører til Friedrichsruh med hvidmalede køretøjer. Aktionen løber ind i problemer, men 1. april kører flere danske hvide busser mod Tyskland og får aktionen fuldført.


21-03-1945 - Andet,Modstandsbevægelsen
RAF gennemfører et præcisionsangreb mod Gestapos hovedkvarter i Københan, Shellhuset”. Mange danske modstandsfolk, som er anbragt som skjold for tyskerne under taget, bliver reddet. Ca. 50 Getapofolk bliver dræbt. Den vellykkede aktion får en sørgelig afslutning, da nogle af flyene bomber ”Den franske skole” på Frederiksberg. Over 100 personer mister livet ved denne fejl - heraf mange børn.


26-03-1945 - Modstandsbevægelsen
BOPA gennemfør en sabotage mod radiofabrikken ”Always” i Boyesgade i København. Aktionen optages på plade, og sendes til BBC, som udsender den.


17-04-1945 - Andet,Modstandsbevægelsen
RAF angriber Gestapos hovedkvarter i Husmandsskolen i Odense, og Gestapos arkiv ødelægges.


26-04-1945 - Modstandsbevægelsen
SOE gennemfører sin sidste våbennedkastning i Danmark. I alt er der under besættelsen nedkastet mere end 6000 containere i Danmark.


04-05-1945 - Andet
I Montgomerys hovedkvarter på Lüneburger Heide underskriver tyskerne kapitulationen, som gælder i Danmark, Holland Nordvesttyskland.


05-05-1945 - Andet,Hæren
Den tyske besættelse af Danmark ophører. Tyskerne på Bornholm nægter at overgive sig. Kl. 08.00 træder kapitulationen i kraft, men mange steder i Danmark opstår der kampe med bl. a. HIPO korpset, og der er mange dræbte de første dage efter befrielsen. Om morgenen går ”Den Danske Brigade” i land i Helsingør, og møder ingen modstand. Den næste dag kommer de dog i kamp i København.


05-05-1945 - Politiet
Om formiddagen bliver politidirektør Ivan Stamm afskediget af statsministeren. Begrundelsen var unational optræden under besættelsen. (se 1. juli 1937).


06-05-1945 - Politiet
Aage Valdemar Seidenfaden, f. 1877, bliver politidirektør. Han kom fra en stilling som politimester i Københavns Nordre Birk. Han blev pensioneret den 31. januar 1948 og døde den 7. januar 1966.


07-05-1945 - Andet
Sovjetiske fly bomber Nexø og Rønne. Ni personer bliver dræbt.


08-05-1945 - Andet
Sovjetiske fly bomber igen Bornholm


08-05-1945 - Politiet
Politiet får tilladelse til at bære uniformen igen - dog med et armbind om højre overarm, og den 13. maj 1945 udtrådte politiet som etat af modstandsbevægelsen efter en regeringsbeslutning, og overtog landets politifunktioner som et rigspoliti.


10-05-1945 - Andet
Sovjets generalstab beslutter at landsætte 9000 mand på Bornholm, og tyskerne overgiver sig. Den sovjetiske besættelse varer indtil 5 april 1946.


11-05-1945 - Marinen
Søværnet rykker atter ind på Holmen efter den tyske besættelses ophør.


22-05-1945 - Marinen
Flaget bliver efter 29 AUG 1943 atter hejst på Nyholm, ved Batteriet Sixtus.


01-06-1945 - Hæren
Nedtagningen af Den danske Brigades barakker i Sverige påbegyndes, og de overføres til Danmark. Barakkerne opstilles i Jægerspris, Holbæk (herved oprettedes bl.a. Sofielundlejren), Ringsted og Vordingborg.


10-06-1945 - Politiet
Københavns Politi overdrager bevogtningen af Amalienborg til Den Kgl. Livgarde. Vedr. cirkulære nr. 32 af 1945 bestemtes, at der skulle udleveres et midlertidigt polititegn til personalet.


20-06-1945 - Marinen
Bornholms Marinedistrikt etableres.


01-08-1945 - Marinen
Søværnets Eksercerskole for værnepligtige oprettes i Arresødallejren.


19-09-1945 - Politiet
Kriminalbetjent Eiler Niels Lindvang bliver dræbt af pistolskud under anholdelsen af en efterlyst indbrudstyv.


26-09-1945 - Hæren
Hæderstegnet for god tjeneste ved hæren indstiftes.


30-10-1945 - Andet
Det første folketingsvalg efter befrielsen gennemføres i Danmark.


31-12-1945 - Politiet
Bestod Københavns Politi af 3273 politifolk, hvoraf de 1285 var reservepolitibetjente.


01-04-1946 - Marinen
Grønlandske Marinekommando oprettes.


09-04-1946 - Hæren
De danske Lotter (senere Danmarks Lottekorps) oprettes.


13-04-1946 - Marinen
Søværnets Mathskole oprettes på Holmen og underlægges Chefen for Flådestationen.


22-06-1946 - Marinen
"Foreningen Kvindelige Marinere" stiftes som privat forening. Initiativtageren var Marie Antoinette von Lowzow. Dette bliver starten til Kvindeligt Marinekrops, der indgår overenskomst med forsvarsministeriet og som 1961 bliver en del af hjemmeværnet.


23-07-1946 - Politiet
Politistation nr. 8 flytter fra Bispebjerg skole til Tomsgårdsvej 35.


08-03-1947 - Hæren
Militærpolitiskolen oprettes.


09-06-1947 - Hæren
Den danske Brigade i Tyskland er ankommet til hovedkvarteret i Jever, og ved en parade går Dannebrog til tops på kasernen i den danske besættelseszone som tegn på, at Danmark fra denne dag har overtaget de hidtil britiske garnisoner i området. Ved paraden ses for første gang De danske Lotter i uniform. Brigaden nedlægges 7. oktober 1949, og en reduceret styrke flyttes til Itzehoe under betegnelsen “Det danske Kommando i Tyskland”. Ophørte 4/7 1958.


01-10-1947 - Marinen
Søværnets Fjernkendingsskole oprettes. Første chef kommandørkaptajn R. Steen Steensen. 1951-62 benævnt Forsvarets Fjernkendingsskole. 1962-70 betegnet Søværnets Fjernkendingsskole under Søværnets Navigations-væsen. Siden 1970 Fjernkendingskursus under Søværnets Taktikskole.


15-10-1947 - Hæren
Den nyopførte Almegårdslejren på Bornholm tages i brug; fik i 1952 status som kaserne.


01-11-1947 - Marinen
Søværnet modtager sin første motortorpedobåd GLENTEN (ex. tysk S 306).


01-02-1948 - Hæren
Ferie indføres for hærens faste befalingsmænd.


01-02-1948 - Politiet
Jens Christian Andersen Herfelt, f. 1894, bliver politidirektør. Han havde været politimester i Hasle. Den 1. juli 1951 blev han højesteretsdommer. Han døde den 15. februar 1972.


01-03-1948 - Politiet
Københavns Politi opretter sin egen efterretningsafdeling, bestående af 11 kriminalpolitifolk og med statsadvokat Axel Haslund som leder.


27-03-1948 - Marinen
Marinestation Gedser tages i brug.


01-11-1948 - Politiet
Rigspolitiet udsender den første årsberetning, gældende fra årene 1938 til 1947.


02-03-1949 - Politiet
Rigspolitichefens udsender cirkulære nr. 8, hvorved der indførtes et legitimationskort for polititjenestemænd.


01-04-1949 - Hjemmeværnet,Hæren
Hjemmeværnet oprettes.


04-04-1949 - Hæren
NATO (North Atlantic Treaty Organisation) stiftes med bl.a. Danmark som medlem.


01-05-1949 - Hæren
Forsvarets Tuberkulosestation oprettes.


09-05-1949 - Politiet
Justitsministeriet tillader anvendelsen af stillingsbetegnelse kriminalkommissær.


01-07-1949 - Hæren
Den motortekniske Afdeling oprettes under Hærens tekniske Korps, med opgave at anskaffe og forvalte forsvarets motorkøretøjer og reservedele samt at udpege og udskrive motorkøretøjer til Forsvaret og Civilforsvaret.


23-08-1949 - Hæren
Krigsministeriet får tilladelse til at erhverve et større areal ved Hevring til indretning af skydeterræn. Senere byggedes en lejr i området.


22-09-1949 - Hæren
Krigsministeriet overtager Padborglejren til brug for hæren. Lejren blev på tysk krav bygget under krigen (1944) og fik navnet Frøslevlejren (Politeigefangenenlager Frøslev) til internering af danske statsborgere fra 13. august og indtil krigens afslutning. Efter krigen blev den benyttet som internerings- og straffelejr for landssvigere i forbindelses med retsopgøret (under navnet Faarhuslejren). Anvendt af forsvaret og (senere) civilforsvaret fra 1949 til 1984 (under navnet Padborglejren). Senere overgået dels til Den selvejende institution Frøslevlejren, dels til Nationalmuseet (under navnet Frøslevlejren). (Se også 2/5 1992).


14-02-1950 - Politiet
Man starter Politiets sociale hjælpetjeneste, beliggende Nørrebrogade 9


04-03-1950 - Politiet
Station 1 flytter til barakkerne Hambroesgade 5.


17-05-1950 - Hæren
Soldatens og Orlogsgastens Fond oprettes, fondens opgave er at yde støtte til tjenestegørende værnepligtige, der uforskyldt er kommet i nød.


27-05-1950 - Hæren
Forsvarets Forskningsråd (senere Forsvarets Forskningstjeneste) oprettes.


13-06-1950 - Politiet
Man afskaffer brugen af skrårem og synlig pistoltaske under dagstjeneste.


22-06-1950 - Marinen
Orlogspræster indføres. Det er præster ved Holmens Kirke, der forretter tjeneste i flådens skibe og søværnets institutioner.


18-08-1950 - Marinen
Slædepatruljen ”Resolut” etableres i Grønland i stedet for Nordøstgrønlands Slædepatrulje, der ophørte ved afslutningen af 2. verdenskrig. Fra 1952 benævnes slædepatruljen SIRIUS.


01-10-1950 - Hæren
Forsvarsstaben oprettes. Vestre Landsdelskommando oprettes. Østre Landsdelskommando oprettes. Jyske Division og Sjællandske Division indgår i de resp. landsdelskommandoer.


01-10-1950 - Marinen
Søværnets Flyvevæsen nedlægges og henlægges under Flyvevåbnet med henblik på afvikling.


01-10-1950 - Flyvevåbenet
De nye forsvarslove træder i kraft. Folketinget har tidligere på året vedtaget lov nr. 242, Loven om Forsvarets Centrale Styrelse, hvorefter Krigsministeriet og Marineministeriet blev slået sammen til ét ministerium- Forsvarsministeriet og Flyvevåbnet oprettet. C. C. J. Førslev bliver den første chef for flyvevåbenet.


15-10-1950 - Marinen
Fregatten GALATHEA afgår fra København på en jordomspændende dybhavsekspedition. GALATHEA ankommer igen til København 29. juni 1952.


01-12-1950 - Politiet
Man indførte politiet den hvide trafikreguleringsstav.


23-01-1951 - Marinen
Hospitalsskibet JUTLANDIA udsendes på sit første af i alt tre togter under FN's Enhedskommando til Korea, ekspeditionschef kommandør Kai Hammerich. Ekspeditionen afsluttes ved hjemkomsten fra det 3. togt, 16 OKT 1953.


01-03-1951 - Marinen
Sundets Marinekommando, Bælternes Marinekommando samt Nordsøens og Kattegats Marinekommando oprettes.


01-04-1951 - Marinen
Kystflådens divisioner benævnes fremover afdelinger: Skibsafdelingen, Torpedobådsafdelingen og Undervandsbådsafdelingen.


12-05-1951 - Hæren
1. Luftværnsafdeling får domicil i Avedørelejren.


18-06-1951 - Hæren
Lov nr. 276 om Forsvarets ordning fastsætter, at chefen for Militærregion VI tillige får funktionen Kommandant i København med graden generalmajor (varer indtil 1. marts 1973, derefter oberst). Embedet Kommandant i København havde domicil på Kastellet indtil 1967, hvor domicilen ændres til Østerbrogades Kaserne. Varer indtil 1977, hvor embedet igen flyttes tilbage til Kastellet


01-07-1951 - Politiet
Eivind Larsen, f. 1898, bliver politidirektør. Han havde siden 1941 været departementschef i Justitsministeriet.


01-08-1951 - Marinen
Grønlands Kommando oprettes. Første chef er kommandør F.H. Kjølsen, der udnævnes til midlertidig kontreadmiral.


10-08-1951 - Marinen
Naval Station Grondal overdrages fra USA til Danmark. Navnet ændres til Marinestation Grønnedal.


28-08-1951 - Flyvevåbenet
Ved en parade i Kastrup Lufthavn modtager Flyvevåbnet 6stk Republic F-84E Thunderjet.


05-09-1951 - Marinen
Færøernes Marinedistrikt oprettes.


26-09-1951 - Marinen
Ærmedistinktionerne ændres for admiralsklassen i overensstemmelse med international (engelsk) brug. Samtidig indføres ranker af egeløv i guldtræk på kasketskyggen, 1 for orlogskaptajn, kommandørkaptajn og kommandør og 2 for admiralsklassen.


23-11-1951 - Marinen
Mineeksplosion i Søminevæsenets armeringsværksted på Quintus. 16 mennesker mister livet.


OVERSIGT OVER VÅBEN APPROBERET I PERIODEN

 

 

1937 - Tåregashåndbombe, Tåregashåndbombe


1937 - Blindbombe, Tåregashåndbombe


1937 - Tåregashåndbombe, Tåregasbombe


1937 - Røghåndbombe, Røghåndbombe


1938 - Maskingevær, M/1938


1938 - Rekylgevær, M/1938 Instruktions-rekylgevær


1939 - Salonpatron, M1908/39


1939 - Panserpatron, M1908/39


1940 - Pistol M/40 S


1940 - Signalpistol M1940


1940 - Maskingevær, M/40


1940 - Lyssporpatron, M1908/40


1941 - Maskinpistol, M/41


1941 - Skarppatron, M1941


1941 - Eksercerpatron, M1941


1941 - Markør, Tændpatron


1941 - Øvelseshåndbombe, Håndbombe


1941 ca - Maskingevær, M1941 (Luftwaffe Nr FL 206000 ff)


1941ca. - Slagtepatron, M1889


1942 - Løspatron, M1908/42


1942 - Otterup Rigspolitikarabin, RPLT 42


1944 - Maskinpistol, M/44


1944 - Skarppatron, M1932S


1944 - , Raketkanon


1944 - Skarppatron, M1941 (d)


1944 - Håndgranat, Håndgranat


1944 - Løspatron, ?


1944 - Håndgranat, Håndgranat


1944-45 - Skarppatron, M1908


1945 - Løspatron, M1914S


1945 - Undervisningsbombe, Røghåndbombe Nr.77


1945 - Panserpatron, M1945T


1945 - Maskingevær, Let maskingevær M/45 E


1945 - Tysk Mauser K 98, M/45/98 T


1945 - Håndgranat, Håndgranat


1945 - Semi-Automatisk Riffel M. 1945, Ljungman System., (ikke indført i DK forsvar/Politi)


1945 - Engelsk Lee Enfield No 1, M/45 E


1945 - Undervisningsbombe, Røghåndbombe Nr.80


1945 - Røghåndbombe, Røghåndbombe Nr.77


1945 - Løspatron, M1945


1945 - Maskingevær, Vandkølet maskingevær M/45/36 S


1945 - Engelsk Lee Enfield No. 4, M/45 E


1945 - Knivbajonet, Tysk knivbajonett M/98 (S84/98)


1945 - Maskingevær, M.45 E (M/45 PA)


1945 - Håndgranat, Håndgranat nr. 36 (Mills)


1945 - Pistol M1911


1945 - Svensk Mauser M/38, M/45 S


1945 - Panserpatron, M1945


1945 - Røghåndbombe, Røghåndbombe Nr.80


1945 - Skarppatron, M1945E


1945 - Panserpatron, M1945E


1945 - Maskingevær, Vandkølet maskingevær M45/29 S


1945 - Svensk Mausergevær M96, M/45/96 S


1945 - Pistol P.38


1945 - US Carbine M1, Våbenet har ikke egen dansk modelbetegnelse


1945 - Lyssporpatron, M1939S


1945 - Undervisningsgranat, Håndgranat nr. 36 (Mills)


1945 - Skarppatron, M1939 S


1945 - Undervisningsbombe, Håndbombe Nr.69


1945 - Skarppatron, M1945 T


1945 - Maskingevær, Vandkølet maskingevær M/45 E


1945 - Maskinpistol, DISA 9 mm maskinpistol M.1945


1945 - Befalingsmandskniv for Den danske Brigade


1945 - Maskingevær, Let maskingevær M/45/37S


1945 - Pistol P.08


1945 - Svensk Mauser karabin M94, 6,5 mm Karabin M/94 S


1945 - Lyssporpatron, M1945


1945 - Skarppatron, M1945.E.


1945 - Skarppatron, M1


1945 - Skarppatron, M1894S


1945 (?) - Detonator, Blind Detonator No.8


1946 - Sabelbajonet, Bajonet Nr 1 till Gevär Nr 1


1946 - Rekylgevær, Rekylgevær L/60 M/46 for Søværnet


1946 - Pistol M/46


1946 - Skarppatron, M1946 ru.


1946 - Rekylgevær, DISA M/46 DANA maskingevær ("Danagun")


1946 - Eksercerpatron, M1946


1946 - Skarppatron, M1946


1946 - Knivbajonet, Bajonet för 6,5 mm karabin M/94 S


1946 - Maskinpistol, DISA M/46


1946 - Salonpatron, M1912S. Senere M/65


1946 - Knivbajonet, Bajonet för 6,5 mm gevär M/96 S


1946 - Døllebajonet, M/1945 E


1946 - Rekylgevær, Madsen type 1946 (solgt til Portugal og Chile)


1946 - Løspatron, M1946


1947 - Løspatron, M1947


1947 - Tænder, Træktænder


1947 - Eksercerpatron, M1947


1947 - Madsen, (Ikke indført i Danmark)


1947 - Løspatron, M1947


1947 - 1973 - Frederik 9.


1948 - Skarppatron, M1948


1948 - Vægtpatron, M1948


1948 - Fejlpatron, Fejlpatron Nr.3


1948 - Løspatron, M1948


1948 - Fejlpatron, Fejlpatron Nr.2


1948 - Instruktionspatron, M1948


1948 - Rekylgevær, Let Maskingevær M/48


1948 - Fejlpatron, Fejlpatron No 4


1948 - Lyssporpatron, M1948


1948 - Panserpatron, M1948


1948 - Skarppatron, M1948


1949 - Skarppatron, M1946 Ru,


1949 - Maskinpistol, M/49


1949 - Pistol M/49 (Neuhausen)


1949 - Salonpatron, ?


1949 - Undervisningsgranat, Ernerga M/49 (Eksercer)


1950 - Skarppatron, M1950


1950 - Sabel M1950


1950 - Maskingevær, Tungt maskingevær M/50


1950 - Drivpatron, M1950


1950 - Eksercerpatron, M1950


1950 - Gevær M/50 (Garand) cal. 30-06, M/50


1950 - Panserbrand, M1950


1950 - Knivbajonet, M/50


1950 - Eksercerpatron, M1950


1950 - Eksercerpatron, M1950


1950 - Lyssporpatron, M/1950


1950 - Kanonslag, Kanonslag


1950 - Gevær M/50 MS (Garand), M/50 MS


1950- 1954 ? - Håndgranat, Prototype


1950? - Madsen Automatic Wooden Stock, (Ikke indført i Danmark)


1950? - Madsen Automatic Tubular Steel Stock, (Ikke indført i Danmark)


1951 - Maskingevær, M/51


1951 - 40 mm Signalpistol M/51


1951 - Løspatron, M1951


 
<<< Tilbage til listen >>>

 

© 2014 by Arma-Dania.dk