T I D S L I N I E R N E

 Automatvåben

 Bajonetter

 Blankvåben

 Geværer

 Granater

 Patroner

 Pistoler

 Mærker & gradstegn

 

Arma-Dania Blankvåben, Vis records [ Id: 117 ]

 

År 1848 
Våbentype Sabel 
Modelbetegnelse Sabel for Ordonnans Corpset M1848 
Fremstillet af Liege 1843 - 
Total længde 102,8 cm 
Klingelængde 89 cm, bredde 3,2 cm 
Vægt 1030 g 

Mærkning:

 

Fæste og greb: på nakkestykket et kronet B; på parerpladens overside B, på undersiden 1843 og et C fulgt af et nummer, samt det danske afdelingsstempel O. C - og et nummer; på grebets ring B
Klinge: på klingebrystet stemplet kronet B og årstallet 1843
Skede: på tertssiden på båndet ved mundingen B, på selve skeden under båndet O.C - og et nummer, på kvartsiden 1843 og C. og et nummer; på slæbeskoen på tertssiden et kronet B, på kvartsiden 1843 samt S & K


Beskrivelse:


Jernfæste med flad, spidsoval parerplade med ophøjede kanter, som går over i en håndbøjle, som er tappet ind i knappen, samt to S-formede tertsbøjler. Hueformet knap med lab nitteknop og glat nakkestykke. Grebet med otte riller, beklædt med sort læder uden tråd i rillerne, forneden afsluttet af en jernring.

Klingen krum, enægget med bred hulslibning og midterstillet od, som er slebet fra begge sider.

Stålskede med to bæreringe og asymmetrisk slæbesko.

323 af disse sabler er i 1848 indkøbt i Liege af kaptajn i artilleriet V. R. Raasløff. De blev tildelt det den 1. marts 1849 oprettede Ordonnanscorps, som talte 215 mand, hvilket svarer til det højeste tjenestenummer i forbindelse med stemplet O. C.

Efter afslutningen på Treårskrigen fandtes et antal af disse luxembourg-sabler i Tøjhuset i Rendsborg, efterladt af slesvig-holstenerne.
 

Sabel med skede og
mandskabssabelkvastaf
brunt læder. Foto stillet
til rådighed af Bruun
Rasmussens auktioner.

 

Nærbillede af fæstet. Foto venligst
stillet til rådighed af Bruun
Rasmussens auktioner.

Foto: Kim Larsen

 

 

Litteratur 1 Niels Elsborg: En sabel fra 1848: Sablen af luxemborgsk model. Våbenhist. Tidsskr. bd. 31, 5, 1998, s. 197-99 
Litteratur 2 Lone Palm Larsen: Det omdiskuterede afdelingsstempel OC. Våbenhist. Tidsskr. bd. 41, 5, 2008, s.6 - 15 
Litteratur 3 Niels Elsborg: Sabel for Ordonnans Corpset 1848. Våbenhist. Tidsskr. 41, 5, 2008, s. 16 - 19 
Link 1  
Link 2  
Link 3  
Oprettet 24-01-2008 
Revideret 12-01-2012 
<<< Tilbage til listen >>>

©  2004 - 2011 by arma-dania.dk