T I D S L I N I E R N E

 Automatvåben

 Bajonetter

 Blankvåben

 Geværer

 Granater

 Patroner

 Pistoler

 Mærker & gradstegn

 

Arma-Dania Blankvåben, Vis records [ Id: 151 ]

 

År 1894 
Våbentype Sabel 
Modelbetegnelse Ryttersabel M1894 
Fremstillet af Weyersberg Kirschbaum & Co, Solingen 
Total længde  
Klingelængde  
Vægt  

Mærkning:

 

På klingebrystets tertsside indslået Weyersberg Kirschbaum & Co Solingen, på kvartsiden 94 under krone.

Beskrivelse:


Sablen er anskaffet for at supplere de efterhånden gamle ryttersabler af M1843 og ligner den gamle sabel, bortset fra enkelte detaljer.

Kurvefæste af jern med dråbeformet udskæring, hvor kurven er tappet ind i det glatte nakkestykke. Rillet trægreb beklædt med sort læder og omviklet med to snoede messingtråde i rillerne. Angelen er fæstnet med en skrue øverst på nakkestykket og med en nitte gennem greb og angel.
Klingen har en bred, rygstillet hulslibning i 3/4 af længden samt midtstillet od. Den er identisk med klingen i artillerisabel M. 1869/99.
Jernskede af M1898 med pånittet, tragtformet mundstykke og en bærering.

Til daglig tjeneste brugtes fortsat de stadig anvendelige sabler M1843, efterhånden suppleret med nye af M1894.

En del af sablerne M1894 blev leveret skarpslebne og opbevaredes som feltbeholdning, der ikke skulle udleveres i fredstid. I 1925 blev disse sabler brunerede af sløringshensyn og benævnes undertiden M1894/25. De blev beslaglagt af tyskerne i august 1943.
 

Foto: Kim Larsen

 

Brunneret ryttersabel M1894, som blev holdt
i reserve i skarpsleben stand. Foto: Kim Larsen

Ryttersablen M1894 fra kvartsiden, hvor man
ser nitten gennem greb og angel. Foto: kim Larsen.

 

 

Litteratur 1 Niels Elsborg: Ryttersablen model 1894 med skede model 1898. Våbenhistorisk Tidsskrift 41 nr. 7, oktober 2008. 
Litteratur 2  
Litteratur 3  
Link 1  
Link 2  
Link 3  
Oprettet 24-01-2008 
Revideret 12-01-2012 
<<< Tilbage til listen >>>

©  2004 - 2011 by arma-dania.dk