Landkadetterne var kun store drenge, og derfor er sablen en "børnestørrelse" af officerssablen M1789 med messingfæste og læderklædt greb omviklet med et smalt, glat messingbånd. Den sorte læderskede med mundblik og bæltehage og lang dupsko i messing var ikke tilstrækkelig holdbar, og derfor indførtes en ny kadetsabel i 1802, men de ældre sabler brugtes fortsat til daglig brug.