T I D S L I N I E R N E

 Automatvåben

 Bajonetter

 Blankvåben

 Geværer

 Granater

 Patroner

 Pistoler

 Mærker & gradstegn

 

Arma-Dania Blankvåben, Vis records [ Id: 177 ]

 

År 1720 ? 
Våbentype Pallask 
Modelbetegnelse Rytterpallask omkring 1720 
Fremstillet af  
Total længde 104 cm 
Klingelængde 84 cm. bredde 4,9 cm 
Vægt 1400 g 

Mærkning:

 

Beskrivelse:


Fæste af jern. Firkantet parerstang, som i en ret vinkel går over i håndbøjlen, som i en ret vinkel bøjer ind mod den hætteformede knap, hvor den fastholdes med en skrue til en firkantet plade fældet ind i hætten. Fra parerstangen udgår en glat, hvælvet parerplade, som med tre bøjler er forbundet med håndbøjlen, samt en ret kort skedefjeder, som også går et stykke opad langs grebet og føres gennem parerpladen i et firkantet, udfilet hul. Tombøjlen er med en bred basis smedet til parerstangen og smalner i rundingen ind til en smal bøjle, som er stukket gennem en rektangulær udskæring i tombøjlens brede del for at fortsætte nedad som en skedefjeder . Grebet, som er beklædt med rokkeskind, afsluttes af en hætteformet knap som fortsætter i et glat nakkestykke som er tappet ind i et hul i parerstangen. Angelen er fæstnet med en høj, lidt fremadrettet nitteknop eller skrue med en rund fod, indsnævret hals og en kugleformet afslutning.

Klingen er tveægget, meget kraftig og stiv, med en ca. 30 cm lang midtstillet hulslibning. Dette er muligvis ikke pallaskens oprindelige klinge men kunne være en senere erstatningsklinge (se Rytterpallask M1726).

Vi ved i det hele taget ikke meget om denne pallask, som kun kendes i 5 eksemplarer, hvoraf i hvert fald de tre har en sikker dansk proveniens, idet pallasken på Forsvarsmuseet i Oslo er et lån fra Tøjhusmuseet i København. Typemæssigt passer den med pallasker fra første halvdel af Frederik 4.s regeringstid, men adskiller sig fra alle andre jernpallasker ved tombøjlens egendommelige udformning, udskæringen i parerpladen til skedefjederen på ydersiden, samt den firkantede plade, hvortil håndbøjlen er skruet.To af pallaskerne har en messingtrådsbevikling på grebet, men den virker som om beviklingen ikke er original, hvad hajskindsbeklædningen synes at være. Den høje nitteknop, som også ses på pallask M1726 og på svenske rytterrofficerskården omkring 1725-35, tyder på at denne pallask er fra 1720-erne.
 

Pallask fra Tøjhusmuseets tidligere udstilling. Foto: KWP.

 

Foto: KWP.

Fæste af pallask i norsk privatsamling.



 

Indersiden af fæstet på pallask i norsk privatsamling.

Bemærk tombøjlens konstruktion.

 

Litteratur 1 Frans Løvschall 1998: Den Nye Th.Møller s. 56, nr. 8. Forlaget Devantier. 
Litteratur 2 Henrik Vensild 2013:Dansk-Norske Militære Pallasker 1700-1770. Vaabenhistoriske Aarbøger nr. 58, s.114, 120, fig. 69-69c. 
Litteratur 3  
Link 1  
Link 2  
Link 3  
Oprettet 14-08-2008 
Revideret 07-05-2015 
<<< Tilbage til listen >>>

©  2004 - 2011 by arma-dania.dk