Mærkning:

Beskrivelse:

Messingfæste med lige parerstang, som i en ret vinkel går over i håndbøjlen, som er fæstet til knappen med en messingskrue.Fra parerstangens yderside udgår en opadbøjet parerplade, som er forbundet med håndbøjlen ved to S-formede bøjler, og på indersiden en kraftig tombøjle. Parerpladen bærer Frederik 5.´s kronede spejlmonogran i kraftigt relief afgrænset af en punslet, sortlakeret bort. Knappen er formet som et løvehoved, hvis manke strækker sig lidt ned over det glatte nakkestykke. Grebet beviklet med grov messingtrår i fletmønster, forneden afsluttet af en bred messingring.
Klingen er tveægget, med en ca. 30 cm lang hulslibning fra klingebrystet langs klingens midte, med Frederk 5.´s spejlmonogram og valgsprog, Prudentia et Constantia, indætset.
Der kendes i Forsvarsmuseet, Oslo, og i en dansk privatsamling to eksemplarer af Jægerhirschfænger M1791 (som jo blev fremstillet af nedslebne 1750-pallasker) med klinger med C. 7.´s spejlmonogram og valgsprog, Gloria ex Amore Patriæ, som må være fremstillet efter 1766. Yderligere kendes 1750-klinger i Statens Forsvarshistoriske Museums samlinger med et andet, enkelt C7 monogram, monteret i fæster af Dragonpallask M1785 og Rytterpallask M1789. FMU, Oslo, har desuden en 1750-pallask med en erstatningsklinge stemplet med Frederiksværks ældste stempel, anvendt fra 1792 til 1804. Den meget brede, såkaldte M.1726 klinge i nogle pallasker er en erstatningsklinge, muligvis fra Kronborg Geværfabrik.
Efter 1814, hvor Norge ved Kielerfreden blev overdraget til Sverige, blev pallasken stadig brugt i Norge efter monogrammet på parerpladen og på klingen var slebet bort. De i Norge anvendte pallasker har fået fjernet tombøjlen. 

Slidt 1750-pallask. Foto: KWP.

I en del M1750 pallaskfæster er der monteret
erstatningsklinger som er ca. 5 cm brede. Foto: KI