T I D S L I N I E R N E

 Automatvåben

 Bajonetter

 Blankvåben

 Geværer

 Granater

 Patroner

 Pistoler

 Mærker & gradstegn

 

Ad Gevar, Vis records [ Id: 141 ]

 

År 1945 
Betegnelse Engelsk Lee Enfield No 1 
Modelbetegnelse M/45 E 
Type Repeterriffel 
Kaliber .303 British (7,7 x 56R) 
Skud i magasin 10 
Skudkadance  
Vægt 3,71 kg. 
Pibelængde 64 cm 
Længde / Højde 113 cm. 
Skæftemateriale  
Konstruktør James Paris Lee (1831 - 1904) 
Patent  
Fremstiller BSA (Birmingham Small Arms), LSA (London Small Arms) og Enfield (Royal Small Arms, Enfield), Lithgow og Isapore 
Fremst. Betegnelse  
Antal indkøbt  
Serienumre  
Udfaset 1950 (erstattet af M/50 Garand) 

Mærkninger

 

Serienummeret er indgraveret i låsestolens forreste del, på løbets bagerste, højre side (under trædækslet mellem sigte og låsestol), på bajonetstolpen forrest og på bagsiden af låsegrebet ind mod skytten.

Oplysninger om produktionsår, fremstiller og type findes på låsebåndets højre side over aftrækkeren.

Fremstillerne er angivet med deres initialer: BSA (Birmingham Small Arms Company), LSA (London Small Arms Company) og Enfield (Royal Small Arms Factory, Enfield) for de britisk producerede.

Under 2. verdenskrig var de nævnte fabrikker truet af de tyske luftangreb, hvilket fik fabrikkerne til at flytte deres motagefabrikker ud i små enheder over et stort område (Dispersal). Rifler fra denne produktion (1940 - 1943) kaldes derfor Dispersal-rifler og kendes på, at der i stedet for fremstillernes initialer er stemplet et "B" over produktionsåret, som i øvrigt er karakteristisk ved, at de to sidste tal er tydeligere stemplet end de to første. Hovedparten af delene til Dispersal-riflerne stammede fra BSA.

Australsk producerede rifler er mærket med fremstillernavnet Lithgow på låsebåndets højre side og indisk producerede har tilsvarende mærkning med Isapore samme sted.
 

Beskrivelse

 

Repetergevær med boxmagasin til 10 patroner. Magsinet lades påsat med åben lås fra oven ved hjælp af laderamme til 5 patroner eller ved enkeltvis ladning. Magasinet kan tages af for rengøring og afladning, men lades altid via låsestolen.

No 1 anvender oftest bajonet model 1907, som er en sabelbajonet med en totallængde på 55 cm.

No 1 eller Short Magazine Lee-Enfield (SMLE) som dens oprindelige betegnelse var, er en videreudvikling af en tidligere version (Magazine Lee-Enfield). Udviklingen skete i årene fra 1901 til 1906, hvor den britiske hær officielt antog SMLE.

Betegnelsen No 1 blev officielt indført i 1926 som erstatning for SMLE-navnet.

Den mest udbredte model af No 1 er Mk. III* som blev indført i 1916. Ændringen fra Mk III til Mk III* består primært i, at "Magazine Cutt Off" og "Volley Sight" blev fjernet. "Cut Off" er en svingbar plade over magasinet som kan aktiveres for at holde patronerne væk fra bundstykket og dermed fra blive ført ind i kammeret når låsen føres frem. "Volley Sight" var et sigtemiddel-system som ved hjælp af en arm (forreste sigtemiddel) på skæftets venstre side og et bagerste sigtemiddel på venstre side af låsen, ved sikringen, kunne skyde langdistance (op til 2500 yards) som et krumbanevåben. Denne funktion blev anvendt som delings-ild i form af spærreild mere end som præcisionsskydning. Ved maskingeværets indtog i 1. verdenskrig blev sigte-systemet afskaffet.

I løbet af 2. verdenskrig blev No 1 afløst af No 4 som hovedvåbenet i de britiske styrker. No 4 er en videreudvikling af No 1 låsesystem, men som ikke har udskiftbare dele mellem de to geværer. No 1 fortsatte dog i meget store mængder i de britiske enheder, hvor mange billeder fra den periode viser betydlig sammenblanding af No 1, No 3 (P14) og No 4 i samme enheder.

Efter krigen fortsatte produktionen af No 1 i Australien (Lithgow) frem til 1953 og i Indien (Isapore) helt frem til 1974. I denne periode blev No 1 ombygget til cal. 7,62 Nato.

I alt er der produceret omkring 7,9 mio. No 1 i tiden 1906-1974.

I Danmark blev No 1 nedkastet til modstandbevægelsen og i mindre antal anvendt af danskerne i Den Tyske Brigade sideløbende med No 4.
 
Foto

Magasinet lades fra oven med åben lås. Foto: nja

Bajonet 1907 monteret. Foto: nja

Litteratur 1  
Litteratur 2  
Litteratur 3  
Mat. bekendtgørelse 1  
Mat. bekendtgørelse 2  
Link 1 Tøjhusmuseet 
Link 2  
Oprettet 02-03-2008 
Revideret 04-12-2009 
<<< Tilbage til listen >>>

©  2004 - 2011 by arma-dania.dk