Kårder for Livgarden til Hest 1684 - 1710

af  Kay W. Petersen
 
 På blankvåbenlisten i Arma Dania er det begrænset, hvor mange oplysninger man med rimelighed kan lægge ind om det enkelte våben. Men nogle gange kan det være nødvendigt med en mere udførlig begrundelse for de ændringer i opfattelsen af diverse våben, som kommer til udtryk på listen, som det er tilfældet med de her omtalte våben.
 
 

Stegekården, Kårde for Livgarden til Hest M. 1684

 
I begyndelsen af 1683, fire år efter at Skånske Krig sluttede, var der igen optræk til ufred med Gottorp og Sveriges besiddelser i Nordtyskland. Derfor skulle hæren sættes i kampduelig stand, og for Hestgardens vedkommende betød det, at den skulle udvides til seks kompagnier. Der skulle derfor ansættes tre løjtnanter, seks vagtmestre og 186 menige. På gardens overslag over, hvad det ville koste, anføres at der skal købes kårder til de l86 menige, og at de vil koste 2 rigsdaler og 32 skilling stykket.

Udrustningen af garden kom til at tage sin tid. Hele resten af året 1683 gik med udveksling af skrivelser mellem chefen for garden, oberst Plessen, og kongen. For våbnenes vedkommende blev resultatet, at der skulle bestilles nye karabiner og nye kårder til hele garden efter den beseglede prøve. Det var såmænd også noget af det billigste af alt det, der skulle anskaffes. En karabin og en kårde kostede tilsammen ca. 13 rigsdaler, mens hele munderingen til en mand kostede omkring 75 rigsdaler. I vinteren 1684 kunne Plessen meddele kongen, at geværerne var kommet, bortset fra nogle, der skulle med skib fra Amsterdam (garden lå da i Holsten). Fæsterne til kårderne var også næsten færdige, men det kneb med at få leveret klingerne, fordi frosten havde sat de vanddrevne slibemøller i stå. Men så snart man fik dem, ville de blive monteret i fæsterne – man kunne jo måske vente med at få ætset monogram i klingerne?
I februar 1684 spurgte Plessen kongen, hvordan man skulle forholde sig med de gamle geværer og kårder. Det blev bestemt, at de skulle afleveres i Rendsborg tøjhus, og at de gamle kårder skulle gå videre til et andet regiment mod betaling.

Heldigvis blev den truende krig ikke til noget, og i 1685 blev Hestgarden forlagt til Møn. Her opholdt garden sig i 12 år, bortset fra et detachement til vagttjeneste hos kongen. Det blev en mørk tid for de stakkels indbyggere på Møn, hvor uretfærdigheder, voldsomheder mod befolkningen og brandskatning helt ruinerede den i forvejen fattige ø.

Hele denne lange historie leder frem til, at der i 1924 blev afleveret et messing-kårdefæste fra Stege Kirke som jordfund / gravfund til Møns Museum. Dette kårdefæste findes nu på museet Empiregården i Stege. Det har Christian 5.´s monogram på knappen og på både over- og underside af parerpladen, og har et støbt messinggreb. Dette kårdefæste er af en sådan udførelse, at det har været opfattet som fæstet til en officerskårde (Vensild, 2006, s. 61, fig 46). At det stammer fra Livgarden til Hest er der næppe tvivl om, garden var det eneste militær på Møn fra 1685 til 1697. Men at det ikke er et officersfæste vil fremgå af diskussionen af et fund fra slaget ved Helsingborg 1710 lidt senere. I betragtning af den særdeles kostbare mundering den menige hestgarder var udstyret med, er det rimeligt at antage, at dette fæste er fra en af de kårder, som blev leveret til Hestgarden i 1684 til en pris af 2 rigsdaler 32 skilling stykket. Derfor optræder det på Arma Dania listen som Kårde for Livgarden til Hest M. 1684. En kårde næsten magen til Stege-kården, men uden monogrammer på fæstet, findes på Odense Bys Museer (Vensild 2006, s. 63, fig. 47). Odense-kården kunne være stort set samme model, men fra et ikke så fint rytterregiment som hestgarden.

I 1694 blev der af Hestgardens munderingspenge anvendt penge til diverse sølvsager, såsom kjoleknapper, hattekramper med monogram og krone, gehængspænder og patrontaskespænder, og, hvad der er interessant i denne sammenhæng, sølvfæstede underofficerskårder (C. C. v. Krogh, 1886). Disse kårder kender vi desværre ikke (se nedenfor)
 

 Kårde fra slaget ved Helsingborg 1710

 
Ved en udgravning i Helsingborg i 1938 stødte man på en såkaldt hestegrav, hvor de efterladte, dræbte heste blev begravet efter den danske hærs evakuering fra Helsingborg. I graven blev der fundet nogle danske våben, blandt andet resterne af en meget smukt udført kårde med lueforgyldt messingfæste, som har Frederik 4.´s kronede spejlmonogram med de to ordenskæder omkring både på knappen og på parerpladens over- og underside, på samme måde som C5 monogrammerne på Stege-kården, som påpeget af Vensild (2006 s. 70). Denne officerskårde er så fin i udførelsen, at den svenske våbenhistoriker Torsten Mårtensson gættede, at det måske var selveste overgeneralen Jørgen Rantzaus kårde. Det er det nu nok ikke. På parerpladens inderste kant er indridset et nummer, VII, som kunne tyde på, at det var en af en serie officerskårder. På grund af den store overensstemmelse i form og dekoration med Stegekården vil det være meget rimeligt at antage, at det drejer sig om en officerskårde fra Livgarden til Hest, som deltog i slaget og led store tab.

Efter Hestgardens hjemkomst til København i vinteren 1710 skulle de tabte våben og munderingsgenstande erstattes, og der blev udarbejdet en oversigt over, hvad der var gået til. Denne oversigt omfatter ikke officerernes våben, da disse tilhørte officererne privat og blev betalt af dem selv. Men tabene indenfor mandskabsvåbnene og underofficersvåbnene er opgjort således:
”12½ Underoff. Sølv-Kaarder og 2 itu, 107 Garde- Kaarder samt 1 Knap, 5 Bøjler, 27 Skeder, 129 Karabiner og 1 Laas, 136½ Pistoler .....”

Det kan ses heraf, at Hestgardens underofficerer havde sølvkårder, hvilket gør det sandsynligt, at Hestgarden indtil 1710 har været udrustet med messingkårder M. 1684 til de menige, sølvkårder M. 1694 til underofficererne og lueforgyldte kårder til officererne.

Den 10. april indsendte gardens chef, oberst Mørner, en skrivelse til kongen om genanskaffelse af det tabte eller anskaffelse af andre modeller våben. Med hensyn til blankvåbnene bestemte kongen, at de ved regimentet værende sølvsabler for underofficerer (Mørner skrev kårder), hvoraf nogle nylig var gået tabt, ligesom også sølvknapperne på køllerterne, som dog ikke kunne bruges under de nye kyradser, kunne anvendes til sølvtrompeter til honneur. Så vi får nok aldrig at vide, hvordan de sølvkårder så ud – de blev simpelt hen smeltet om, og de tolv, der blev efterladt ved Helsingborg, har sikkert lidt samme skæbne i svenske hænder. Men man kan jo gætte på, at de i udseende har ligget imellem menigkården fra Møn og officerskården fra Helsingborg.
I øvrigt bestemtes det, at garden for fremtiden skulle bevæbnes med pallasker, men anskaffelsen måtte lige vente, til kongen havde set prøven – så de fik altså rytterpallask M. 1710.
 
 
Litteratur:
Askgaard, Finn, 1979: Danske blankvåben på Frederik IVs tid. Vaabenhist. Selskabs Aarbøger XXV, s. 26
v. Krogh, C. C., 1886; Meddelelser om Den kongelige Livgarder til Hest. Høst & Søn.

Vensild, Henrik, 2006: Nye våben til Norge i årene omkring 1700. Norsk Våpenhistorisk Selskap, Årbok 2006, s. 61-70.

 

Beslægtede artikler:

Lidt om Officerssabel M1950, Kay W. Petersen

Arma Danias oversigt over danske reglementerede blankvåben, Kay W. Petersenn

En grundlæggende indføring i blankvåben, Kay W. Petersen