FORSVARSHISTORISKE PERIODER

 

Perioder, Vis records [ Id: 45 ]

 

Danmark 

Regent 

1766 - 1808

Christian VII 

Christian 7. (29.1.1749-13.3.1808), konge af Danmark og Norge 1766-1808. Regeringstiden faldt sammen med en af de mest urolige perioder i Europas historie, revolutionstiden og Napoleonskrigene. Kongen var et sart og nervøst gemyt, og en uhensigtsmæssig opdragelse medførte, at han udviklede kronisk skizofreni. I den syge konges sted varetoges regeringen af stærke personligheder i hans omgivelser, først af livlægen J.F. Struensee og efter dennes fald i 1772 af geheimestatsminister Ove Høegh-Guldberg. Fra 1784 var kronprins Frederik (6.) reelt kongemagtens legitime repræsentant.  

OVERSIGT OVER PERIODENS MÆRKEDAGE

 

 

25-02-1767 - Marinen
General-admiralløjtnant Danneskjold-Samsøe's projekt til bygning af Takkelagehusene på øen Frederiksholm på Nyholm (nuværende Hovedmagasin og Takkelloft) approberes.


31-12-1768 - Hæren
Det danske Hoftrompeterkorps nedlægges; oprettet omkring 1440 af Kong Hans.


04-07-1770 - Marinen
Middelhavseskadre, på 4 linieskibe, 2 fregatter m. fl. under schoutbynacht Kaas, bombarderer Algier.


18-07-1770 - Marinen
Flådens chef, "Sur Indendant de Marine", general admiral-løjtnant Fr. Danneskiold Samsøe dør. Han var organisator af søetaten og Flåden i 1. halvdel af 1700-tallet, og lagde planen for den videre udbygning af Holmen, ligesom der under ham opførtes en række bygninger på Nyholm blandt andet Mastekranen, Hovedvagten, Takkelagehusene m.m.


01-01-1771 - Politiet
(Årstal er bekræftet, men den eksagte dato kendes ikke) Strueense udnævnte Vilhelm Bornemann, f. 1731, til politimester i København, han blev afskediget ved Strueenses fald i maj 1772.


03-03-1771 - Politiet
En forordning kommer, hvor der stod i § 2 “Enhver skal i sit hus nyde fuldkommen frihed, uden at blive forhindret af politiet, dag eller nat, i sine partikulære forretninger”.


18-03-1771 - Politiet
En Politie Placat udsendtes hvor der stod: “ At PolitieTegnet skulde forandres saaledes, at den saa kaldede Politie Haand skulle aldeles være afskaffet og indkaldet, og derimod betienterne til deres legitimation i fornødne tilfælde gives et andet tegn af en forgyldt Medaille, som i et rødt baand bæres om halsen inde paa vesten; Saa bliver, paa der at ingen uvedkommende sig for politie Betienterne skulle udgive, hermed for alle og enhver bekiendtgjordt, at paa bemeldte medaille findes stadens vaaben, de 3 taarne, med neden under værende krigsamatur, og der over en kronet hielm, over hvilken korsviis ligger 2.de kaarde, som holdes af de 2.de løver, der ere sædvanelige skildtholderer ved stadens vaaben. Bag ved dem staar aarstallet 1771. saaledes delt, at paa den eene side staaer 17 og paa den anden 71 og omkring i den øverste rand de ord i en runding: Kiøbenhavns Politie Tegn, og er den hele medaille omringet med en krands og oven til forsynet med en øsken, hvorefter den bæres ”.


03-06-1771 - Politiet
En Politie Placat udsendes angårende Københavns Quarteer Commissarier og Betjente. Det bestemmes, at København inddeles i 15 kvarterer, og i hvert kvarter skulle der bo en Commissaire eller Betjent. På pågældendens bopæl skulle der over døren opsættes et brædt, hvor Quarteer Betjenten eller Commissarius navn skulle stå malet. Yderligere blev der givet anvisninger om, at politifolkene ud over Politie Tegnet skulle bære en galoneret hat (kommissærerne guld og betjentene sølv) med en sløjfe eller kokarde i kvarterets farver, ( Nørrebros farve var gul og grøn) samtidigt blev det nævnt i instruktionen: ”Og var det vel, om de samtlig ville tillægge sig og bruge bestandig røde klæder”.


25-07-1771 - Marinen
De gamle hollandske titler i søetaten afskaffes, schoutbynacht (indført i 1656) bliver til contreadmiral (fransk titel), second mester til skibschirurg, ober archelimester til overkanoner, bøsseskytte til constabel.


29-09-1771 - Hæren
Sølvgadens Kaserne færdigbygget og tages i brug. Overgår til De danske Statsbaner 1922.


30-12-1771 - Politiet
Forordning angående Inqvisitions Commissionen. I § 10 afskaffedes Tortur.


10-02-1772 - Politiet
Udstedes en Politie Placat (efter kgl. ordre til politimesteren af den 6. februar)”Hvorved Politiets Inqvisition i husene igen tillades” Forordningen af 3. april 1771 § 2 ophæves.


19-02-1772 - Hæren
Kongelig Forordning bestemmer, at dansk skal være kommandosprog i hæren.


20-03-1772 - Hæren
Første parolebefaling (journal) udkommer på dansk, men med en tysksproget efterbefaling.


05-04-1772 - Hæren
Skriveskolen oprettes for artilleriets underofficerer og menige. Indgik 1816 i Det kgl. Artillerikorps’ Underofficersskole.


22-04-1772 - Hæren
Det kgl. Artillerikadetinstitut oprettes. Indgik 1/11 1830 i Den Kongelige Militaire Højskole.


01-05-1772 - Politiet
Christian Fædder bliver politimester i København. Han havde en fortid som tjener og siden som lakaj ved hoffet. Han avancerede til Hofskriver, og var en ekspert i fidel og slesk optræden over for sine foresatte og brutal over for sine undergivne. Han var politimester frem til 1788, hvor han blev borgmester og konferensråd i København.


01-05-1772 - Politiet
Christian Fædder bliver politimester i København. Han havde en fortid som tjener og siden som lakaj ved hoffet. Han avancerede til Hofskriver, og var en ekspert i fidel og slesk optræden over for sine foresatte og brutal over for sine undergivne. Han var politimester frem til 1788, hvor han blev borgmester og konferensråd i København.


06-01-1773 - Politiet
Rådstueplacat hvorefter “Politie Betienterne igien hos sig bære den til Politie Tegn forhen indførte Justits Haand; paa det vedkommende, naar samme ved deres forretning fremvises, kan vide derfor at have den tilbørlige agt og ærbødighed”.


13-07-1773 - Hæren
Den kgl. Veterinærskole stiftes. Til skolen knyttes Den kgl. militære Manege, hvor eleverne bl.a. var officerer og underofficerer. Den kgl. militære Manege skiftede 1867 navn til Ride- og Beslagskolen (Se 8/5 1858).


08-06-1774 - Hæren
Det kongelige militaire Valhre-Magazin (senere Forsvarets Materielintendantur) oprettes.


11-06-1774 - Hæren
Kgl. Forordning angående en ny hærplan, hvorved hæren omformes fra en hovedsagelig hvervet og af udlændinge bestående til en hovedsagelig national, udskreven hær.


01-10-1778 - Hæren
Fynske Infanteri-Regiment (senere Slesvigske Fodregiment) oprettes.


11-03-1780 - Hæren
Artillerikorpsets kompagnier får numre; indtil da var kompagnierne blevet benævnt ved kompagnichefernes navne.


20-01-1782 - Marinen
Fregatten "Bornholm", chef kaptajn Mathias Bille, på togt til Vestindien bjærger sig som havarist efter 4 ugers storm og 6 dages orkan i Nordatlanten ind til New Port Prat på Irlands Nordvestkyst; 130 mand af besætningen går syge og vanvittige i land, chefen dør af overanstrengelse.


01-01-1784 - Marinen
Der indføres røde kraver på officersuniformen.


25-06-1784 - Marinen
Orlogsskibet INDFØDSRETTEN, chef kommandørkaptajn Lütken, erklæres forulykket efter udeblivelse fra togt til Tranquebar i juni 1782, og efter at skibets barkas og navneplade var drevet i land på Islands sydkyst i 1783.


17-09-1784 - Marinen
Søe Lieutenant Selskabets stiftelsesdag.


22-10-1784 - Marinen
Kgl. resolution om oprettelsen af "Det kongelige Søekaart Archiv" med kaptajnløjtnant Poul de Løwenørn som direktør.


01-03-1785 - Hæren
Sjællandske Jægerkorps (senere Jægerkorpset) oprettes.


01-07-1785 - Hæren
Holstenske Jægerkorps oprettes. Den 22. august ændres navnet til Norske Jægerkorps. Af en del af korpset oprettes 1. januar 1790 en ny enhed, Feltjægerkorpset. 20. januar 1808 ændres Feltjægerkorpsets navn til Guidekorpset, der indgik i Generalstaben. (Se 20/1 1808). Norske Jægerkorps danner senere stammen til Kgl. norske Livgarde.


14-10-1785 - Hæren
Ved kgl. resolution oprettes Det kgl. Militaire Selskab på Gjethuset og dets bibliotek, der i dag er hovedbibliotek for hæren under navnet Det kgl. Garnisonsbibliotek, et navn der blev stadfæstet den 31. maj 1818. (Se 1/1 1787).


29-04-1786 - Hæren
Livgarden tager Garderkasernen i Gothersgade i brug. Blev indrettet til kaserne i kongens tidligere orangerihus, men som kongen iflg. resolution havde ladet ombygge til Livgardens soldater som kaserne. Året efter byggedes eksercer- og gymnastikhuset langs Gothersgade. Det blev nedrevet ved gadeudvidelsen 1929-30.


21-06-1786 - Marinen
Flåden bestiller de første bajonetter.


01-01-1787 - Hæren
Klubben “Det militære Selskab” får til huse i Gjethuset i København og påbegynder sin virksomhed. Opløses 1819. Klubbens bibliotek blev grundstammen i Det kgl. Garnisonsbiblioteks samlinger. (Se 14/10 1785).


27-12-1787 - Marinen
Fabrikmester, kommandørkaptajn Henrik Gerner dør, kendt som skibsbygger og konstruktør af Flådens orlogsskibe og fregatter (Medalje slået).


01-05-1788 - Politiet
Johan Thomas Flindt bliver udnævnt som Politimester i København. Han havde været byfoged i Rudkøbing og generalauditør og manglede evnen til at tale med almindelige mennesker. Han søgte sin afsked august 1794.


14-06-1788 - Marinen
Eskadre, på 6 linieskibe og 3 fregatter under kontreadmiral Krieger, der førte russisk gøs, forener sig med russisk eskadre under viceadmiral von Dessen, for i Kattegat og Østersøen at true Sverige i forbindelse med den svensk-russiske krig 1788-90.


20-06-1788 - Hæren
Forordning om stavnsbåndets løsning og ny værnepligtslov.


16-07-1788 - Marinen
Ved kgl. resolution bestemmes det, at flaget, der siden 1784 har været placeret ved Citadellet Frederikshavn (Kastellet) ud mod havnen, flyttes til batteriet Sixtus på Nyholm. De nærmere regler for flagning og salutering her fastsættes den 15 AUG 1788.


10-09-1788 - Hæren
Slesvigske Jægerkorps oprettes. Slettes af hæren 24/3 1848, men indgår under Treårskrigen i den slesvig-holstenske armé, indlemmes 26/3 1852 under navnet 4. Jægerkorps atter i den danske hær. Senere som 21. Bataillon tilknyttet Danske Livregiment.


31-10-1788 - Marinen
"Det Søe Militaire Kaart Archiv og Biblioteks Selskab" stiftes med kommandørkaptajn P.J. Fasting som første formand; selskabet ophæves i 1927 efter at Marineministeriet har overtaget selskabets instrumentsamling. Selskabets formue på 17.100 kr. testamenteres til Søe Lieutenant Selskabet.


16-06-1789 - Hæren
Københavns borgerlige Artillerikorps oprettes. Nedlægges 1/7 1870.


13-07-1789 - Hæren
Den militære hilsen – Honnør – med hånden ført til huen indføres i hæren.


05-03-1790 - Hæren
Pinligt forhør afskaffes i militæretaten.


12-03-1790 - Hæren
Ved reskript afskaffes den polske buk som straffe- og torturmiddel i militæretaten i Danmark og Norge.


27-02-1791 - Hæren
Trak den første kongevagt op til Amalienborg fra Livgardens Kaserne. Før da boede kongen på Christiansborg Slot, men efter branden 26. februar flyttede kongen til Amalienborg, og vagtparaden fulgte med.


25-03-1791 - Politiet
Forordning “Om Adskilligt, der vedkommer politievæsenet på landet i Danmark.”


15-04-1791 - Hæren
Den ved kavaleriet hidtil brugte stigremstraf afskaffes, og i stedet skal spidsrodsstraf benyttes.


29-04-1791 - Hæren
Ved kgl. Resolution forbydes det at benævne stokkeknægtene som uærlige eller at antage dem som sådanne. Fremover benævnes de “profosser” og iklædes som øvrige menige ved regimenterne, dog med enkelte ændringer i forhold til øvrige menige.


11-05-1791 - Hæren
Det ridende Artilleri tager Husarkasernen ved Østerport i besiddelse. Kasernen lå langs Grønningen og blev rømmet 17. oktober 1898.


06-01-1792 - Hæren
Kongelig resolution forbyder al pælslåen som straf overalt i Armeen.


13-01-1792 - Hæren
Kongelig resolution bestemmer, at der skal opføres en kaserne for Hestgarden. Kasernen blev indrettet i Frederiksholms Kanal på en del af Materielgårdens grund. Overdragelsen fandt sted den 2. september 1793. 25. marts 1798 nedbrændte størstedelen af kasernen, men efter genopbyggelsen kunne Hestgarden atter tage den i brug den 8. marts 1799.


13-02-1792 - Hæren
Artillerikasernen på Christianshavn, senere Strandgadens Kaserne, tages i brug. Afhændes 1923.


31-03-1792 - Marinen
"Henrik Gerner Medaillen" skænkes af gehejmeråd v. Schack. Medaillen uddeles til en med udmærkelse ved officerseksamen bestået søkadet; første gang uddelt den 27. december 1792


27-04-1792 - Hæren
Ny subordinationslov udsendes. Flere barbariske straffe udgår, bl.a. pælstraffen, men spidsrodsstraffen bibeholdes.


15-07-1793 - Politiet
Christian d. VII besluttede ved en forordning “En forbedret Politie indretning i København”. I forordningen bestemmes, at politimesteren og hans betjente skulle være uniformerede. Kjortlen skulle være af kamosinrødt klæde med grøn krave og opslag, samt pallie underklæder.


15-07-1793 - Politiet
Med ikrafttræden den 1. august 1793 Placat fra Politie-Kammeret vedr. første uniformering af samtlige 21 betjente samt 3 fuldmægtige.


01-01-1794 - Politiet
(Årstallet er bekræftet, men den eksakte dato kendes ikke) Professor dr. jur. Christian Magdalus Thestrup Cold bliver politimester i København, han skulle føre forordningen af den 15. juli ud i livet. Han var en umådelig kompetent person og blev derfor flyttet til nye opgaver i januar 1800.


06-01-1794 - Hæren
Den Classenske Legatskole på Strandgades Kaserne åbner.


27-03-1794 - Marinen
Det bevæbnede neutralitetsforbund indgåes mod Sverige


19-06-1794 - Marinen
Eskadre, på 8 linieskibe m. fl. under viceadmiral Krieger, forener sig med svensk eskadre på 8 linieskibe under viceadmiral Wachtmeister til hævdelse af neutraliteten i farvandene som følge af det den 27. marts 1794 indgåede bevæbnede neutralitetsforbund. De forenede eskadrer udrustes derefter de følgende somre under skiftevis svensk og dansk kommando indtil slaget på Københavns Rhed, 2 APR 1801, som den svenske flåde på grund af modvind ikke nåede at deltage i.


05-07-1795 - Marinen
København brænder; ilden opstår i Delehaven på Gammelholm, hvor bl.a. Admiralitetsbygningen og Generalkommissariatet brænder.


12-02-1796 - Hæren
Remontekommissionen for kavaleriet i Danmark og Hertugdømmerne oprettes. Nedlægges 1. september 1965.


03-06-1796 - Politiet
Ved forordning af 3. juni 1796 blev det lovfæstet, at dommere og advokater skulle have en juridisk eksamen.


16-05-1797 - Marinen
Middelhavseskadren, bestående af fregatten NAJADEN og briggen SARPEN m. fl. under kaptajn Bille, kæmper udfor Tripolis mod tripolitansk eskadre på 6 skibe.


11-05-1798 - Marinen
Inden for Hæren oprettes et Marineregiment af hvervede soldater til anvendelse om bord på Flådens skibe. Regimentet begår mytteri i 1807 og 1808, og indlemmes 01 JAN 1811 i Københavnske Infanteriregiment.


02-06-1799 - Marinen
Skonnerten IRESINE, chef premierløjtnant Lillienskiold, kæmper med en engelsk kaperfregat EXPERIMENT i Vestindien. Der uddeles æressabel til Lilienskiold.


05-11-1799 - Marinen
Orlogsskibet OLDENBORG, chef kommandørkaptajn Olfert Fischer, der konvojerer ostindiefarerer til Tranquebar, sættes på grund i Taffelbay i orkan, hvorved hele besætningen bjærges, medens besætningerne fra et stort antal fremmede orlogs- og koffardiskibe, der også går på grund, for størstedelen drukner.


23-12-1799 - Marinen
Fregatten HAVFRUEN, chef kaptajn Jost van Dockum, tvinger tre engelske fregatter PHOENIX, EMERALD og FLORA til at afstå fra visitation af konvoj i nærheden af Gibraltar.


29-12-1799 - Marinen
Fregatten HVIDE ØRN, interims chef kaptajnløjtnant van der Osten, forsvinder i orkan med hele sin besætning udfor Korsika under konvojtjeneste i Middelhavet.


08-06-1800 - Marinen
Fregatten HAVFRUEN, chef kaptajn van Dockum, tvinger udfor Cap de Gata 3 engelske fregatter SNESS, SHEERNESS, SENSIBLE og RESOURCE til at afstå fra visitation af dansk konvoj.


25-07-1800 - Marinen
Fregatten FREYA, chef kaptajn Krabbe, kæmper i Kanalen med 4 engelske fregatter m. fl. for at forhindre visitation af konvoj. Efter en times kamp tvinges FREYA ind til The Downs med flag og vimpel vajrende. (Medalje slået og æressabel uddelt til chefen).


01-09-1800 - Marinen
Orlogsskonnerten DEN AARVAAGNE, chef premierløjtnant Fædder, kæmper i Vestindien med stor engelsk kaper DREADNOUGHT og jager denne på flugt; premierløjtnant Fædder falder. (Medalje slået).


29-01-1801 - Marinen
Holmens Hæderstegn indstiftes ved kgl. åbent brev på kong Christian VII's fødselsdag.


03-03-1801 - Marinen
Orlogsbriggen "Lougen", chef kaptajnløjtnant Jessen, kæmper i dansk Vestindien mod de 2 engelske kaperfregatter "Experiment" og "Arab" og fordriver begge. (Medaille slået. Æressabel til chefen).


25-03-1801 - Hæren
Kronprinsen opfordrer den akademiske ungdom til at oprette et frivilligt korps, der samme dag stiftes og får navnet Kongens Livjæger Corps, hvilket approberes af kongen 15/4 s.å. Nedlægges 28/5 1870. Genoprettes 28/10 1885. Nedlægges 20/6 1937.


27-03-1801 - Hæren
Kronprinsens Livkorps oprettes. Nedlægges 4/6 1864.


02-04-1801 - Hæren
Slaget på Reden. Den danske defensionseskadre under kommandør Olfert Fischer kæmper i næsten fire timer mod en talmæssigt langt overlegen engelsk flåde under viceadmiral lord Nelson. Soldatesken (marineinfanteriet) på de danske skibe, ca. 1.000 mand, er afgivet af hæren og udmærker sig på lige fod med flådens personel.


02-04-1801 - Marinen
Defensionseskadren på 2 linieskibe,7 blokskibe, 3 stykpramme, 3 kavaleripramme 1 flådebatteri, 1 defensionsfregat og 1 fregat under kommando af kommandør Olfert Fischer kæmper på Københavns Rhed i over 4 timer med engelsk flådestyrke på 12 linieskibe,, 5 fregatter, 2 korvetter, 2 brigger samt 15 bombarderfartøjer under viceadmiral Lord Nelson, detacheret fra engelsk flåde på 20 linieskibe og 33 fregatter og brigger i Sundet under Admiral Sir Hyde Parker. Dansk tab 1348 døde og sårede samt 1779 fanger, engelsk tab 2237 døde og sårede.(Medaille slået).


10-04-1801 - Marinen
Viceadmiral Lord Nelson præsenteres for Søkadetkorpset og skænker dette 2 guldmedailler med dedikation, hvoraf den ene stadig opbevares ved korpset.


06-11-1801 - Marinen
Søofficererne får distinktionsepauletter.


27-01-1802 - Hæren
Kgl. Approbation om, at militære skulle lade sig vaccinere mod kopper. Danmark var et af de første lande i verden, der foretog en vaccination af hele landets befolkning.


11-06-1802 - Hæren
Forordning om, at den udenlandske hvervning ophører. Sidste udlænding hverves dog 1808, idet skrivelse af 15. januar tillader plukhvervning.


11-06-1802 - Hæren
Kgl. Resolution om bygning af ny kaserne, Kronprinsessegades Kaserne. Ophører 1915.


24-09-1802 - Hæren
Kgl. Resolution omhandlende bygning af Infanterikasernen på Christianshavn, fra 1866 Wildersgadens Kaserne. Afhændes 1924.


15-07-1803 - Hæren
Kgl. Resolution. Hårpisken afskaffes ved hele armeen; underofficerer og menige skal bære kort, rundt hår.


28-08-1804 - Hæren
Det militære gymnastiske Institut (senere Forsvarets Gymnastikskole) oprettes.


24-04-1806 - Hæren
Parolebefaling autoriserer den første militære lærebog i gymnastik.


16-08-1807 - Hæren
En engelsk hær på 11.000 mand under ledelse af Arthur Wellesley (senere Hertugen af Wellington) går i land ved Vedbæk. En dansk styrke på 600 mand observerer landsætningen, men har udtrykkelig ordre til ikke at afgive det første skud, eftersom der ikke er erklæret krig. Den engelske styrke forøges i øvrigt hurtigt til 31.000 mand.


18-08-1807 - Hæren
Englænderne påbegynder belejringen af København. Samtidig foretages det første udfald. Major Holstein med en styrke bestående af Livjægere, en bataillon af Norske Livregiment (senere Kongens Jyske Fodregiment), frivillige herregårdsskytter, en eskadron af Sjællandske Rytterregiment og fire kanoner fordriver de engelske forposter fra Store og Lille Vibenhus, men må atter trække sig tilbage, da fjenden modtager omfattende forstærkninger.


20-08-1807 - Hæren
Udfald fra København mod englænderne. En kombineret styrke på ca. 2.000 mand under oberstløjtnant Voigt angriber i samarbejde med flådens kanonbåde fra Østerport imod Svanemøllen for at ødelægge derværende engelske batterier. Kanonbådene bringer batterierne til tavshed, men fjendtlige reserver tvinger udfaldsstyrken tilbage.


25-08-1807 - Hæren
Udfald fra København mod englænderne. Major Holstein og en styrke bestående af livjægere, regimentsjægere fra Livgarden samt Danske og Norske Livregiment (senere Danske Livregiment og Kongens Jyske Fodregiment), Herregårdsskytterne og 2 kanoner, i alt ca. 500 mand, angriber fra Nørreport for at ødelægge engelske batteristillinger ved Assistens Kirkegård, men styrken er for lille og må trække sig tilbage uden at have nået sit mål. Samtidig rykker englænderne yderligere frem og besætter Classens Have.


26-08-1807 - Hæren
Udfald fra København mod englænderne. Med samme styrke som dagen før (se 25/8 1807) forsøger major Holstein at tilbageerobre Classens Have. Englænderne har imidlertid forskanset sig stærkt og afviser angrebet.


27-08-1807 - Marinen
Kanonbådsdivision, chef premierløjtnant Wulff, angriber engelsk batteri ved Gl. Pesthus i Kallebodstrand.


29-08-1807 - Hæren
Kampen ved Køge (også kaldet Træskoslaget ved Køge). Danske landeværnsbatailloner på tilsammen ca. 6.000 mand under generalerne Oxholm og Castenschiold, der forsøger at komme det belejrede København til undsætning, bliver ved Køge slået og fuldstændig splittet af en detacheret engelsk division på 6.700 mand under kommando af Arthur Wellesley. 1.100 mand af landeværnet bliver taget til fange, mens ca. 100 bliver dræbt og ca. 150 såret.


31-08-1807 - Hæren
Det sidste udfald fra København mod englænderne. Under ledelse af oberst Beck rykker Danske og Norske Livregiment (senere Danske Livregiment og Kongens Jyske Fodregiment), Livjægerkorpset, gardens jægere, herregårdsskytterne og to batterier, i alt ca. 2.200 mand, frem mod Classens Have, som erobres. Efter at have sløjfet de derværende engelske skanser, afbrændt bygningerne og fældet træerne, trækker udfaldsstyrken sig i god orden tilbage til Kastellet. Københavns kommandant, general Peymann deltager personligt i udfaldet og såres let.


31-08-1807 - Marinen
Kanonbådsdivision under kaptajn Holsten deltager i udfaldet fra Classens have; kanonbåden STUBBEKØBING, chef sekondløjtnant Brun, sprænger i luften.


02-09-1807 - Hæren
Englænderne indleder bombardement af København.


04-09-1807 - Hæren
Helgoland erobres af englænderne. Øens besætning, 27 individer, som ikke råder over en eneste brugbar kanon, overgiver sig uden modstand til en engelsk flådestyrke.


04-09-1807 - Marinen
Øen Helgoland besættes af englænderne og afståes senere ved freden i Kiel, 14 JAN 1814 til England, (som sælger øen til Tyskland den 01 JUL 1890).


05-09-1807 - Hæren
Englændernes bombardement af København afsluttes, og forhandlinger om kapitulation indledes.


07-09-1807 - Hæren
København kapitulerer til englænderne. Byens kommandant, general Peymann, tvinges til at udlevere den danske flåde.


07-09-1807 - Marinen
København kapitulerer overfor engelske styrker efter belejring og bombardement (02 SEP) fra landsiden; Flåden med alt materiel fra Holmen udleveres. Plankerne til orlogsskibe, der er under bygning på Bradbænken, gennemsaves.


21-10-1807 - Marinen
Flådens Ran. 16 linieskibe, 15 fregatter og korvetter, 14 mindre fartøjer samt 92 koffardiskibe med materiel står Kroneløbet ud under engelsk flag efter kapitulationen overfor England 07 SEP 1807.


22-10-1807 - Hæren
Sjællandske Dragonregiment (Prins Frederik Ferdinands Dragonregiment) oprettes. Nedlagt under navnet 3. Dragonregiment 29/7 1865.


21-12-1807 - Hæren
Det Fyenske ridende Jægerkorps oprettes. Nedlagt 4/9 1814. Det Jydske Jægerkorps oprettes. Nedlagt 1/2 1814. Det Sjællandske ridende Jægerkorps oprettes. Nedlagt 4/9 1814.


24-12-1807 - Hæren
Hertuginde Louise Augustas Livjægerkorps oprettes. Nedlægges 1/2 1816. Det Lollandske ridende Jægerkorps oprettes. Nedlægges 1/2 1814.


08-01-1808 - Hæren
Dansk oversættelse af Krigsartikels Brev og Krigsrets Instruktion af 19. juni 1703 autoriseres.


16-01-1808 - Hæren
Samsø Landmilits oprettes. Nedlægges 6. september 1814.


19-01-1808 - Hæren
Kgl. forordning om Landeværnets oprettelse. Nedlægges 15/2 1808.


20-01-1808 - Hæren
Generalstaben i Danmark (senere Hærstaben) oprettes.


13-02-1808 - Hæren
Det Langelandske ridende Jægerkorps oprettes. Nedlægges 4/9 1816.


15-02-1808 - Hæren
Den Langelandske Infanteribataillon oprettes. Nedlægges 1. februar 1816.


23-02-1808 - Hæren
Danmark-Norge erklærer Sverige krig. (Se 10/12 1809).


14-03-1808 - Marinen
Orlogsbriggen "Loungen", chef premierløjtnant Wolff, fordriver efter flere timers natlig kamp udfor Hitterø i Norge den engelske orlogsbrig "childers".


22-03-1808 - Marinen
Linieskibet PRINDS CHRISTIAN FREDERIK, chef kaptajn Jessen, kæmper ved Sjællands Odde mod engelsk eskadre bestående af linieskibene STATELY og NASSAU (det tidligere danske HOLSTEN) og 3 fregatter under kaptajn Parker; PRINDS CHRISTIAN FREDERIK strandsættes udfor Odden Havn efter 3 timers ærefuld kamp, brænder og springer i luften. af linieskibets 576 mand var der 137 sårede og 72 døde, blandt de sidste, helten fra 2 APR 1801, premierløjtnant Peter Willemoes.


23-04-1808 - Marinen
Ordre udstedes om, at de franske linieskibe "Le Pultusk" og "Le Danzig" fra kejser Napoleons eskadre på Schelden under kommando af kontreadmiral Missiessy skal bemandes med danske orlogsgaster, med henholdsvis kaptajnerne Rosenvinge og Holsten som chefer, senere fra 1. april 1809 og indtil 1813: kommandørkaptajnerne v. Dockum og v. Berger.


01-06-1808 - Hæren
Københavns Borgervæbning omorganiseres. Nedlægges 1/7 1870, og i stedet oprettes Københavns Væbning som en del af hæren. (Se 1/12 1909).


03-06-1808 - Marinen
4 kanonbåde under premierløjtnant Wulff erobrer engelsk orlogsbrig "The Tickler" udfor Taars.


09-06-1808 - Marinen
21 kanonbåde og 12 morterchalupper under kommandørkaptajn Krieger angriber en engelsk konvoj på 73 skibe under eskorte i Flinterenden; den engelske orlogsbrig TURBULENT og 11 koffardiskibe erobres.


18-06-1808 - Hæren
Den reglementerede fanemarch indføres ved kgl. resolution. Marchtakt 90 skridt i minuttet. Benyttedes første gang den 20. juni.


19-06-1808 - Marinen
Orlogsbriggen LOUGEN, chef premierløjtnant Wulff, med 4 kanonbåde under sekondløjtnant Fønss erobrer den engelske orlogsbrig SEAGULL udfor Flekkerø i Norge.


02-08-1808 - Marinen
16 kanonbåde under kaptajnløjtnant Schønheyder erobrer ud for Agersø den engelske orlogsbrig TIGRESS.


09-08-1808 - Marinen
Orlogsbriggen FAMA, chef premierløjtnant Rasch, og kongebåden SØEORMEN, chef sekondløjtnant Rosenørn, kæmper ærefuldt, men erobres af en engelsk eskadre bestående af 1 orlogsbrig, 2 bombarderfartøjer og 3 kanonbåde på Nyborg fjord.


20-10-1808 - Marinen
21 kanonbåde under kommandør Krieger kæmper i Sundets sydlige del mod engelsk linieskib AFRICA, 1 bombarderskib og 2 orlogsbrigger, der eskorterer konvoj på 137 skibe. AFRICA ødelægges så meget, at den må kasseres ved hjemkomsten til England.


24-10-1808 - Marinen
Fæstningen Christiansø under kaptajn Kohl afslår angreb fra engelsk eskadre på 2 linieskibe og 6 fregatter.


OVERSIGT OVER VÅBEN APPROBERET I PERIODEN

 

 

1766 - 1808 - Christian 7.


1767 - Dragongevær , M/1767


1767 - Rytterkarabin, M-1767


1767 - Døllebajonet, M/1767-69 Dragon


1769 - Infanterimusket, M-1769


1769 - Dragongevær, M-1769


1769 - Artillerigevær , M1769


1769 - Kadetgevær, M-1769


1769 ca. - Glatløbet Husar karabin med flintelås, ex. dragon karabin (gevær) M1769, M1769


1770 ? - Artillerihirschfænger fra Christian 7.s tid (1766 - 1808)


1772 - Sølvpallask M1772 for officerer af Livgarden til hest


1772 - Flintelåspistol M1772


1773 - Forsøgspallask 1773 ?


1773 - Rytterpallask M1773


1774 - Skiløbersabel M1774/1798


1774 - Infanterimusket, M/1774


1774 - Husarkarabin, M-1774


1774 - Officerssabel for de norske skiløberbataljoner M1774 /1788


1776 - Søkadetkårde M1776


1776 - Husarsabel M1776


1777 - Artilleri underofficerskårde M1777


1777 - Husarpistol M1777


1777 - Husarkarabin, M/1777


1777 - Faskinkniv M1777 for konstabler


1777 - Faskinkniv M1777 for underkonstabler


1780 - Rytterpallask 1780 (eller tidligere) for officerer af rytterregimenterne


1784 - 1808 - Kronprins Frederik (6.) som den faktiske regent


1785 - Døllebajonet, M/1785


1785 - Flintelåspistol M1772/85


1785 - Dragonpallask M1785


1785 - Jægerriffel, M/1785


1785 - Infanterimusket , M/1785


1785 - Ca. - Døllebajonet, M/1760-85


1786 - Dragongevær, M/1786


1789 - Skarpskyttegevær (ex Dragongevær M/1786), M/1789


1789 - Skarpskyttegevær , M/1789


1789 - Officerssabel M1789 for Livgarden til Fods og til Hest og Landkadetkonpagniet


1789 - Ladestokbajonet, M/1789


1789 - Infanterimusket, M/1789


1789 - Rytterpallask M1789


1789 - Landkadetsabel M1789


1789 - Døllebajonet, M/1789


1789 - Jægerriffel, M-1789


1789 - Officerssabel M1789


1791 - Jægerkarabin, M1791


1791 - Husarsabel M1776/1791


1791 - Døllebajonet, M/1791


1791 - Infanterimusket, M/1791


1791 - Jægerriffel, M/1791


1791 - Jægerhirschfænger M1791


1793 - Eksercérgevær for jægere, M1769/93


1793 - Glatløbet Eksercergevær for Jægere, M1769/93 (Forsøgsgevær) ?


1794 - Døllebajonet, M/1794


1794 - Ingeniørgevær, M/1794


1794 - Infanterimusket, M/1794


1794 - Dragongevær, M-1794


1795 - Husarpistol M1795


1795 - Husarkarabin, M/1795


1796 - Sabel M1796 for ridende artilleri


1797 - Rytterpallask M1797


1798 - Flintelåspistol M1772/98


1798 - Rytterpallask M1798 for officerer


1798 - Flintelåspistol M1751/98


1798 - Dragonkarabin (Riflet Studser), M-1798


1798 - Husarpistol M1748/98


1798 - Kadetgevær, M-1798


1798 - Flintelåspistol M1772/85/98


1798 - Døllebajonet, M/1798 Kadett


1798 - Husarpistol M1777/98


1798 - Pistol for Livgarden til Hest M1748/98


1800 - Officerssabel fra Norske Livregiment før 1819


1800 - Officerssabler omkring 1800


1800 - Ca. - Døllebajonet, Brown Bess


1800 Ca. - Eksercergevær omkring 1800, Frederik V (1746-1766)


1801 - Sabelbajonet, M/1801


1801 - Jægerriffel, M-1791/1801


1801 - Søkadetsabel M1801


1801 - Eksercérgevær fra ældre gevær fra omkring 1765-1774, 1801 ca.


1801 - Døllebajonet, M/1801 Landvaern (kort)


1801 - Jægerhirschfænger M1801


1801 - Døllebajonet, M/1801 Landvaern (lång)


1801 - Landeværnsgevær model 1801, M/1801


1802 - Artilleriunderofficerssabel M1802


1802 - Flintelåspistol M1744/02


1802 - Flintelåspistol M1706/02


1802 - Artillerisabel M1802


1802 - Flintelåspistol M1741/02


1802 - Skibshuggert M1802


1802 - Døllebajonet, M/1807 Söetaten


1802 - Landkadetsabel M1802


1803 - Borgerbevæbningsgevær , M1803


1803 - Døllebajonet, M/1803 Københavns Borgerbevaebning


1803 - Jægereksercergevær, M-1803


1803 - Jægerriffel, M/1803


1805 - Guidepallask M1805


1806 - Husarkarabin, M/1806


1806 - Marinesabel M1806


1806 - Flintelåspistol M1806


1807 - Musket M1807, med kort bajonet, M1807


1807 - Musket, M-1807


1807 - Musket M1807, nedkortet, M1807


1807 - Døllebajonet, M/1807


1807 - Jægerriffel, M-1807


1807 - Rytterkarabin, M/1807


1807 - Flintelåspistol M1807


1808 - Husarsabel M1808 ( Lansenersabel M1816)


1808 - Marinepistol M1772/98/08


1808 - Entrebil omkring 1808


1808 - Døllebajonet, M/1808


1808 - Faskinkniv M1808 for sappører


1808 - Infanterimusket (ex Infanterimusket M/1794), M-1794/1808


1808 - Nødhuggert af afkortet hannoveransk pallask


1808 - Dragonsabel M1808


1808 - Holstenske sabler


1808 - Artillerisabel M1808


1808 - Skibshuggerter M1808 (nødvåben)


1808 - Husar-/rytterkarabin, M-1808


1808 - 1839 - Frederik 6. (Regerede som Kronprins fra 1784)


 
<<< Tilbage til listen >>>

 

© 2014 by Arma-Dania.dk