FORSVARSHISTORISKE PERIODER

 

Perioder, Vis records [ Id: 78 ]

 

Danmark 

Hærordning 

1685 - 1733

Den danske Landmilitæretats Inddeling 1685 

 

OVERSIGT OVER PERIODENS MÆRKEDAGE

 

 

09-05-1685 - Hæren
Arbejdet på Christianshavns vold fra Løvens Bastion (Amagerport) til Kvintus påbegyndes og tilendebringes 1692.


31-10-1685 - Marinen
Vagten etableres for 1. gang i følge kgl. resolution på "Nye Werft", der anlægges som byen Københavns fortifikation mod søsiden i forlængelse af Christianshavn. På denne etableres 8 bastioner med krudttårne, der bærer navnene taget nordfra: Christianus Quintus, Charlotte Amalie, Frederik, Carl, Wilhelm, Hedvig, Sophie og Ulrik.


09-11-1686 - Marinen
Søofficerernes indbyrdes anciennitet fastsættes. Capitainer deles i 3 klasser: capitain commandeurer, captain- lieutenanter og lieutenanter.


21-03-1687 - Marinen
Al Holmens tovværk beordres slået med et garn langs igennem. Herfra stammer den røde tråd i al marinens tovværk.


07-08-1687 - Politiet
Det besluttes af magistraten, at navnene på de betjente, der benyttedes af politimesteren til inkvisition og eksekution, skulle meddeles magistraten, og at disse betjente skulle bære et skilt på brystet med Københavns våben.


04-10-1687 - Politiet
København biver inddelt i 10 distrikter med hver sin underfoged. I disse distrikter havde underfogederne både ”Politien og Justitien” at tage vare på.


05-11-1687 - Politiet
Forordning af 5. november 1687, hvorefter Claus Rasch skal erkendes som politimester i hele Danmark, således at By- Herreds- og Birkefogderne i deres egenskab af politiøvrighedspersoner skulle være”Politimesterens fuldmægtige og pligtige være, under deres bestillingers fortabelse, hans skriftlige order, politien angående, at exequere”. 1687 Reskript til Politimesteren i København hvor der står, “At hans betjente på venstre bryst skulle bære et skilt med stadens vaaben udi”.


08-04-1690 - Marinen
Første kort over det approberede nye anlæg Nyholm. Holmens etableringsdato.


17-06-1690 - Marinen
Søetatens Qvæsthus Fond dannes ved udskillelse fra det hidtidige Qvæsthus Fond, der omfattede begge værn.


28-10-1690 - Marinen
Peter Jansen Wessel, senere adlet Tordenskiold, fødes i Trondheim, Norge.


01-01-1691 - Politiet
(Man er sikker på årstallet, men ikke sikker på datoen) Politimesteren fik etableret sit eget politikorps. En fuldmægtig, en protokollist og 8 betjente blev taget i ed.


01-01-1691 - Politiet
(Man er sikker på årstallet, men ikke sikker på datoen) Politimesteren fik etableret sit eget politikorps. En fuldmægtig, en protokollist og 8 betjente blev taget i ed.


05-09-1691 - Politiet
Der udkommer en ny instruktion for Politimesteren i Danmark. Rasch blev fritaget for hvervet som borgmester, men beholdt lønnen. Der blev nedsat en kommission bestående af et medlem af hofretten, et medlem af admiralitetsretten, et medlem af magistraten og en af stadens 32 mænd. Denne kommission, der kaldte sig selv for politikommissionen, mødtes med politimesteren mindst den første tirsdag i hver måned, hvor man forhandlede om ”Hvad der af nogen af dem kunne blive foreslået vedkommende politien”.


26-09-1691 - Hæren
Christian V ridderlige Akademi oprettes. Nedlagdes 1710.


14-10-1691 - Politiet
Politimester Rasch og fuldmægtig Jacob Gad fik et politisegl af kongen, udført på to signetter.


10-11-1691 - Marinen
Holmens chef, admiral Henrik Span's flydedok, som den første i sin art herhjemme, bygges og indvies. Efter flydedokkens udrangering i 1713 anvender Holmens chef, schoutbynacht O. Judichær den som fundament til søbatteriet "Prøvestenen".


19-01-1692 - Politiet
Forordning “Om hvor og inden hvad tid politiemester og hans Betiente til deres politie forretninger skal svare”. Den første klageordning over politiet. Hvis man klager over politimesteren skal dette forelægges kongen inden følgende tidsfrister. I København 14 dage, på Sjælland inden 6 uger, og 3 måneder for øvrige provinser.


06-10-1692 - Marinen
Første nybygning på Nyholm løber af stabelen, nemlig orlogsskibet DANNEBROGE på 94 kanoner; (sprænger i luften den 4 OKT 1710 under slaget i Køge Bugt).


10-12-1692 - Marinen
Holmens første "Fabrikmester", viceekvipagemester, senere admiral og Holmens chef, Olaus Judichær, ansættes; herefter bygges skibene efter videnskabelige metoder, ikke som tidligere efter praktiske erfaringer.


06-08-1693 - Hæren
Christian V sender et ekspeditionskorps under feltmarskal Wedel ind i Sachsen-Lauenburg for at gennemtvinge sløjfningen af nyopførte befæstningsanlæg omkring Ratzeburg, der er besat af lüneburgske tropper. (Se 1/10 1693).


01-10-1693 - Hæren
Fæstningsbyen Ratzeburg kapitulerer. Efter at det danske belejringskorps under feltmarskal Wedel har rettet et voldsomt bombardement mod byen og gjort forberedelser til storm, overgiver byen sig, hvorefter den lüneburgske besætning på 3.000 mand - efter at have sløjfet fæstningsværkerne – sendes tilbage til hjemlandet. (Se 6/8 1693).


30-06-1694 - Marinen
Orlogsskibet GYLDENLØVE med konvoj, chef kommandørkaptajn Barfoed, angribes af engelsk eskadre i Kanalen efter at have nægtet af kippe orlogsvimpelen for englænderne og går ind på Downs Rhed. Her kæmper orlogsskibet senere den 11. august 1694 med 3 detacherede linieskibe fra en engelsk eskadre på 20 linieskibe, som lå på Rheden under viceadmiral Chovel, og tvinges til at stryge. Orlogsskibet frigives igen og afgår fra England den 24. februar 1695.


29-10-1694 - Marinen
De sidste "Skipperboder" sælges ved offentlig auktion, og Nyboder er derefter alene bolig for Holmens faste Stok.


31-05-1695 - Marinen
Linieskibet LINDORMEN, kaptajn Just Juel, afslår i Kanalen et 5 timers angreb af engelske orlogsmænd på sin konvoj.


21-01-1696 - Marinen
Første flagreglement for Flåden. I dette bestemmes flagets indbyrdes proportioner, samt at brug af vimpler er forbeholdt Flådens skibe. Denne sidste bestemmelse synes dog ikke at være blevet overholdt.


08-04-1697 - Marinen
General-admiralløjtnant Niels Juel dør og bisættes i Holmens Kirke, Danmarks og Nordens største flådefører, strateg og taktiker, organisator af vor Flåde i krig og i fredstid.


04-06-1697 - Hæren
Holmerskansen erobres. Den holsten-gottorpske skanse kapitulerer efter forudgående bombardement til det danske ekspeditionskorps under general Scholten.


10-06-1697 - Hæren
Sorgeskansen erobres. Den holsten-gottorpske skanse kapitulerer til general Scholten.


04-02-1700 - Marinen
Søofficersgraderne inddeles i generaladmiral, general-admiral-lieutenant, schoutbynacht, commandeur-capitain, capitain, capitainlieutenant, søelieutenant og underlieutenant.


21-03-1700 - Hæren
Frederik IV lader en dansk hærstyrke rykke ind i Holsten for at gennemtvinge demoleringen af nogle skanser og andre befæstninger, der er opført som en provokation mod Danmark. (Se 18/8 1700).


13-04-1700 - Hæren
Frederikstad erobres. Garden til Fods (senere Den kgl. Livgarde) og en bataljon af Prins Christians Regiment (senere Kongens Jyske Fodregiment) under anførsel af generalmajor Fuchs stormer og erobrer byen, der forsvares af svenske og holsten-gottorpske tropper.


08-05-1700 - Hæren
Frederik IV befaler alm. vagt- og landeværn. Kystbevogtningen etableres, og der anlægges skanser og andre småværker.


30-05-1700 - Hæren
Ahlefeldts Kyrasserregiment oprettes. Nedlægges under navnet Holstenske Lansenerregiment 1/7 1842.


31-05-1700 - Hæren
Belejringen af Tønning opgives. Den danske sydhær under hertugen af Württemberg opgiver belejringen for at gå imod en svensk-lüneburgsk hær, der er rykket over grænsen ved Bergedorf.


04-08-1700 - Hæren
Carl XI går med en hær på 6.000 mand fodfolk og 5.000 ryttere i land ved Tibberup nord for Humlebæk. En lille mobil dansk styrke på 360 ryttere med seks etpundige kanoner forsøger at sætte sig til modværge, men fordrives og må efterlade kanonerne.


18-08-1700 - Hæren
Freden i Traventhal. Kong Frederik IV slutter fred med hertug Frederik IV af Holsten- Gottorp, som får en krigsskadeerstatning på 260.000 rdl. (Se 21/3 1700).


22-02-1701 - Hæren
Kgl. Forordning om oprettelse af Frederik IV Landmilits med syv regimenter fodfolk og to dragonregimenter. Der udskrives en soldat pr. 20 tønder hartkorn bøndergods. Ophævet 1730. (Se 4/2 1733).


26-02-1701 - Marinen
General-admiralløjtnant U.C. Gyldenløves indstilling om oprettelsen af "Søe-Cadet-Compagniet" bifaldes af kong Frederik d. IV. Kommandør Chr. Thomesen Sehested bliver fra 26/4 1701 første chef for "Kadetkompagniet" (fra 1753 "kadetkorpset").


15-09-1701 - Hæren
Grenaderkorpset oprettes. Forenes 3/8 1763 med Garden til Fods, senere Den kgl. Livgarde.


22-10-1701 - Politiet
Det blev her besluttet, at der på Københavns Rådstue hver tirsdag - kl. 0800 om sommeren og kl. 0900 om vinteren - skal holdes en Politie-Ret. Politie-retten skulle “afhandle de forefaldende Politie-sager, hvor og enhver, som noget har at klage, sit anliggende skal forebringe”. Politie-retten bestod af en af kongens Geheimeråder som præces, en af admiralerne, en af Københavns garnisons højere officerer, en fra magistraten, en af stadens valgte 32 mænd. Politimesteren, eller i hans fravær hans fuldmægtig skulle “sidde retten, saa længe sagerne forestille og ageres; men naar sagerne af begge parter ere tilendebragt og disse udvisste, da har man inden lukte døre give tilkiende, hvis han udi sagen kan have at erindre, hvorpaa han sig straks af retten forføier, medens de andre votere”. I Forordningen bestemmes endvidere, at kongen beskikker en Politie-Fiscal. De øvrige politifolk antog politimesteren selv, disse betjente blev taget i ed af politie-retten, og deres navne blev indført i en protokol, yderligere fik de anvist et tjenestedistrikt af politie-retten. I forordningen står videre: ”Disse betiente skal og af politimesteren gives et vist tegn, nemlig en hvid stok med en hånd på enden, efter den måde som i politie-seglet findes; hvilken kiep de hos sig skal bære og fremvise, naar fornødenhed det udkræver”. I bestemmelsen står der endvidere, at misbruger politibetjentene dette tegn, straffes de efter Danske Lov 6 bog, kapitel 18, stykke 8 med døden. I § 10 står der “Udi andre Kjøbstæder, hvor ei nogen politimester er beskikket, skal byfogden og på landet Herreds- eller Birkefogden have opsyn, at politiforordningerne, saavidt de med tilstanden og lejligheden paa ethvert sted kunne overenskomme, af alle og enhver”. Ved den nye forordning fik Rasch Johan Bartram Ernst som medhjælper. Rasch var nu meget svagelig, og han opholdt sig mest på sin hovedgård Raschenberg (senere Juelsberg) beliggende ved Nyborg.


10-04-1703 - Hæren
1. Danske Infanteri-Regiment oprettes. Indgår 1/9 1961 under navnet Feltherrens Fodregiment i Dronningens Livregiment. (Se 23/4 1657).


29-12-1703 - Hæren
Stormen på Eutin slot. En dansk styrke bestående af Livregiment Dragoner, Marineregiment (senere Bornholms Værn) og fire kanoner under kommando af oberst Passow stormer og erobrer slottet, der er besat af holsten-gottorpske tropper. Under kampen falder oberst Passow.


26-10-1704 - Hæren
Kastelskirken indvies.


16-12-1704 - Marinen
Forordning hvorefter søfolk indføres i søruller med henblik på tjeneste i Flåden.


25-01-1705 - Politiet
Videnskabsmanden Ole Christensen Rømer bliver politimester i København.


08-05-1705 - Politiet
Politimester Claus Rasch dør på sin gård.


24-03-1706 - Hæren
Garnisonskirken indvies. Fik navnet “Den Herre Zebaoths Kirke”.


03-06-1707 - Hæren
Enkekassen for gamle og veltjente officerers enker oprettes.


11-01-1709 - Marinen
Peter Wessel antages som søkadet.


28-10-1709 - Hæren
Frederik IV erklærer Sverige krig. (Se 3/7 1720).


12-11-1709 - Marinen
Flåden under generaladmiral U.C. Gyldenløve overfører 16.000 mand i 300 transportskibe til Raa til felttoget mod Sverige.


14-11-1709 - Hæren
Landgangen ved Raa fiskerleje syd for Helsingborg. En dansk hær på ca. 14.000 mand under general Reventlow går uden at møde modstand i land i Skåne.


23-01-1710 - Hæren
Kampen ved Torsebro. Fortroppen af den danske hær under Reventlow forcerer broen over Helgeå, hvorved Marineregimentet (senere Bornholms Værn) særligt udmærker sig. Derefter slår det danske rytteri fuldstændigt det svenske rytteri ved Fjelkinge og tager en bataljon fodfolk til fange.


10-03-1710 - Hæren
Slaget ved Helsingborg. Magnus Stenbock vinder en afgørende sejr over den danske hær under Jørgen Rantzau, der såres og rives med på flugten. Flere danske afdelinger svigter under slaget, men Grenader Korpset og Garden til Fods (senere Den kgl. Livgarde) udmærker sig specielt og dækker tilbagetoget. Hele det danske feltartilleri, 32 kanoner, går tabt.


31-08-1710 - Hæren
Slotskirken på Frederiksberg Slot indvies. Fungerede i 100 år som privatkapel for kongen. Fra 1874-1932 virkede kirken som bibliotek for skolerne. Genindviet som kirke 1932.


29-09-1710 - Flyvevåbenet
Johan Bartram Ernst bliver politimester i København.


04-10-1710 - Marinen
Flåden på 26 linieskibe og 5 fregatter under generaladmiral Gyldenløve kæmper i Køge Bugt med svensk flåde på 21 linieskibe og 3 fregatter under generaladmiral Wachtmeister. Linieskibet DANNEBROGE, chef kommandør Iver Hvitfeldt, skydes i brand og sprænger i luften med hele besætningen på 550 mand, efter at chefen havde ladet skibet ankre for ikke at antænde egen flåde i læ. 2 svenske linieskibe ødelægges.


10-11-1710 - Hæren
Det befales, at to skildvagter anbringes ved Mønten. Bevogtningen ophører 1. august 1908.


12-01-1711 - Hæren
Reskript forbyder anvendelse af tortur, såfremt denne ikke er ikendt af Krigsretten og godkendt af Kongen.


23-03-1711 - Marinen
Autoriserede indbundne skibsjournaler indføres i alle orlogsskibe


05-12-1711 - Hæren
Kampen ved Wismar. Den svenske kommandant, oberst Schoultz, foretager med godt 2.500 mand og 12 kanoner af fæstningens besætning et udfald mod det danske indeslutningskorps på 1.600 mand under general Rantzau, men lider et fuldstændigt nederlag. Svenskerne mister 478 døde og ca. 2.000 fanger, hvoraf 500 sårede, samt alle 12 kanoner, mens danskernes tab udgør 135 faldne og 144 sårede. Kun Schoultz selv og nogle få folk når tilbage til fæstningen.


05-09-1712 - Marinen
Konseilet approberer anlægget af batteriet "Tre Kroner" efter schoutbynacht Judichærs plan. Batteriet anlægges ved sænkning af de 3 udrangerede orlogsskibe, nemlig: TRE CRONER, PRINTZ JØRGEN (Georg) og CHARLOTTA AMALIE, senere i 1714 sænkes NORSKE LØVE, i 1717 CHRISTIANUS QUINTUS, MARS.


08-09-1712 - Hæren
Fæstningen Stade i den svenske besiddelse Bremen erobres. Efter at det danske belejringskorps under general Scholten har stormet og erobret flere skanser og udenværker, overgiver kommandanten, generalmajor Stackelberg, fæstningen med den tiloversblevne besætning, ca. 900 mand, der bliver krigsfanger.


29-09-1712 - Marinen
Flåde på 22 linieskibe og 6 fregatter under generaladmiral Gyldenløve ødelægger ved Rygen 42 transportfartøjer og erobrer 15 skibe af svensk transportflåde under eskorte af svensk flåde på 24 linieskibe og 3 fregatter under general admiral Wachtmeister.


20-12-1712 - Hæren
Slaget ved Gadebusch. En svensk hær på ca. 17.000 mand under Magnus Stenbock besejrer general Scholten med en dansk hær på 11.500 mand og 3.200 saksiske ryttere. Danskerne mister ca. 2.500 døde og sårede samt 3.000 fanger. Svenskernes tab angives til ca. 1.600 døde og sårede. Under selve slaget og den derpå følgende retræte kæmper følgende danske afdelinger med særlig tapperhed: Grenaderkorpset, Garden til Fods (senere Den kgl. Livgarde), Marineregimentet (senere Bornholms Værn), 1. Danske Infanteri-Regiment (senere Dronningens Livregiment), Viborgske nationale Regiment samt 2. nationale fynske Rytterregiment (senere Jydske Dragonregiment).


16-05-1713 - Hæren
Kapitulationen i Oldenworth ved Tønning. Magnus Stenbock overgiver sig med sin hær på 12.500 mand til Frederik IV.


26-08-1713 - Hæren
Landkadetakademiet oprettes, senere Landkadetkorpset, der nedlægges 1. oktober 1861.


08-02-1714 - Hæren
Gottorperne overgiver fæstningen Tønning til den danske belejringshær under general Scholten.


24-04-1715 - Marinen
Flåde på 8 linieskibe og 3 fregatter under schoutbynacht Gabel slår ved Femern Bælt (Kolberger Heide) svensk eskadre på 4 linieskibe og 2 fregatter under schoutbynacht Wachtmeister. Fregatten "Løvendahls Gallej", chef kaptajn Peter Vessel, tager schoutbynacht Wachtmeister til fange og standser ødelæggelse af de landsatte svenske skibe; 3 svenske linieskibe og 2 fregatter erobres. Gabel udnævnes til viceadmiral. (Medaille slået)


20-07-1715 - Marinen
Stralsundseskadren på 13 skibe og stykpramme m. fl. samt en transportflåde under viceadmiral Sehested afslår ved Nydyb, Rygen, svensk angreb fra 5 linieskibe, 3 fregatter og 15 skytsskibe m. fl. under admiral Sparre.


08-08-1715 - Marinen
Østersøflåden på 21 linieskibe m. fl. under admiral Raben kæmper ved Rygen og fordriver svensk flåde på 20 linieskibe under admiral Sparre; bl.a. falder den danske admiral Just Juel og de svenske admiraler Henck og Lilje.


17-09-1715 - Marinen
Stralsundeskadren på 13 skibe m. fl. under viceadmiral Sehested forcerer Nydyb ved Rygen, hvilket medfører Rygens og Stralsunds erobring 15 NOV og 22 DEC 1715, og kong Karl XII's tilbagevenden til Sverige.


16-11-1715 - Hæren
Kampen ved Stresow på Rügen. En dansk-prøjsisk-saksisk hær på ca. 114.000 mand under fyrst Leopold af Anhalt-Dessau går den 15. i land på Rügen og opkaster straks et skanseværk som brohoved. Tidligt næste morgen retter den svenske styrke på øen under Carl XII’s Personlige ledelse flere angreb på en strækning af skanseværket, der udelukkende forsvares af danske tropper, men angrebene afvises med store tab, og kongen selv såres. Tre danske afdelinger udmærker sig specielt, nemlig Jyske Wedelske Regiment til Fods (senere Kongens Jyske Fodregiment, Prins Carls Regiment (senere Prinsens Livregiment) og Norske geworbne Regiment.


23-12-1715 - Hæren
Stralsund erobres. Efter et sejt og hårdnakket forsvar, ledet af Carl XII personligt, og efter at alle udenværkerne er erobret ved storm, kapitulerer den stærke fæstning til et dansk-prøjsisksaksisk indeslutningskorps. Den overlevende besætning, ca. 10.000 mand, hvoraf 2.000 sårede, bliver krigsfanger. Dagen før kapitulationen afsejler Carl XII til Sverige. Under stormangrebene udmærker følgende danske afdelinger sig: Kongens Livregiment (senere Den kgl. Livgarde), Fyenske Regiment (senere Fynske Livregiment), Prins Christians Regiment (senere Kongens Jyske Fodregiment) og Jydske Wedelske Regiment (senere Kongens Jyske Fodregiment).


24-02-1716 - Marinen
Kaptajn Peter Vessel adles under navnet Tordenskiold på grund af hans fortjenester til søs.


19-04-1716 - Hæren
Wismars fald. Den svenske fæstningsby i Pommern overgiver sig til den dansk-prøjsiske belejringsstyrke under den danske general Leegaard. Besætningen, ca. 3.500 mand, bliver krigsfanger på nær 1000 mand, som hjemsendes til Sverige.


08-07-1716 - Marinen
Eskadre på 2 fregatter, 2 skytsskibe og 3 galejer under kaptajn Tordenskiold angriber i Dynekilen svensk transportflåde med eskorte på 1 stykpram, 8 galejer m. fl. under schoutbynacht Strømstierna. 9 svenske orlogsfartøjer erobres, og hele transportflåden bestemt til kong Karl XII's belejringshær ødelægges. (Medalje slået).


14-05-1717 - Marinen
Kattegat-eskadren, bestående af 2 linieskibe, 2 skytsskibe og 12 galejer m. fl. under kommando af kommandør Tordenskiold, angriber Gøteborg.


19-07-1717 - Marinen
Kattegat-eskadren, på 3 linieskibe, 2 skytsskibe og 9 galejer m. fl. under kommandør Tordenskiold, angriber Strømstad batterier.


11-04-1718 - Hæren
Ved reskript pålægges det alle biskopper og præster i Danmark fra prædikestolene at foreholde det unge mandskøn ikke at vise afsky og uvillighed, men at det er en stor synd og deres pligt mod konge og fædreland at lade sig indrullere.


30-12-1718 - Marinen
Kommandør Tordenskiold udnævnes til schoutbynacht efter at have overbragt kong Frederik IV den første melding om, at kong Karl. XII er skudt 11 DEC 1718 ved belejringen af Frederikshald.


26-07-1719 - Marinen
Flådestyrke, på 7 linieskibe, 2 fregatter, 5 skytsskibe og flydebatterier samt 5 galejer under schoutbynacht Tordenskiold, erobrer fæstningen Karlsten, efter at Marstrand er blevet besat 23 JUL; af den derværende svenske eskadre på 7 fregatter samt 8 galejer under kommandør Sjøblad erobres 2 fregatter, 1 galej og 1 stykpram. Resten sænkes af svenskerne selv. Tordenskiold udnævnes til viceadmiral. (Medalje slået).


01-08-1719 - Marinen
Flådestyrke, på 7 linieskibe, 2 fregatter, 8 skytsskibe og flydebatterier samt 4 galejer under schoutbynacht Tordenskiold (fra 3 AUG kommandørkaptajn Hoppe), angriber fæstningen Nya Älfsborg.


08-10-1719 - Marinen
Fartøjer fra eskadren ved Marstrand, nemlig 2 galejer og 10 armerede slupper under kommando af viceadmiral Tordenskiold overrumpler om natten fæstningsværkerne ved Gøteborg, trænger ind i havnen og brænder 1 svensk fregat, 2 galejer og 1 krudtskib, som sprænger i luften.


08-12-1719 - Marinen
General admiral Ulrich Christian Gyldenløve dør, kendt som flådefører fra Store Nordiske Krig samt som præsident i Admiralitetet. Stifter af Søkadetakademiet.


11-05-1720 - Marinen
Eskadre bestående af linieskibet FYEN og 4 fregatter, SØRIDDEREN, LEOPARDEN, RAA og LOSSEN under kommandørkaptajn Knoff kæmper udfor Fladstrand (Frederikshavn) med svensk eskadre på 4 linieskibe og 3 fregatter under schoutbynacht Sjøblad.


03-07-1720 - Hæren
Frederik IV underskriver på Frederiksborg Slot fredstraktaten mellem Danmark og Sverige. Sverige må betale en krigsskadeerstatning på 600.000 rdl. for tilbagegivelse af de områder, der holdes besat af danske tropper, og må desuden opgive sin gamle toldfrihed i Øresund samt anerkende Danmarks anneksion af det gottorpske hertugdømme. Samtidig udsteder England og Frankrig garantiaktier for den danske konges besiddelse af hertugdømmet Slesvig.


12-11-1720 - Marinen
Viceadmiral Peter Tordenskiold dræbes i duel ved landsbyen Gleidingen ved Hildenheim i nærheden af Hannover.


13-01-1721 - Hæren
Det bestemmes, at der under trækning af Klasselotteriet skal være udstillet vagtposter af Københavns garnison. Ophævet 5/11 1873.


20-04-1722 - Marinen
Bespisningsreglement gøres for første gang tilgængelig for besætningen, idet et sådant derefter skulle ophænges på stormasten i hvert orlogsskib.


28-12-1722 - Marinen
Der indføres en ”egal mundering”, en slags uniformering for Søetatens officerer. Den anbefalede uniform er rød med metalknapper, og skal anskaffes for egen bekostning.


15-01-1723 - Politiet
Johan Filip Ratecken bliver politimester i København. Han blev i 1706 bestyrer af dronning Louises gods Hørsholm. Han havde været en musikalsk mand, men også særpræget, han gik bl.a. ikke med paryk, og han var ugift og omgav sig med stor luksus.


18-01-1723 - Marinen
Øen Christiansholm ("Motzmanns Plads") købes af Søetaten og inddrages i Nyholm. Den sælges i 1866.


08-02-1724 - Hæren
Vornedskab indføres. Enhver mand mellem 14 og 35 år skulle indføres i rullen og måtte ikke forlade sit gods eller lægd, før han havde tjent i 6 år eller var blevet 35 år.


10-03-1725 - Hæren
Efter en mængde tvistigheder mellem militære og civile i København udkommer en kgl. forordning for at forebygge fremtidige episoder. Forordningen omhandler bl.a., hvem evt. anholdte tilhører, rolig passage ud og ind af byens porte samt høflig efterlevelse af skildvagters ordrer, militæres handel og arbejde, samt oprettelse af stadepladser på Kongens Nytorv til soldaterne. Forordningen løser dog ikke problemerne.


10-03-1725 - Politiet
Forordning angående Jurisdictionen i de til Politien henhørende sager udkommer. Forordning vedr. de stridigheder der opstod mellem den militære jurisdiktion og Politiet.


02-03-1726 - Politiet
Politimester Ratecken bliver arresteret, der var fundet uregelmæssigheder ved Hørsholm gods regnskaber, og den 13. april samme år blev han afskediget, hans formue blev konfiskeret, og han fik et rejsepas og blev forvist fra kongeriget.


02-09-1726 - Politiet
Den 44 årige Hans Himmerich udnævnt til politimester. Han var netop kommet hjem fra 20 års krigstjeneste i Rusland og Polen. Han udgav et skrift, som han helligede til dronning Anna Sofie, som han smigrede ved at rose hendes høje forstand og ualmindelige åndsevner. Så giftede han sig med hendes kammerjomfru Elisabeth Bjørnskov, hvorefter han søgte og fik embedet som politimester. Han boede i en gård på Gråbrødre Torv, der i øvrigt brændte ved Københavns brand den 20. oktober 1728. Himmerich var en rå og ubehagelig person. Hans adfærd under Københavns brand i 1728 var yderst kritisabel - han havde været stærkt beruset og var faldet i søvn. Han blev yderligere mistænkt for at plyndre forladte huse under en pestepidemi, og han blev grebet i usømmelig adfærd på en af Københavns kirkegårde. Han blev afskediget i 1731 uden dom, men ved kongebud.


30-12-1726 - Marinen
Planen til Bradbænken på Nyholm approberes ved kgl. resolution og anlægges over det senere i 1728 sænkede udrangerede orlogsskib ELEPHANTEN. (Bradbænk, d.v.s. kølhalingsplads, af oldnordisk: Brad - bestryge med beg).


17-02-1727 - Marinen
Søetatens kombinerede ret indstiftes, ophæves 1933.


29-09-1727 - Marinen
Admiral Peter Raben dør; flådechefen fra Store Nordiske Krig.


03-01-1728 - Marinen
Operahuset ved Amalienborg anvises Søe- og Landcadet-Compagnierne til indkvartering.


05-01-1731 - Politiet
Forordning angående Politiens Administration. Det i 1701 oprettede Politie- og Commerce Collegium, der skulle administrere politiet blev ophævet, og politiets administration overgik igen til Magistraten samt 1 af de valgte 32 mænd.


19-02-1731 - Politiet
Erik Jensen Torm, f. 1684 bliver udnævnt til politimester i København, og samme dag tillige Borgmester i København. Han var tidligere lakaj hos Kong Frederik d. IV, og reddede dennes liv ved en eksplosion på Gethuset i 1729. Han blev tilbudt stillingen som Generaltoldforvalter i Bergen, men takkede nej. Efter udnævnelsen opfattede han sig selv om en excellent politimester, bl.a. tæskede han bønderne på torvene, hvis de tog for meget for deres grøntsager.


09-04-1731 - Marinen
Særligt kongeflag indføres i Flåden, tidligere benyttedes orlogsflag hejst med vimpel.


30-10-1731 - Marinen
Uniformsreglement, der for 1. gang gør bæring af uniform obligatorisk for søofficerer (gældende fra 1733), samtidig indføres felttegn, af guldtråd og rød silke, der skal bæres på officerernes kårde. Indtil 1748 er uniformen rød.


04-02-1733 - Hæren
Christian VI genopretter Landmilitsen. Frederik IV Landmilits var nedlagt 1730.


04-02-1733 - Marinen
Forordning hvorefter de danske kyster inddeles i distrikter "Sølimitter"), hvis beboere skal gøre tjeneste i Flåden efter behov og være fritaget for anden soldatertjeneste. Sølimitterne ophæves først 1861.


04-04-1733 - Marinen
Chefen for den kongelige jagt, kommandørkaptajn Ployart, modtager som den første udnævnelsen til "Kongens Jagt. Capitain".


OVERSIGT OVER VÅBEN APPROBERET I PERIODEN

 

 

1685 - Flintemusket, M1685


1685 - Bajonetkårde omkring 1685


1685 - Kårdebajonet, bajonettkårde omkring 1685


1685 Ca. - Glatløbet kombineret Flinte- og luntemusket (Amsterdam),


1685 Ca. - Glatløbet kombineret Flinte- og luntemusket (Suhl),


1685 ca. - Glatløbet infanterigevær med flintelås (Forsøgsmodel) ?,


1686 - Flintemusket, M1686


1695 - Underofficerskårde omkring 1695


1695 - Kårdebajonet, Bajonetkårde omkring 1695


1695 - Dragon- eller fodfolkskårde omkring år 1695


1695 - Bajonetkårde omkring 1695


1695 - Fodfolkskårde omkring år 1695


1698 - Flintelåspistol M1698


1698 - Rytterkarabin, M1698


1698 - Norsk dragonkårde M1698


1699 - 1730 - Frederik 4.


1700 - Skibshuggert omkring 1700


1700 - Skibshuggert 1700 - 1720


1700 - Fodfolks- eller dragonkårde omkring 1700


1700 - Officerskårde for Livgarden til Hest før 1710


1700-1710 - Iver Huitfeldts gravkårde


1701 - Soldaterkårde M1701


1702 - Grenaderpallask M1702


1702 - Grenader underofficerspallask M1702


1705 - Soldaterkårde M1705


1706 - Flintelåspistol M1706


1706 - Messingfæstet bøjlepallask


1706 - Bøjlepallask


1710 - Rytterpallask M1710


1710 - Søofficerspallask omkring 1710


1710 - Officerskårder omkring 1710


1710 - Fodfolkskårde 1710 (ex svensk kommisvärja M1685)


1710 - 20 - Officerskårde


1710-1730 Ca. - Glatløbet flintelåsgevær for infanteriet,


1720 - Soldaterkårde omkring 1720


1720 - Landkadetkårde? omkring 1720


1720 ? - Rytterpallask omkring 1720


1720 Ca. - Glatløbet flintelåsgevær for infanteriet,


1720-1748 Ca. - Glatløbet Dragonkarabin med flintelås,


1720-30 - Rytterpallask omkring 1725


1720-30? - Rytterpallask fra Frederik 4.´s tid


1725 - Soldaterkårde omkring 1725


1725 - Fodfolkskårde, muligvis omkring 1725


1726 - Rytterpallask M1726 for Livregiment til Hest


1728 - Rytterpallask M. 1728


1730 - 1746 - Christian 6.


1730 - Ca. - Døllebajonet, M/1730-65


1730 - Ca. - Døllebajonet, M/1730-50


1730-1735 Ca. - Glatløbet flintelåsgevær for infanteriet,


1730-1745 Ca. - Glatløbet Infanterigevær for Infanteriet,


 
<<< Tilbage til listen >>>

 

© 2014 by Arma-Dania.dk