FORSVARSHISTORISKE PERIODER

 

Perioder, Vis records [ Id: 81 ]

 

Danmark 

Konflikt 

1864 - 1864

Anden Slegsvigske Krig 

Baggrunden for denne krig var dels fortsat dansk-tysk strid om Slesvig-Holsten, dels den aktuelle udenrigspolitiske situation. I modstrid med indgåede internationale aftaler (se Londontraktater) indlemmede Danmark med Novemberforfatningen af 1863 Slesvig i kongeriget. Preussen og Østrig truede 6.1.1864 med at besætte Slesvig, hvis ikke forfatningen blev ophævet inden for 48 timer; for den preussiske ministerpræsident, Otto von Bismarck, var krig mod Danmark både et middel til at komme ud af en indenrigspolitisk krise og et led i hans kamp for Tysklands nationale samling. Efter nogen tøven afviste den danske regering kravet, hvorefter Preussen og Østrig 31/1 meddelte, at besættelsen ville blive indledt; dagen efter var krigen en realitet.

 

Danmark var uforberedt: Fæstningsforsvaret var svagt, hæren havde for få linjeofficerer og befalingsmænd, udrustning og materiel var forældet, og ved Dannevirke, hvor fjenden skulle standses, kunne man kun mønstre ca. 40.000 mand og ikke de 60.000, som skønnedes nødvendige. Heroverfor stod fjenden med ca. 57.000 mand; i løbet af krigen indsatte Preussen og Østrig næsten 80.000 veludrustede soldater. Den danske flåde var stadig den preussiske overlegen, men ikke den østrigske. Efter en række indledende træfninger besluttede den danske overgeneral, Christian de Meza, at rømme Dannevirke af frygt for at blive omgået. Under tilbagetoget blev de forfølgende østrigere stoppet ved Sankelmark 6/2, og hærens hovedstyrke kunne marchere til Dybbøl. De Mezas beslutning om tilbagetrækning blev i befolkningen nærmest betragtet som forræderi, men den frelste hæren. Regeringen afskedigede imidlertid de Meza. Dybbølstillingen bestod kun af halvfærdige jordskanser. Hæren blev derfor langsomt skudt i sænk af fjendens overlegne artilleri, og 18/4 blev Dybbøl stormet og erobret af preusserne. Ud fra en militær synsvinkel burde hæren være trukket ud af stillingen og bragt i sikkerhed på Als. Men regeringen afslog hærledelsens anmodning herom. Et enkelt lyspunkt var flådens sejr i Slaget ved Helgoland 9/5.

 

Under den efterfølgende våbenstilstand indtog den danske regering ved Londonkonferencen en så stejl holdning, at forhandlingerne brød sammen, og krigen blev genoptaget. Preusserne erobrede Als 29/6, hvorefter regeringen gav op. Spørgsmålet var nu ikke længere, som på Londonkonferencen, hvor i Slesvig grænsen skulle gå. Ved Wienerfreden, undertegnet 30/10, måtte Danmark afstå alle tre hertugdømmer.

 

 

Krigen i 1864 blev primært afgjort, fordi Danmark var udenrigspolitisk isoleret, men regeringens udfordrende linje, der ikke modsvaredes af et stærkt forsvar, samt dens stædighed og modsætningsforholdet mellem den civile og den militære ledelse bidrog også væsentligt til udfaldet. Nederlaget fik stor betydning for dansk politik i eftertiden og kom til at spille en afgørende rolle for den nationale identitet.

 

OVERSIGT OVER PERIODENS MÆRKEDAGE

 

 

11-01-1864 - Hæren
Kongelig resolution bestemmer, at der skal rejses en mølle (en hollandsk vejrmølle) i Kongens Bastion i Kastellet. Den tidligere stubmølle var under en storm den 26. januar 1846 blæst omkuld. Møllen er stadig bevaret på Kastelsvolden som den eneste af de mange, der fandtes på Københavns volde.


11-01-1864 - Hæren
5. og 6. Fæstningskompagni oprettes i Dannevirkestillingen. 5. Kompagni nedlægges 2. november samme år og indgår i 1. Fæstningskompagni (se 28/10 1863). 6. Kompagni nedlægges december samme år og indgår i 3. Fæstningskompagni (se 28/10 1863).


01-02-1864 - Hæren
Efter et ultimatum, hvis krav alene af tidsmæssige grunde ikke kan opfyldes, går en prøjsisk og østrigsk hær på 57.000 mand over Ejderen, og Danmark er dermed i krig med disse to stormagter. (Se 30/10 1864).


02-02-1864 - Hæren
Kampen ved Mysunde. Prøjserne under prins Friederich Carl forsøger at overskride Slien, men bliver trods stor talmæssig overlegenhed i mandskab og artilleri slået tilbage. Under kampen udmærker følgende danske afdelinger sig særligt: 6. Fæstningskompagni (senere indgået i Kronens Artilleriregiment). 3. Infanteri-Regiment (senere tilknyttet Slesvigske Fodregiment). 18. Infanteri- Regiment (senere Jægerkorpset). 10. Batteri (senere Sjællandske Artilleriregiment).


03-02-1864 - Hæren
Kampen ved Kongshøj og Jagel. Østrigerne under Gablenz kaster de danske forposter foran Dannevirke tilbage til hovedstillingen.


06-02-1864 - Hæren
Kampen ved Sankelmark. Brigaden Max Müller med 1. og 11. Regiment (senere Danske Livregiment og Falsterske Fodregiment) standser østrigerne og sikrer den danske hærs tilbagetog fra Dannevirke.


22-02-1864 - Hæren
Forpostkamp ved Dybbøl. Prøjserne angriber de danske forposter i front og flanke og driver dem tilbage til Avnbjerg.


08-03-1864 - Hæren
Rytterfægtningen ved Højen Kro. En dansk feltvagt på 25 mand af 6. Dragonregiment (senere Jydske Dragonregiment) attakerer og kaster en østrigsk rytterstyrke.


08-03-1864 - Hæren
Kampen ved Vejle. Østrigerne under feltmarskal Gablenz angriber Vejle-stillingen, og general Hegermann-Lindencrone går tilbage til Horsens under henholdende kamp.


08-03-1864 - Hæren
Forpostkamp foran Fredericia. Østrigerne driver de danske forposter tilbage og fuldbyrder fæstningens cernering (omringning). Under tilbagegangen bliver et dansk kompagni afskåret og taget til fange.


17-03-1864 - Hæren
Forpostkamp foran Dybbølstillingen. Et dansk udfald mislykkes, og prøjserne driver danske forposter tilbage til kort afstand fra skanserne.


17-03-1864 - Marinen
Blokadeeskadren i Østersøens østlige del, bestående af linieskibet "Skjold", skruefregatten "Sjælland" og skruekorvetterne "Hejmdal" og "Thor", chef kontreadmiral van Dockum beskyder og fordriver udfor Swinemünde preusisk letfregat "Arcona", korvetten "Nymphe", hjuldampskibet "Loreley" og 5 skruekanonbåde, chef kapitän Z. see Jachmann.


23-03-1864 - Hæren
Aarøes Strejfkorps oprettes. Foretager diverse overfald på fjendtlige posteringer langs den jyske østkyst. Nedlægges 17/8 1864.


28-03-1864 - Hæren
Mislykket prøjsisk angreb ved Dybbøl. To prøjsiske regimenter angriber danske forposter for at kaste dem helt tilbage til skanserne, men angrebet afvises, og et dansk modstød, hvorunder navnlig 10. Regiment (senere tilknyttet Kongens Jyske Fodregiment) udmærker sig og driver fjenden tilbage til udgangsstillingerne.


29-03-1864 - Hæren
Overfaldet i Assendrup. En dansk styrke på 200 mand af Aarøes strejfkorps overrumpler prøjsiske husarer i landsbyen Assendrup og tager 22 mand til fange.


30-03-1864 - Hæren
Rytterfægtningen ved Hjortsballe Kro. En lille dansk styrke på 45 mand af 6. Dragonregiment (senere Jydske Dragonregiment) og 20 infanterister af 1. Regiment (senere Danske Livregiment) overrumpler et prøjsisk husarkommando og tager 10 mand til fange.


18-04-1864 - Hæren
Stormen på Dybbøl. Efter en forudgående voldsom artilleribeskydning stormer prøjserne de sønderskudte skanser. Trods hårdnakket modstand fra samtlige deltagende danske afdelinger og en glimrende indsats af 8. Brigade, 9. Regiment (senere Dronningens Livregiment) og 20. Regiment (senere tilknyttet Prinsens Livregiment) erobres skanserne, og den danske hær må under svære tab forlade Sundeved og gå tilbage til Als. Den danske hær mister 4.800 mand, heraf ca. 1.700 døde og sårede. Prøjserne mister 1.200 mand.


18-04-1864 - Marinen
Panserbatteriet "Rolf Krake", chef orlogskaptajn Rothe, deltager fra Vemmingbund i forsvaret af Dybbøl.


09-05-1864 - Marinen
Nordsøeskadren bestående af skruefregatterne NIELS JUEL og JYLLAND samt skruekorvetten HEJMDAL, under orlogskaptajn Suenson, slår ved Helgoland en østrigsk eskadre, bestående af skruefregatterne SCHWARZENBERG og RADETZKY samt 3 preussiske dampkanonbåde PREUSSISCHER ADLER, BLITZ og BASILISK under Linienschiffskapitän v. Tegetthoff. Mindesmærke opsat ved Nyboder i København og i Christianssand, Norge.


29-06-1864 - Hæren
Kampen på Als. Prøjserne går om natten i både over Alssund og bemægtiger sig halvøen Arnkilsøre, hvorfra de hurtigt trænger frem over selve øen. De danske forsvarsstyrker, der indsættes spredt, bliver overalt drevet tilbage med store tab og samles ved Kegnæs, hvor de indskibes og sejles til Fyn.


03-07-1864 - Hæren
Affæren ved Lundby. Et kompagni af 1. Regiment (senere Danske Livregiment) beordres af oberstløjtnant Beck til angreb i kolonne på et prøjsisk kompagni, der har taget stilling bag et gærde, og mister i løbet af to minutter 97 mand, mens prøjserne mister tre mand. Episoden kom til at spille en stor rolle i fodfolkstaktikkens historie, idet den på afgørende måde beviste bagladegeværets overlegenhed over for forladegeværet.


19-07-1864 - Marinen
Kanonbådsflotillen på Vesterhavsøerne, under kaptajnløjtnant Hammer, brændes og sænkes ved Føhr af egen besætning, forinden Vesterhavsøerne som sidste danske forsvarsområde i Sønderjylland, besættes af østrigsk preussisk styrker. (Æressabel tildeles Hammer).


30-10-1864 - Hæren
Freden i Wien mellem Danmark på den ene side og Prøjsen og Østrig på den anden. Danmark afstår hertugdømmerne Slesvig og Holsten og får sydgrænse ved Kongeåen. (Se 1/2 1864).


OVERSIGT OVER VÅBEN APPROBERET I PERIODEN

 

 

 
<<< Tilbage til listen >>>

 

© 2014 by Arma-Dania.dk