T I D S L I N I E R N E

 Automatvåben

 Bajonetter

 Blankvåben

 Geværer

 Granater

 Patroner

 Pistoler

 Mærker & gradstegn

 

Arma-Dania Blankvåben, Vis records [ Id: 119 ]

 

År 1849 
Våbentype Huggert 
Modelbetegnelse Skibshuggert M1849 
Fremstillet af Frederiksværk 1849 - 
Total længde ca. 80 cm 
Klingelængde ca. 64 cm, bredde 3,5 cm 
Vægt 1175 - 1470 g 

Mærkning:

 

Huggerterne er normalt ikke nummererede, da de ikke skulle bæres, hverken til hverdag eller til parade. De blev først taget frem ved "klart skib".

Beskrivelse:


Huggerten er en ændring af Skibshuggert M1802, hvis parerplade og håndbøjle er fjernet og erstattet af en opbanket jernkurv, som er loddet til en ring om knappens hals. Knappen og grebet, der består af to sammenloddede jernskaller, er genbrug fra M. 1802, så i knappen ses et lukket hul efter håndbøjler på den tidligere huggert. Mellem grebet og kurven er indsat en fingerstrop af læder.

På et mindre antal huggerter af m1849 er grebet beviklet med tætsiddende jerntråd afsluttet foroven og forneden med et bredt jernbånd. Denne variant er et resultat af, at nogle fæster fra M. 1802 gik itu ved ændringen, hvorfor greb og knap blev nyfremstillet. Derfor er der heller ikke noget hul i knappen, som i øvrigt er solid, ikke hul som på de øvrige huggerter. Fingerstrop mangler. Fæsterne var sortmalede.

Klingen stammer fra huggert M. 1808, men er afkortet til ca. 64 cm og har fået rygstillet, spids eller afrundet, od. På klingerne ses Frederiksværks gamle stempler, korslagt hammer og le eller det kronede F.

Sort læderskede med indvendigt mundblik og dupsko med lille, affladet kugle, begge af jern. Indsyet knap til sværdtaske båret i bælte.




 

Skibshuggert M1849 med greb beviklet med
jerntråd og massiv knap

 

Grebene med jerntrådsbevikling er en erstatning
for gamle greb, som gik i stykker ved ændringen
til M1849

Skibshuggert M1849 med greb af to sammenloddede
jernskaller og den hule knap fra M1808.

 

Sortmalet huggert med jerngreb fra M1808,
og den tilsvarende knap.

Huggert med nedskåret kurv, medtaget for at
vise grebet, som på de fleste af disse huggerter
består af to sammenloddede jernskaller.

 

Frederiksværkstemplet (som blev benyttet mellem
1804 og 1837) på klingen af skibshuggert M1849.

Litteratur 1 Kurt Bang Petersen: Danske Marineblankvåben I. Vaabenhistoriske Aarbøger 46, 2001, s.292 - 297. 
Litteratur 2  
Litteratur 3  
Link 1  
Link 2  
Link 3  
Oprettet 24-01-2008 
Revideret 12-01-2012 
<<< Tilbage til listen >>>

©  2004 - 2011 by arma-dania.dk