T I D S L I N I E R N E

 Automatvåben

 Bajonetter

 Blankvåben

 Geværer

 Granater

 Patroner

 Pistoler

 Mærker & gradstegn

 

Arma-Dania Blankvåben, Vis records [ Id: 24 ]

 

År 1702 
Våbentype Pallask 
Modelbetegnelse Grenaderpallask M1702 
Fremstillet af  
Total længde 96,5 cm 
Klingelængde 82,3 cm, bredde 3,1 cm 
Vægt 910 g 

Mærkning:

 

Beskrivelse:


Messingfæste. Parerstang med korte, trekantede skedefjedre som på kvartsiden former en tombøjle. Håndbøjlen udgår fra parerstangen i en ret vinket og bøjer øverst i en skarp vinkel ind mod knappen, hvor den er fæstnet med en skrue. Afrundet trekantet parerplade med Frederik 4.´s kronede spejlmonogram på punslet baggrund forbundet med håndbøjlen med to S-formede bøjler. Knap og nakkestykke en glat kappe om grebet, som er beviklet med snoet messingtråd.

Klinge ret, tveægget med affladning langs midterlinien, med kronet F 4 spejl-monogram på begge sider.

Pallasken omtales normalt som Grenaderpallask M1705, men blev oprindeligt i tiden omtalt som en "sabel". Askgaard (1979, s. 24-26 og s. 32) viser imidlertid, at Grenaderkorpset i 1702 fik bevilget "sabler" som dem, grenadererne ved Livgarden til Fods allerede brugte. Af tøjhusregnskaberne for Københavns Tøjhus fremgår det, at Grenaderkorpset i 1703 afleverer 582 bajonetkårder, hvoraf 271 kan repareres, medens 311 betegnes som uduelige. På dette tidspunkt må de nye pallasker således være taget i brug. De brugtes under hele den Store nordiske Krig. 120 af disse pallasker indleveredes til Tøjhuset i forbindelse med en reduktion af korpset efter fredsslutningen i 1720. I 1724 fik generalmajor Staffeldt tilladelse til at bestille "nye pallasker" til Grenaderkorpset hos sværdfeger Andreas Lyme. Disse pallasker fra 1724 forblev i brug ved Grenaderkorpset indtil kongen i 1760 bestemte, at Grenaderkorpset i stedet for de hidtidige pallasker skulle have korte sabler ligesom resten af infanteriet (Skjold Petersen, 2005).
 

Fæstet på grenaderpallask i norsk samling.
Foto: Henrik Vensild.

 

Fæstet af grenaderpallask i norsk samling, kvartsiden.
Foto:Henrik Vensild.

Grenaderpallask i norsk samling set forfra.
Foto:Henrik Vensild.

 

Grenaderpallask i norsk samling med F4 monogram på klingen.
Foto: Henrik Vensild.

På dette fæste er håndbøjlen fastgjort
til kappen med en messingskrue. De små
variationer i fæsternes udseende på de
ret få bevarede pallasker kan skyldes,
at der er tale om mindst to leverancer,
omkring 1703 og i 1724.
Foto: Henrik Vensild

 

På dette fæste fra Tøjhusets tidligere
udstilling er benyttet en jernskrue.
Pallasken er som de fleste grenader-
pallasker meget slidt og forpudset,
hvilket må skyldes at våbnene havde
en brugstid på 30 år eller mere.
Foto: K.W.P.

Litteratur 1 Finn Askgaard: Danske blankvåben på Frederik IVs tid. Vaabenhistorisske Aarbøger XXV, 1979, s. 17 - 37 
Litteratur 2 Karsten Skjold Petersen: Grenadersabel M/1753 og musketersabel M/1756. VHT bd. 38, nr. 1, 2005. 
Litteratur 3 Otto Smith: Den dansk-norske Hærs Sidevaaben. Vaabenhistorisk Aarbog IIc, 1939, s. 8-10 
Link 1  
Link 2  
Link 3  
Oprettet 22-01-2008 
Revideret 12-01-2012 
<<< Tilbage til listen >>>

©  2004 - 2011 by arma-dania.dk