T I D S L I N I E R N E

 Automatvåben

 Bajonetter

 Blankvåben

 Geværer

 Granater

 Patroner

 Pistoler

 Mærker & gradstegn

 

Arma-Dania Blankvåben, Vis records [ Id: 41 ]

 

År 1750 
Våbentype Pallask 
Modelbetegnelse Rytterpallask M1750 
Fremstillet af J. C. Herring og mindst otte andre københavnske sværdfegere, 1750 - 59 og evt. senere 
Total længde 98,5 - 99,5 cm 
Klingelængde 86 - 90 cm, bredde 4 cm 
Vægt 1150 - 1200 g 

Mærkning:

 

Beskrivelse:


Messingfæste med lige parerstang, som i en ret vinkel går over i håndbøjlen, som er fæstet til knappen med en messingskrue.Fra parerstangens yderside udgår en opadbøjet parerplade, som er forbundet med håndbøjlen ved to S-formede bøjler, og på indersiden en kraftig tombøjle. Parerpladen bærer Frederik 5.´s kronede spejlmonogran i kraftigt relief afgrænset af en punslet, sortlakeret bort. Knappen er formet som et løvehoved, hvis manke strækker sig lidt ned over det glatte nakkestykke. Grebet beviklet med grov messingtrår i fletmønster, forneden afsluttet af en bred messingring.
Klingen er tveægget, med en ca. 30 cm lang hulslibning fra klingebrystet langs klingens midte, med Frederk 5.´s spejlmonogram og valgsprog, Prudentia et Constantia, indætset.
Der kendes i Forsvarsmuseet, Oslo, og i en dansk privatsamling to eksemplarer af Jægerhirschfænger M1791 (som jo blev fremstillet af nedslebne 1750-pallasker) med klinger med C. 7.´s spejlmonogram og valgsprog, Gloria ex Amore Patriæ, som må være fremstillet efter 1766. Yderligere kendes 1750-klinger i Statens Forsvarshistoriske Museums samlinger med et andet, enkelt C7 monogram, monteret i fæster af Dragonpallask M1785 og Rytterpallask M1789. FMU, Oslo, har desuden en 1750-pallask med en erstatningsklinge stemplet med Frederiksværks ældste stempel, anvendt fra 1792 til 1804. Den meget brede, såkaldte M.1726 klinge i nogle pallasker er en erstatningsklinge, muligvis fra Kronborg Geværfabrik.
Efter 1814, hvor Norge ved Kielerfreden blev overdraget til Sverige, blev pallasken stadig brugt i Norge efter monogrammet på parerpladen og på klingen var slebet bort. De i Norge anvendte pallasker har fået fjernet tombøjlen.
 

Slidt 1750-pallask. Foto: KWP.

 

Sværdfegerens stempel er anbragt bagerst på
parerstangen

I en del M1750 pallaskfæster er der monteret
erstatningsklinger som er ca. 5 cm brede. Foto: KI

 

Pallasken, som den anvendtes i Norge efter
1814, med Frederik 5.´s monogram på parerplade
og klinge bortslebet.

 

Litteratur 1 Vensild, Henrik, 2011: Længe levede 1750 pallasken, især i Norge. MTM 144, juni 2011, s. 48 - 53 
Litteratur 2 Henrik Vensild og Kay W. Petersen: Dansk-Norske Militære Pallasker 1700-1866. Vaabenhistoriske Aarbøger 58, 2013, s.80-125. 
Litteratur 3  
Link 1 Stor samling af fotos af våben i Forsvarsmuseet, Oslo, med et særligt afsnit om Rytterpallask M. 1750 
Link 2  
Link 3  
Oprettet 23-01-2008 
Revideret 15-06-2016 
<<< Tilbage til listen >>>

©  2004 - 2011 by arma-dania.dk