T I D S L I N I E R N E

 Automatvåben

 Bajonetter

 Blankvåben

 Geværer

 Granater

 Patroner

 Pistoler

 Mærker & gradstegn

 

Arma-Dania Blankvåben, Vis records [ Id: 63 ]

 

År 1774 
Våbentype Sabel 
Modelbetegnelse Skiløbersabel M1774/1798 
Fremstillet af Johann C Weidenhaupt, Nils Christian Plockross og Jørgen Næsted, København, samt to ukendte mærker 
Total længde 74,5 - 78 cm 
Klingelængde 58,5 - 62 cm, bredde 3,6 - 3,8 cm 
Vægt 830 - 950 g 

Mærkning:

 

På angelen det tyske klingefirma Krebs´ stempel. På fæstet sværdfegermærker tilhørende de ovennævnte sværdfegere.
Afdelingsstempler blev først indslået efter ændringen i 1798.

Beskrivelse:


Skiløbersablen blev approberet i 1774 sammen med et forslag til nymundering af de norske skiløberbataljoner. Den blev fremstillet i 642 eksemplarer i 1777 og udleveret til tropperne i 1778. Meniges og underofficerernes sabler var ens.

Sablen, som vi kender den idag, er resultatet af en ændring af fæstet på samtlige sabler, udført i 1798. Fæstet er af messing og består af tre dele, støbt hver for sig: en smal parerplade som bagtil danner en parerstang og fortil går over i en håndbøjle som er kraftigst på midten; en ægformet knap med en lav fod og en stor nitteknop; og et støbt greb med skrå riller som på musketersablerne. Klingen er enægget, let krummet, uden hulslibning, med rygslibning på de yderste ca. 30 cm og med afrundet spids. Skeden er af sort læder med udvendigt messingmundblik med hage, og en kort, tilspidset dupsko.

For at finde frem til hvordan den oprindelige skiløbersabel kan have set ud, har Bækkevold og Mørkhagen (2008) sammenholdt beskrivelsen i approbationsskrivelsen af 21. april 1774 med en beskrivelse af sablen i en rapport fra 1797 af chefen for Norske Jægerkorps, oberstløjtnant Staffeldt. De konkludeerer, at fæstet indtil 1797 havde en parerplade, hvis inderste halvdel har været buet op mod grebet, og på ydersiden har det haft en tertsbøjle fra parerpladen til over midten af håndbøjlen. I rapporten anmoder Staffeldt om, at man må fjerne tertsbøjlen og parerpladen. Dette sker så i 1798 og resulterer i den sabel vi kender idag, hvor der stadig på nogle fæster kan ses spor efter den fjernede tertsbøjle.
Nedenfor gengives efter Bækkevold og Mørkhagens afhandling i Norsk Våpenhist. Selskaps Årbok 2008 , s. 11, en rekonstruktionstegning udført af Trond Bækkevold, som illustrerer, hvordan fæstet kan have set ud før ændringen i 1798.
 

Skiløbersabel M1774/98. Bemærk den meget
lange rygslibning. Foto: Ola Mørkhagen

 

Skiløbersabel M1774/98 med skede.
Foto: Ola Mørkhagen

Fæste af sabel fra Rustkammeret i Trondheim.
Foto: Trond Bækkevold

 

Afdelingsmærkning fra Snåsenske Kompani. Bemærk
det spejlvendte N, som er typisk for mærkningen
af sabler til de nordenfjeldske kompamier.
Foto: Trond Bækkevold og Esten Grafsrønningen.

Fæstet af sabel mærket Holtåske kompani
No. 33
Foto: Trond Bækkevold

 

Tegning udført af Trond Bækkevold
for at vise, hvordan skiløbersablen
kan have set ud før ændringen i 1798.
Fra NVHS Årbok 2008, s. 11.

Litteratur 1 Trond Bækkevold og Ola Mørkhagen: Skiløpersabelen – M1787 eller ”omkring 1770”? Norsk Våpenhistorisk Selskap, Årbok 2008, s.7-44.  
Litteratur 2  
Litteratur 3  
Link 1  
Link 2  
Link 3  
Oprettet 23-01-2008 
Revideret 12-01-2012 
<<< Tilbage til listen >>>

©  2004 - 2011 by arma-dania.dk