Logo

Blankvåben [260]

1725
Kårde
Fodfolkskårde, muligvis omkring 1725
93 cm
76,5 cm, bredde 3,2 cm
1129 g
Sortbrændt jernfæste med firkantet parerplade med afrundede hjørner, smedet i et med håndbøjlen og en kraftig, nedadbuet parerstang og tombøjle. Knoppen bredt pæreformet med lav, bred nitteknop. Grebet er spindelformet, omviklet med snoet messingrråd afsluttet med messingring øverst og nederst.

Klingen er lige, enægget og kraftig, med en bred hulslibning i næsten hele længden og rygslibning på de yderste 12 cm. På klingen Frederik 4.s kronede spejlmonogram.

Bortset fra, at parerpladen på denne kårde er firkantet med glat kant med afrundede hjørner, hvor soldaterkården M1701 har tungede kanter, minder fæsterne meget om hinanden, og man kan meget vel forestille sig, at denne kårde kunde supplere en beholdning af M1701.
Gengivet fra Kay S. Nielsen "Danske
Blankvåben" med forfatterens
tilladelse. Foto: Lennart Larsen.

Copyright © 1997- Arma-Dania.Dk All Rights Reserved