Hovedsagelig valnød - både europæisk og nordamerikansk
Konstruktør
Patent
Fremstiller
No 4 Mk 1 er fortrinsvis fremstillet i England (Fazakerly, Maltby og BSA) og No 4 Mk 1* i USA (Savage) og Canada (Long Branch)
Fremst.
Betegnelse
Lee Enfield No. 4 Mk 1 og No. 4 Mk 1*
Antal
indkøbt
Ukendt
Serienumre
Ukendt
Udfaset
Ca. 1950. Erstattet af M/50 Garand
Mærkninger
Serienummer er indgraveret på låsestolens venstre side (engelske) eller på venstre side under sikringen.
Våben fra USA (savage) kendes på et C som er placeret i serienummeret på 2. eller 3. plads i nummeret (f.eks. 56C6118). På samme måde har våben fra canadiske Long Branch et L i serienummeret.
Serienummeret er også placeret på låsens bagerste side af grebet (ind mod skytten).
De amerikansk producerede No. 4 ses oftest med indgraveringen "US PROPERTY" på venstre side af låsestolen. Disse våben er en del af den amerikanske Lend-Lease aftale med England fra 1941. Savage ophørte med at indgravere produktionsår omkring 1943. Våben uden årstalsangivelse er produceret i 1943-1944.
Beskrivelse
Repetergevær med boxmagasin til 10 patroner. Magasinet lades påsat med åben lås fra oven ved hjælp af laderamme til 5 patroner eller enkeltvis ladning. Magasinet kan tages af for rengøring og afladning, men lades altid via låsestolen.
No. 4 er lavet i to udgaver: No. 4 Mk. 1 (primært engelsk fremstillede fra Fazakerly, Maltby og BSA) og No. 4 Mk. 1* fra USA (Savage) og Canada (Long Branch). Forskellen på de to modeller er låsens frigørelsesmekanisme. På Mk. 1 frigøres låsen ved hjælp af en trykknap på låsestolens højre side. På Mk. 1* frigøres låsen ved at dreje låsens forreste del opad fra en bestemt position. Ændringen blev indført i de nordamerikanske fabrikker for at effektivisere krigsproduktionen.
No. 4 rifler er produceret med 4 forskellige bagerste sigtemidler. Ofte ses Mk. 2-sigtet der er 2-trins flip-sigte med huller til hhv. 300 og 600 yards. De øvrige modeller med mere indstillelige sigter ses dog ofte.
Geværernes løb er lavet i flere udgaver. De kan derfor findes med 2, 4, 5 eller 6 riffelgange. Som oftest ses dog 2 eller 5 riffelgange. De forskellige typer af riffelgange har ikke nogen indflydelse på geværets præcision.
På No. 4 anvendes en sømbajonet (Bajonet M/1945 E) som påsættes direkte på løbet og som låses ved at dreje bajonettens sokkel en kvart omgang omkring løbets 2 firkantede låsepunkter.
No. 4 er en videreudvikling af den berømte Lee Enfield No. 1 (SMLE) der blev indført i England i 1906. No. 1 er kendt som hovedvåbenet for britiske, australske og canadiske styrker i begge verdenskrige. Lee Enfield var i aktiv tjeneste i Australien helt frem til Koreakrigen. Der er i alt produceret næsten 5 mio. Lee Enfield No. 4 i perioden 1941 til 1945.
Efter krigen genoptog canadiske Long Branch produktionen af No. 4 fra 1949 til 1956, i England producerede Fazakerley/RSAF-Enfield No 4 i perioden 1949-1960 og i Pakistan blev efterkrigsversionen No 4 Mk 2 (ændring i aftræk-systemet) produceret indtil starten af 1960'erne.
Gevær M/45 E blev indført i Danmark medio 1945 til brug for den Danske Brigade i Tyskland, der grundet samarbejdet med de engelske styrker skulle udstyres med engelske våben.
M/45 E blev i 1950 erstattet af M/50 Garand.
Foto
No. 4 Mk. 1 med knap til frigørelse af låsen
No. 4 Mk. 1* med drejbart låsehoved. Foto: nja
Mk. 2 hulsigte m/ 300 og 600 yard. Foto: nja
Litteratur
1
Lee Enfield No. 4 and No. 5 Rifles af Charles R. Stratton
Litteratur
2
The Lee-Enfield af Ian Skennerton (Bogen er det ultimative referenceværk)
